Planter og fugle skal hjælpe os med at spå om arternes klimakamp

Klimaet ændrer sig, og det er vilde arter, såsom planter og fugle, nødt til at reagere på. Det er især synligt i de arktiske egne.

Samtidig ændrer landskabet sig, fordi vi mennesker finder nye måder at benytte det på, for eksempel til landbrug eller skovdrift.

Spørgsmålet er, om vi kan finde metoder til at forudsige, hvordan de vilde dyr og planter reagerer på ændringer i klimaet og anvendelsen af landskabet? Det kan nemlig hjælpe os til at beskytte flest mulige arter, mens ændringerne står på, og dermed mindske tabet af biodiversitet.

»Økologer har brugt rigtig meget tid på at kigge på nutidige mønstre for at forsøge at forudsige forandringer i forbindelse med klimaforandringerne. Ofte ser man dog, at forudsigelserne ender med at være anderledes end de egentlige forandringer, forklarer Naia Morueta-Holme, adjunkt på Globe Institute under Københavns Universitet, og fortsætter:

»Derfor vil vi gerne forstå, hvorfor vegetationen nogle steder ændrer sig som forventet, mens den ikke gør det andre steder.«

Går i fodsporene på 1940’ernes botanikere

Naia Morueta-Holme står i spidsen for et projekt, som med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond i form af en Sapere Aude-bevilling vil forsøge at forstå arternes reaktion, når deres miljø ændrer sig, så der kan skabes bedre fremtidsmodeller.

I projektet vil hun og hendes kolleger begynde med at rekonstruere, hvordan naturen så ud i fortiden. På den måde kan forskerne begynde at kigge efter ændringer i naturens dynamikker over tid.

Nutidens forskere går derfor i fodsporene på gamle danske botanikere i form af Tyge V. Bøcker og Bent Fredskild. Forskergruppen vil besøge de samme steder, som botanikerne besøgte i det vestlige Grønland i 1940’erne, for at registrere de forandringer i plantearter og deres udbredelse, som er sket i mellemtiden.

Derudover ser forskerne på forskelle i det omgivende miljø mellem de enkelte lokaliteter. Det kan eksempelvis være forskelle i jordens fugtighed eller næringsrigdom.

Den anden del af projektet handler om at se på, hvordan landskabet har forandret sig i Danmark, og hvilken indflydelse det har på arternes reaktion på klimaændringerne.

»Hele idéen stammer fra en ekspedition, jeg foretog for 10 år siden sammen med forskerkolleger. Vi gik i fodsporene på botanikeren Alexander von Humboldt i Ecuador. Her fandt vi ud af, at planterne var rykket flere hundrede meter op ad et bjerg, nok primært som reaktion på klimaforandringerne,« fortæller Naia Morueta-Holme.

Der er dog stor individuel variation i, hvor meget de forskellige arter reagerer på klimaforandringerne. Nogle gange er det mere end forventet, andre gange mindre.

»I Ecuador spillede det ind, at landbrugsområderne længere nede ad bjerget bredte sig. På den måde blev der slæbt nye arter med. Så ændringerne skyldtes nok en blanding af arealanvendelse og klimaforandringerne,« uddyber Naia Morueta-Holme.

Naturforvaltere kan få stor gavn af forudsigelser

Når man i fremtiden skal forsøge at give forudsigelser, skal det gerne kunne lade sig gøre højst et par årtier ud i fremtiden. Så kan man give et praj til naturforvaltere om, hvad de kan forvente.

Spørgsmålet er så, om den slags korte forudsigelser er mulige, eller om det kun kan lade sig gøre over en længere periode på for eksempel 100 år.

Det vil forskerne både undersøge ved at rekonstruere plantelivet, men også ved at se på data om fugle i Danmark fra Dansk Ornitologisk Forening. Dataene giver en indsigt i fuglearternes udbredelse år for år siden 1970’erne.

»På den måde kan vi se, om det er de samme mekanismer, der spiller ind på tværs af artsgrupper, altså planter og fugle,« siger Naia Morueta-Holme.

I projektet kigger hun også endnu længere tilbage i tiden, blandt andet ved at se på tidligere forskning om fund af DNA og pollen i jordprøver.

»Så vi håber at kunne sammenligne processerne inden for forskellige tidsskalaer og forskellige rumlige skalaer,« siger Naia Morueta-Holme, som håber, at metoderne også vil vise sig at kunne bruges andre steder i verden og til andre artsgrupper end planter og fugle.

Vil forsøge at omdanne billeder fra luften til 3D

For at få indblik i, hvordan landskabet har ændret sig, vil forskerne gøre brug af luftfotos fra 1930’erne og frem.

Med dem vil de forsøge at skabe 3D-rekonstruktioner af det danske landskab. På den måde vil de kunne gøre genskabelsen mere detaljeret end, at en skov eksempelvis er blevet erstattet med en mark.

Hvis forskerne kan genskabe, hvor høje træerne i skoven for eksempel har været på forskellige tidspunkter, er det noget, der har indflydelse på antallet af fuglearter. Jo mere varieret højden af træer og buske er, desto flere forskellige fuglearter kan skoven huse.

»En af vores hypoteser er, at landskabet er blevet mere ensartet. Så vi vil gerne vide, hvilke arter der vinder og bliver mere almindelige i landskabet over tid. Og om det kan tilskrives ændringer i landskabet, eller om det skyldes klimaforandringer,« forklarer Naia Morueta-Holme.