Hvordan skaber vi de bedste sportsmiljøer for vores børn?

Tematisk

Inge Lehmann

2022

Drømmer du om at blive den næste Wozniacki, Schmeichel eller Landin? Så er det måske ikke for sent. 

Forskning viser nemlig, at sen specialisering er en af hovedingredienserne i opskriften på en succesfuld elitesportsudøver. Alligevel er der en udbredt forståelse af, at det stik modsatte gør sig gældende.

»Det er ret veldokumenteret i forskningen, at sen specialisering og mangesidig idrætspraksis i de unge år er det, der kendetegner vejen til verdenseliten – ikke tidlig specialisering,« siger Louise Kamuk Storm, der er ph.d. i forskningsenheden Learning & Talent in Sport på Syddansk Universitet.

»Men i praksis, ude i klubberne, er det en gængs antagelse, at hvis du skal blive rigtig god til noget, så skal du i gang tidligt og træne meget målrettet i den ene sportsgren,« fortsætter hun.

Hvordan skaber vi de bedste rammer for vores børn?

Det kalder Louise Kamuk Storm for ’specialiseringsparadokset’ i ungdomssport. Og lige præcis dét er omdrejningspunktet for hendes nye forskningsprojekt, som hun netop har modtaget en bevilling til fra Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-program.

Her vil hun undersøge, hvorfor det forholder sig sådan, og forsøge at lukke det videnshul, der er mellem forskning og praksis ude i de danske sportshaller.

»Målet er, at vi – i samarbejde med klubberne – får udviklet nogle konkrete guidelines til, hvordan man skaber de bedste sportsmiljøer for børn og unge,« siger Louise Kamuk Storm.

Det handler altså ikke bare om, hvordan vi bedst kan udklække flest kommende guldvindere til Danmark.

Herhjemme er talentudvikling og breddeidrætten nemlig ikke adskilt. Derfor har de valg, der bliver truffet i børne- og ungdomsidrætten konsekvenser for alle børnene.

»8 ud af 10 danske børn går til sport i en idrætsklub. Så det har betydning for alle de børn, der dyrker idræt i Danmark. Ikke kun de få,« siger Louise Kamuk Storm og fortsætter:

»Uanset om de ender med at blive verdensmestre eller, forhåbentlig, dyrker idræt på hobbyplan resten af sit liv, så er det egentlig de samme ting, der bør foregå, de mange første år.«

Sportens natur: Forskel på roning og håndbold

Men er specialisering det samme i en håndboldklub, som i en roklub? Nej, sikkert ikke, påpeger Louise Kamuk Storm. Derfor vil hun som en del af forskningsprojektet lave casestudier og interview med trænere og udøvere inden for forskellige sportsgrene.  

Formålet er at fange de faktorer i miljøet og kulturen i den pågældende sportsklub og sportsgren, der gør, at de stimulerer til enten tidlig eller sen specialisering. 

»Det ved vi faktisk ikke noget om i dag. Den her type kvalitative studier, hvor man fokuserer på sociale og kulturelle faktorer i miljøet frem for individet, er der meget få, der har lavet før os,« siger Louise Kamuk Storm og fortsætter:

»Der vil højst sandsynligt være noget omkring sportens natur, der i sig selv påvirker de specialiseringsveje, der er. Der er for eksempel forskel på at gå til håndbold og roning - det er jo sjældent, man går til roning som fireårig.«

Håbet er, at det vil give forskerne en viden, der gør os klogere på vejen til elite eller livslang idrætsudøvelse.

Men også viden om, hvad der kendetegner gode ungdomsidrætsmiljøer mere generelt, som ville kunne bruges direkte ude de konkrete sportsmiljøer – netop fordi, de konkrete guidelines vil bygge på en god forståelse for den kultur og kontekst, de skal virke i.

Altså, at idræt ikke bare er idræt, men at der kan være forskel fra sportsgren til sportsgren. 

»Det er et meget vigtigt mål for mig, at vores resultater bliver anvendelige, så den viden, vi har fra forskningen – både vores egen og andres – forhåbentlig kan drysse helt ud på gulvene i sportshallerne,« slutter Louise Kamuk Storm.

Inge Lehmann-bevillingen gives til yngre forskere og har til formål at styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at understøtte en mere lige kønsbalance i forskningsmiljøerne.