Nyt studie ser H.C. Andersens eventyr i lyset af deres verdenslitterære status

Tværrådslig

Sapere Aude Forskningsleder

2021

’Den lille Havfrue’, ’Snedronningen’ og ’Den lille Pige med Svovlstikkerne’ er eventyr, som er kendt og elsket i hele verden, fra Kina over Europa til USA. Det er vi stolte af. Alligevel har forskere aldrig undersøgt, hvorfor H.C. Andersen har opnået international stjernestatus. Før nu.

»H.C. Andersen er en internationalt kendt digter, den mest kendte af alle danskere nogensinde, og han er oversat til mange sprog, langt flere end Kierkegaard og Karen Blixen. Alligevel er hans litteratur indtil nu fortrinsvist blevet undersøgt i et nationalt litteraturhistorisk og biografisk perspektiv,« fortæller lektor Torsten Bøgh Thomsen fra H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet.

Netop den indadvendte danske tilgang vil Torsten Bøgh Thomsen udvide i sit nye forskningsprojekt, ’Hans Christian Andersen as World Literature’. Målet er at finde ud af, hvad der appellerer så bredt i historierne, og hvordan de bliver oversat og indlejret i andres landes litteratur og kultur. Det er der nemlig ingen, der har undersøgt før.

Torsten Bøgh Thomsen får mulighed for at kaste sig ud i det, da han netop har modtaget en prestigefyldt Sapere Aude-bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond. Den indebærer blandt andet, at han skal opbygge en international forskningsgruppe om sit projekt.

H.C. Andersen er populær i hele verden

Helt overordnet set, drejer Torsten Bøgh Thomsens projekt sig altså om at undersøge, hvorfor H.C. Andersens historier er blevet udbredt på globalt plan.

»H.C. Andersen er utroligt populær i udlandet. Men vi ved ikke hvorfor, og hvad der er sket, fra hans tidlige værker blev oversat i Tyskland, England og Frankrig i midten af 1800-tallet, til han senere blev verdenskendt og indlejret i så forskellige kulturer som Kina og USA (se faktaboksen, red.). At forklare den udvikling har forskningen indtil nu ikke kunnet,« siger Torsten Bøgh Thomsen og fortsætter:

Men noget er sket. Forskerne har gennem de seneste ti år nået en erkendelse af, at eventyrene tit bliver oversat og formidlet på en måde, hvor landenes egen kultur afspejles i modtagelsen og i bearbejdningerne. Det er også en del af Torsten Bøgh Thomsens forskningsprojekt.

»Der er skrevet mange artikler om Disneys version af ”Den Lille Havfrue. Men man har mest fokuseret på, hvad der er ændret i forhold til originalteksten, og ikke reflekteret over, hvorfor ændringerne er foretaget, eller hvordan de afspejler den amerikanske kultur. Samtidig bliver eventyrene ofte opfattet som børnelitteratur, hvilket også præger modtagelsen forskellige steder.«

Den danske forsker uddyber sin pointe:

»I Danmark og Skandinavien må børnelitteratur gerne være mørk og uhyggelig. Tænk på Mumitroldene eller Astrid Lindgren, hvor fortællingerne ikke er så opbyggelige og moraliserende, som de skal være i USA. Den lille Havfrue er i originalen en eksistentiel fortælling, som handler om åndelig søgen efter en udødelig sjæl. Men i Disneys tegnefilm søger havfruen efter en prins, hun er materialistisk indstillet, og den ender også lykkeligt, hvilket måske siger noget om ’80ernes USA og landets pædagogiske værdier.«

Vigtigt at blive klogere på kulturel diversitet

Forskningsprojektet er væsentligt, fordi det på et overordnet plan handler om kulturmøder.

»Det er vigtigt at blive klogere på, hvad der sker, når et litterært værk fra én kultur bliver oversat og indgår i en anden kultur. Hvis vi får mere dokumenteret viden om det, så kan vi også bedre forstå den kulturelle mangfoldighed og skabe dialog på tværs af forskellige nationer. Det er mit idealistiske mål,« siger Torsten Bøgh Thomsen, som dog derefter fremhæver det mere konkrete mål med resultaterne af projektet:

»Jeg vil gerne se på H.C. Andersen som verdenslitteratur, hvilket altså er nyt. Tidligere har verdenslitteratur været forbundet med store romaner, som vi kender dem fra Murakami, Allende og Rushdie. Men her har vi en dansk eventyrforfatter fra1800-tallet, som har opnået global udbredelse, og det er utraditionelt. Så når vi undersøger verdenslitteraturen fra det skæve perspektiv, kan vi både få nye vinkler på H.C. Andersen og give et vigtigt nyt bidrag til den internationale debat om verdenslitteratur.«

Den tidlige og senere udbredelse af H.C. Andersens værker 1827 udkom digtet ’Det døende Barn’ først på tysk og senere på året i Danmark. 1835 udkom romanen ’Improvisatoren’, som først blev oversat og udgivet på tysk med stor succes og bagefter oversat til andre europæiske sprog. 1837 udkom romanen ’Kun en spillemand’, der blev oversat til tysk året efter og blev meget populær. I 1840’erne begyndte H.C. Andersens eventyr at dukke op på det amerikanske marked. I 1800-tallet udgav H.C. Andersen seks rejsebeskrivelser i løbet af sit liv, hvoraf ’En Digters Bazar’ (1842) blev særligt populær. 1914 ’Kejserens nye Klæder’ bliver, som det første eventyr, oversat til kinesisk. I 1950’erne fik Mao Zedong sat ’Den lille Pige med Svovlstikkerne’ på som pensum i den kinesiske folkeskole. 1989 omskrev filmfolk hos Disney slutningen på ’Den lille Havfrue’ til tegnefilmen ’The Little Mermaid’. I 2023 udgiver Disney en ny udgave af ’Den lille Havfrue’, som spillefilm, med skuespilleren Halle Bailey i hovedrollen som Ariel, hvilket har skabt debat, fordi hun ikke er hvid.  Kilde: Torsten Bøgh Thomsen.