Forbedret diagnose af blodprop i hjertet kan redde kvindeliv

Tematisk » Styrket klinisk og uafhængig forskning

DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)

2022

Når du kommer ind på skadestuen med smerter i brystet, vil du blive undersøgt for, om du har en blodprop i hjertet.

En del af undersøgelsen handler om at fastslå koncentrationen af proteinet troponin i blodet. Det får en blodprop i hjertet nemlig kroppen til at danne mere af.

Hospitalerne har hidtil arbejdet ud fra én fastsat grænseværdi for troponin. Hvis koncentrationen af troponin i blodet er højere end denne, vil patienten modtage behandling.

»Det er dog velkendt, at raske kvinder har en lavere koncentration af troponin i blodet end raske mænd. Det har man ikke taget højde for hidtil. Fra international side anbefaler man, at man fastsætter sine egne grænseværdier, baseret på den befolkningsgruppe og det miljø, man selv kommer fra, og med forskel på mænd og kvinder,« forklarer Kasper Karmark Iversen, overlæge på hjerteafdelingen på Herlev Hospital.

Han står i spidsen for et projekt, som med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond skal udrulle kønsspecifikke grænseværdier på hospitalernes hjerteafdelinger.

Metode rulles ud over to år
Formålet med projektet er at undersøge, om grænseværdier for henholdsvis mænd og kvinder gør en reel forskel. Gør de det, kan det samtidig være en måde at fastslå, om blodpropper i hjertet hidtil er blevet overset hos nogle kvinder, og om nogle mænd har modtaget unødig behandling.

Hver måned bliver de kønsspecifikke grænseværdier taget i brug på et nyt hospital. Udrulningen til de i alt 22 hospitaler forløber fra 2022 til 2024.

De nye grænseværdier for troponin er blevet til ved at analysere blodprøver, som stammer fra bloddonorer. Det er mundet ud i, at grænseværdien for kvinder er blevet sænket, mens grænseværdien for mænd er blevet forhøjet.

»Med projektet finder vi ud af, om denne metode er bedre eller ej. Selvfølgelig håber jeg, at dette er en god idé, og at vi kan gøre det lidt bedre for kvinderne og forbedre behandlingen for alle. Men selv hvis vi finder ud af, at forskellige grænseværdier er uden betydning, er det også vigtigt. For så er der ingen grund til, at man fastlægger forskellige grænseværdier rundtomkring i hele verden,« siger Kasper Karmark Iversen.

Målet er at stille mere sikre diagnoser
Mens kønsspecifikke grænseværdier har potentiale til at redde kvindeliv, kan de også have relevans for mænd.

Hvis din koncentration af troponin i blodet ligger over grænseværdien, bliver du nemlig sendt til en kranspulsåreundersøgelse. Her får du stukket et kateter op i hjertet.

»Det er en relativt sikker undersøgelse, men der kan altid opstå komplikationer, når man stikker kanyler i folk og et kateter ind i hjertet,« siger Kasper Karmark Iversen og føjer til:

»De kønsspecifikke grænseværdier, håber vi, vil medføre, at vi kommer til at behandle de rigtige. Så ressourcerne vil blive brugt dér, hvor de bør bruges.«

FAKTA: Grænseværdier rulles ud Forskerne er nået frem til grænseværdier for troponin i blodet hos henholdsvis kvinder og mænd. Det har de gjort ved at analysere blodprøver fra knap 2.300 aktive og tidligere bloddonorer. De nye kønsspecifikke grænseværdier rulles ud på 22 hjerteafdelinger landet over. Hver måned kommer et nyt hospital til. Udrulningen lagde ud på Nordsjællands Hospital 1. april 2022, og Regionshospitalet Randers indfører som det sidste hospital de nye grænseværdier pr. 1. januar 2024. På den måde kan forskerne hele tiden sammenligne data for hospitaler, som stiller diagnoser henholdsvis med og uden de nye grænseværdier. Rækkefølgen af hospitalerne er blevet til ved hjælp af lodtrækning. I alt anslår forskerne, at cirka 7.000 patienter vil komme til at indgå i forskningsprojektet. Det anslås, at de første resultater af forskningen kan være klar i foråret 2025.