Case
Hjemmesider med energimærkninger, der viser strømforbruget ved at benytte dem. Det kan blive virkelighed via et nyt forskningsprojekt, der vil undersøge strømforbruget af de enkeltdele, som en hjemmeside er bygget op af.
Du skal have dig et nyt køleskab, så du går ind til din lokale forhandler af hårde hvidevarer. Du vil gerne spare penge på strømmen og også gerne gøre noget godt for miljøet. Heldigvis er alle forretningens køleskabe tydeligt mærket med deres energiforbrug med både stærke farver og store bogstaver.
Tænk, hvis det også var sådan, når du skulle søge information eller bruge andre tjenester på internettet. Så kunne du målrettet vælge hjemmesider ud fra, hvor energivenlige er.
Det kan du måske inden for en overskuelig fremtid. I hvert fald vil et forskningsprojekt med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond nu begynde at kortlægge, hvor meget energi de forskellige elementer på en hjemmeside sluger.
»De, der bygger en hjemmeside, skal kunne vælge funktioner, der bruger lidt energi. Og i sidste ende skal vi gerne nå frem til, at en bruger kan se, hvis en hjemmeside kun bruger funktioner, der har energimærke A,« forklarer Maja Hanne Kirkeby, der som adjunkt på Institut for Mennesker og Teknologi under Roskilde Universitet står i spidsen for projektet.
Forskningen vil i første omgang være målrettet dem, som sætter hjemmesider sammen. Det vil sige, at en hjemmesidedesigner eller programmør skal kunne vælge for eksempel netop den kalender, den type tilmelding til et nyhedsbrev eller den billedvisning, som har det laveste energiforbrug.
For når en hjemmeside skal sammensættes, findes der er en lang række færdigudviklede funktioner at vælge imellem.
I forskningsprojektet er der fokus på det hjemmesideværktøj, der hedder WordPress. Det er blevet brugt til at bygge mellem 30 og 40 procent af verdens hjemmesider, svarende til cirka 66 millioner aktive hjemmesider.
»WordPress har et bagkatalog på 60.000 såkaldte plugins med forskellige funktioner, som du kan bygge din hjemmeside af. Dem vil vi gerne give energimærkater,« siger Maja Hanne Kirkeby og tilføjer:
»Hidtil har kriterierne på internettet været, at hjemmesider skal være pæne og hurtige. Energi har ikke haft nogen plads, når hjemmesider skulle designes. Det er først begyndt at komme nu.«
Når du finder vej ind på en hjemmeside, er der tre ting, som sluger energi: Din enhed, for eksempel computer, telefon eller tablet, som du bruger til at besøge hjemmesiden med, den server, som hjemmesiden ligger på, og selve det netværk, som sender data frem og tilbage.
Maja Hanne Kirkeby forklarer, at netværksdelen er et helt projekt i sig selv. Derfor vil hun og hendes forskerkolleger læne sig op ad eksisterende forskning på området til at estimere netværkets energiforbrug og i stedet fokusere kræfterne på at kortlægge energiforbruget hos serverne og brugerne.
I praksis vil arbejdet foregå i samarbejde med webbureauet Aveo A/S, som blandt andet udarbejder hjemmesider for virksomheder. Her vil man gerne hurtigt i gang med at reducere hjemmesidernes energiaftryk.
De energimærker, vi i dag kender fra køleskabe og biler, er blevet sammensat af flere forskellige brugsmønstre, og det vil forskningsprojektets også blive.
Det vil sige, at for i det hele taget at kunne måle, hvor stort energiforbruget af en specifik funktion på en hjemmeside er, må forskerne splitte undersøgelsen op i forskellige dele.
Først kigger man på, hvad en given funktion kan. Der kan for eksempel være tale om en kalenderfunktion. Her skal en bruger kunne se kalenderen og måske oprette en begivenhed. Denne skal kunne slås op, man skal kunne tilmelde sig den og så videre. Dernæst skaber forskerne nogle kunstige brugere, der udfører disse opgaver på hjemmesiden, og så sammensættes de i forskellige brugsmønstre som, energi-mærket skal bestå af.
Ud fra dette kan forskerne skabe en kunstig fremstilling af, hvordan brugen af den specifikke funktion vil komme til at foregå, både for brugerne og for serveren.
Så er det bare at måle strømforbruget henholdsvis hos brugerne og hos serveren. Derefter har man et detaljeret overblik over, hvilken kalender-plugin der forbruger mindst strøm og samtidig leverer den funktionalitet, der er behov for. Og det kan hjemmesiden skilte med.
»Så kan vi pludselig lade brugerne vælge ud fra deres syn på verden og bæredygtighed, om de har lyst til at støtte den ene eller den anden hjemmeside,« som Maja Hanne Kirkeby udtrykker det.
Forskningsprojektet kommer til at løbe over fire år og forventes at have resultater klar omkring nytår 2026/2027.
FAKTA: En energisluger
Hvis vi forestillede os, at informations- og kommunikationsteknologien var en selvstændig nation, ville det være verdens tredje-mest forbrugende land.
Med et årligt strømforbrug på 1.372 terawatttimer benytter teknologien en smule mere strøm end Indien og er dermed kun overgået af det samlede strømforbrug i henholdsvis Kina og USA.
Maja Hanne Kirkeby
Roskilde Universitet
Energy Labelling Websites
2.868.367 kr