Metodeudvikling skal gøre lægemidler mere sikre for patienterne

Tværrådslig

Sapere Aude Forskningsleder

2021

Når man hos lægen får ordineret et nyt lægemiddel, kan man i indlægssedlen læse om risikoen for en lang række bivirkninger. Det er en viden, som primært stammer fra spontane indberetninger fra læger og patienter. Men grundlæggende er oplysningerne ikke særligt gode, og de indsamles ikke nødvendigvis systematisk.

»Vores nuværende overvågning af lægemidler baseres på et system, der er stort set uændret, siden det blev etableret i 1960’erne efter den såkaldte Thalidomid-skandale. Det kan gøres bedre ved at udnytte de data, vi har til rådighed nu, men som man ikke havde dengang (se faktaboksen, red.),«  fortæller professor Anton Pottegård fra Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Han har modtaget en prestigefyldt Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til sit nye forskningsprojekt, og har også fået en EliteForsk-pris.

Målet er at opbygge en forskergruppe, som skal udvikle en ny metode til systematisk overvågning af lægemidler, ikke blot i Danmark, men gerne globalt.

Mere proaktivt og systematisk system

Idéen bag projektet er, at den nye metode skal bidrage til det system, som allerede findes i dag:

»Min tese er, at vi kan arbejde mere systematisk og proaktivt for at sikre, at vi i langt højere grad end i dag fanger alvorlige bivirkninger i tide. Det vil jeg gøre ved at udvikle et system, der fungerer uden forudindtagede forestillinger, men som kan finde mønstre i data, og derigennem rejse sikkerhedssignaler for lægemidler, som vi bør undersøge nærmere,«  siger Anton Pottegård og uddyber:

»Vi vil udnytte, at vi i sundhedssystemet i årtier har registreret en masse data, for eksempel på hospitalerne, eller når lægemidler indløses. Alle disse sundhedsdata kan bruges til systematisk at overvåge, hvad der sker blandt brugerne af et givent lægemiddel, uden at vi på forhånd behøver præcisere, hvilken bivirkning vi ønsker at vurdere.« 

Indsamling af store mængder data

Resultaterne af et tidligere studie om kræftrisikoen ved lægemidler er et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af hans nye forskningsprojekt.

»Vi har tidligere sammenkædet et meget anvendt blodtrykspræparat med en øget risiko for hudkræft. Den mistanke blev vakt netop ved hjælp af en sådan åben screening, fulgt op af en række mere målrettede studier. Siden er vores resultater bekræftet i en lang række lande, og myndighederne har anerkendt det som en bivirkning, så det nu står på medicinpakken. Resultatet er, at cirka 100.000 danskere har skiftet behandling,«  forklarer Anton Pottegård.

I det nye studie vil han blandt andet undersøge lægemidlers påvirkning af hjertekarsystemet samt se mere bredt på brugen af antidepressiv medicin og morfinpræparater – alt sammen for at udvikle metoden.

»I mit nye projekt vil vi kigge på, hvordan lægemidler påvirker hjertekarsystemet. Det vil vi gøre ved at sammenligne sundhedsdata fra brugere af medicinen med data fra folk, der ikke bruger den. På den måde vil vi få tonsvis af resultater, som vi skal finde ud af at prioritere i og sortere de uvæsentlige fra de væsentlige fund, som vi så skal undersøge nærmere. Til sidst skal vi gentage resultaterne, både i Danmark og derefter i Norge og Holland for at se, om de holder stik uden for landets grænser,«  siger Anton Pottegård og forsætter:

»Et godt eksempel på, hvor svært det er at skelne mellem bivirkninger og sygdom af andre grunde, er Vioxx-skandalen. Lægemidlet kom på markedet mod slidgigt, og det tog mange år, før man indså at folk døde af hjerteanfald på grund af medicinen. Men da det blev ordineret til ældre mennesker med slidgigt, så var det svært at skelne, fordi ældre mennesker jo i forvejen ofte får hjerteproblemer og dør.« 

Pligt til at gøre noget ekstra for sikkerheden

Vigtigheden af forskningsprojektet er derfor umiddelbart indlysende, nemlig en forbedret sikkerhed af lægemidlerne. Men derudover er der en anden grund, mener Anton Pottegård:

»Vi bruger i dag virkelig mange lægemidler. Som samfund skylder vi alle de millioner af mennesker, der bruger lægemidler, at finde frem til en mere systematisk måde at undersøge sikkerheden på. Det det eneste rigtige at gøre, både etisk og moralsk,«  siger Anton Pottegård.

Alligevel håber han ikke at finde alvorlige ukendte bivirkninger af de lægemidler, han undersøger. Men hvis han gør, ønsker han to ting for projektet:

»For det første håber jeg, at en eventuel ny viden om bivirkninger bliver omsat til praksis, så lægemidlerne kan bruges mere specifikt, for eksempel ved at folk i risiko for den givne bivirkning får anden behandling. For det andet håber jeg, at de metoder, vi udvikler, kan bruges mange steder i verden og dermed bidrage til at øge sikkerheden af lægemidler globalt,«  slutter Anton Pottegård.

Thalidomid-skandalen – hvad er det?  Thalidomid-skandalen er baggrunden for, at vi har det nuværende indberetningssystem for bivirkninger fra lægemidler.  Thalidomid var et lægemiddel, som fra 1959 og i årene frem blev ordineret mod uro og kvalme til blandt andet gravide kvinder. Lægemidlet blev betegnet som ufarligt, men det resulterede på verdensplan i, at omkring 10.000 børn kom til verden med handicap som deforme arme og ben.  ”Dengang var der ingen systematisk kortlægning af bivirkninger til lægemidler. Det fik vi i kølvandet på Thalidomid-skandalen, men vi kan i dag gøre det endnu bedre ved at etablere nye værktøjer,” siger Anton Pottegård.