Bornholms ukendte borge kan hjælpe os til at forstå, hvordan oldtidens samfund blev formet

Ved hjælp af røntgenteknologi, DNA-analyse og god, gammeldags udgravning vil et nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond blotlægge de bornholmske borges hemmeligheder.

Foto af en borg på et stykke grønt jord lige ud til havet
Adobe Stock

De fleste kender nok Hammershus; den store borgruin på nordspidsen af Bornholm fra middelalderen. Men faktisk findes der en række andre borgruiner på klippeøen. Ruiner af borge fra jernalderen, som vidner om, at Bornholm også i oldtiden havde en militærstrategisk vigtig position.  

Men vi ved meget lidt om borgene og deres relation til omgivelserne.

Det hul i vores viden vil Sofie Laurine Albris, arkæolog og postdoc på Nationalmuseet, nu forsøge at lukke med et nyt treårigt forskningsprojekt, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.   

»Vi kender det sydskandinaviske jernaldersamfund ret godt, men vi ved faktisk ikke, hvilken rolle de her borge har spillet i lokalsamfundet. Jeg håber derfor, at vi ender med at få netop den her manglende brik på plads,« siger hun og fortsætter:

»Har det for eksempel været folkeborge, hvor hele lokalsamfundet flyttede ind ved en trussel? Har det været små, lokale grupper, der har kæmpet mod hinanden – eller har borgene skullet beskytte mod trusler udefra?  Og har de også været brugt til andet?« 

Hvis forskerne får de brikker på plads, vil det ifølge hende give en vigtig indsigt i jernaldersamfundets udvikling, og hvordan kongemagten blev etableret i det sydlige Skandinavien.

Bornholm i oldtiden: En smeltedigel med egen konge?    

Jernalderen er perioden mellem år 500 f.Kr. til år 800 e.Kr. Nogle forskere tæller også vikingetiden med (år 800-1050). I en historisk kilde fortæller en engelsk rejsende, at Bornholm – eller Burgenda land, som det var kendt som i oldtiden – havde sin egen konge. Nogle hundrede år senere fortæller præsten Adam af Bremen dog i sin krønike, at øen er under den danske konge.

Hvis vi ser på Bornholm op gennem historien, har øen altid haft en lidt speciel status, som både ’solskinsø’ og kampplads, fortæller Sofie Laurine Albris.

»På den ene side er Bornholm op gennem oldtiden tæt knyttet til Sydskandinavien. De har talt det samme sprog og haft samme religion. Men samtidig er der en masse fund af genstande fra nær og fjern, som ikke er lige så markant i resten af Danmark. Både fra hele Østersøområdet, men også længere østfra samt romerske genstande,« siger hun og fortsætter:

»Det giver et billede af øen som lidt af en smeltedigel med mange forskellige kontakter, hvor der er en masse folk, der kommer forbi.«

Men øens mange borge fortæller også om et område, som har været centrum for magtkampe og konflikt.

Røntgenbilleder af jorden, våbengrave og DNA-analyse

For at finde de manglende brikker i puslespillet om Bornholms jernalderborge og deres betydning i samfundet, vil det forskerhold, Sofie Laurine Albris står i spidsen for, kortlægge, datere og funktionsbestemme borgruinerne.

Det gør de blandt andet ved hjælp af analyser af kort og stednavne og målrettede arkæologiske udgravninger.

Derudover vil de også undersøge områderne omkring borgene ved hjælp af geofysisk. Det indebærer blandt andet, at de tager en slags røntgenbilleder af jorden for at se, hvad der gemmer sig under jordlagene.

»Det er nogle rigtig gode teknikker til at afsøge områderne for at se, om der for eksempel ligger voldsystemer eller andre anlæg, inden vi graver. Borgene ligger inde i skove og er fredet, så jo mere vi kan målrette vores udgravninger, jo bedre.«

Borgenes placering er samtidig en af årsagerne til, at vi ved så lidt om dem.

»Det betyder jo, at der ikke kommer noget op af sig selv, fordi man ikke graver der. Der er ikke noget, der bliver pløjet op ad jorden eller dukker op i forbindelse med et nybyggeri,« siger hun.

Forskerholdet vil også undersøge om DNA-analyser af individer fra nogle af de bornholmske gravpladser med våbengrave på Bornholm kan bidrage til forståelsen af borgenes rolle helt nede fra individniveau og op til det overordnede landskab.

Krigerkultur formede samfundet

Det var nede på individniveau, at Sofie Laurine Albris først fik ideen til projektet. Hun har tidligere forsket i jernalderens personnavne, og her gik det op for hende, hvor stærkt den skandinaviske jernalders tankesæt var præget af militær- og krigerideologi.

Selv deres navne var gennemsyret af krig og kamp. Man kunne for eksempel hedde Kampulv eller Sværdulv. Eller Arne, som kommer af ’ørn’ – et dyr, som også var associeret med kamp.  

Og det gjaldt ikke kun mændene.

»Ordet ’hild’ og ’gun’ betyder begge ’kamp’. Så navne som Gunvor eller Hilda referer også til krigerkulturen,« fortæller Sofie Laurine Albris.

Derfor blev hun nysgerrig på at dykke dybere ned i, hvordan krig og kamp egentlig har påvirket samfundets udvikling – og her kom de i høj grad uudforskede bornholmske borge ind i billedet.

»Krig har i deres samfund nok ikke været noget fjernt, men noget som berørte alle hele tiden. Derfor er det vigtigt at forstå, hvilken rolle borgene har spillet, for at få den manglende brik ind i vores viden om det her samfund, som vi ellers kender så godt,« siger Sofie Laurine Albris.

Projektet er et samarbejde mellem Nationalmuseet og Bornholms Museum. Det begynder i december 2023 og forventes at blive afsluttet i 2026.  

Bornholms seks jernalderborge:

  • Gamleborg, fra c. år 750. Ligger tæt på Lilleborg i Almindingen.
  • Rispebjerg, ringborg fra ca. år 0. Ligger på kanten af Øleådalen på Sydbornholm.
  • Gamleborg i Paradisbakkerne, fra ca. år 200. Ligger i Paradisbakkerne nær Nexø.
  • Storeborg, fra ca. år 0. Ligger ved Spællinge Mose på Nordbornholm.
  • Borgehoved, fra jernalderen eller ældre. Udgravninger er aldrig foretaget her. Ligger i Rø Plantage nær Gudhjem.  
  • Lilleborg, fra ca. 1100-tallet. Ligger midt i Almindingen.