Hvorfor splitter spørgsmålet om indvandring befolkningen?

Kultur og Kommunikation

Sapere Aude Forskningsleder

2020

Mange af os har måske en oplevelse af, at vi i befolkningen er blevet mere og mere splittet om spørgsmål, der handler om indvandring og integration. Samtidig viser ny forskning, at holdningerne til indvandring ikke har ændret sig de seneste mange årtier. Det gælder både i Danmark og de fleste andre vestlige lande. Men hvordan hænger de to tilsyneladende modsatrettede tendenser sammen?

»Vi befinder os i en tid, hvor indvandring kan afgøre venskaber og valgkampe, men det er ikke, fordi vi er blevet mere uenige med hinanden gennem årene. Jeg peger på, at det i stedet er en mere følelsesmæssig splittelse, der er på spil,« siger Kristina Bakkær Simonsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Og den splittelse kan have negative konsekvenser for den demokratiske debat, fordi vi holder op med at diskutere indvandring af frygt for at blive fordømt, mener Kristina Bakkær.

Hun skal lede forskningsprojektet ’How and why immigration divides us: The role of moralization’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Kristina Bakkær Simonsen ser tendenser til, at politikere er begyndt at bruge en såkaldt moraliserende retorik, når de taler om indvandring og integration. Som konsekvens oplever folk, at deres holdninger til indvandring er mere afgørende for deres politiske valg og for deres forhold til andre.

»Det sker for eksempel, når Inger Støjberg (V) taler om rigtige og forkerte indvandrere med henvisning til, om de har taget danske værdier til sig, eller når Morten Østergaard (RV) taler om, at det er en umenneskelig måde, man behandler flygtninge på i Danmark, og at det eneste retfærdige og fair er at være mere åbne,« siger Kristina Bakkær Simonsen.

Derfor vil forskerne undersøge politikernes rolle i såkaldte moraliseringsprocesser for at bidrage til en forståelse af, hvorfor og hvordan emner bliver moralske.

»I moderne demokratier er vi uenige med hinanden. Det er et grundvilkår, men flere mennesker er bange for at være uenige, især når det kommer til emner som indvandring. Man bliver fordømt, hvis man mener noget bestemt, som de andre ikke gør. Men vi skal turde have holdninger til politiske emner uden at brænde os på dem og på hinanden,« siger Kristina Bakkær Simonsen.

Om projektets metode og mål

Projektet kombinerer computerbaseret tekstanalyse af politisk retorik i valgprogrammer og politiske taler over tid og på tværs af lande og politiske partier og nye survey-eksperimenter i USA, Canada, Sverige og Danmark samt fokusgruppediskussioner i Danmark og Canada.