Kan en social robotven hjælpe børn med angst?

I hver skoleklasse sidder der mindst ét barn med angst, statistisk set. Og angsten kan blive så stærk, at barnet får svært ved at få en normal hverdag til at hænge sammen.  

Men hvad nu hvis en lille robot kunne hjælpe disse børn med at tøjle angsten, inden hjertet begynder at dunke hårdt og hurtigt, og frygten får fat?

Det er netop hvad Morten Roed Frederiksen, der forsker i sociale robotter, forsøger at udvikle.

»Børn med angst har det bare rigtig, rigtig svært, og de har brug for ekstra hjælp. Men det kan være svært at finde overskud og ressourcer til det i vores folkeskole. Så hvis vi kan udvikle en robot, der kan hjælpe, vil det kunne gøre en kæmpe forskel for de her børn,« siger Morten Roed Frederiksen, der er postdoc på IT-Universitetet. 

En robot med situationsfornemmelse?

De næste to år er han derfor med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond rykket til University of Southern California i USA, hvor de har erfaring med at udvikle robotter til børn med psykiske lidelser.

Robotter har vist sig at have et stort potentiale i forhold til at hjælpe børn med autisme med blandt andet at genkende følelser og forstå sociale relationer bedre.

Morten Roed Frederiksen ser på samme måde et stort potentiale i at bruge robotteknologi til at afhjælpe angst.

»Drømmescenariet er, at vi kan lære robotten at genkende, hvornår et barn har det svært, så den kan støtte barnet i at undgå et angstanfald,« siger Morten Roed Frederiksen.

Men hvordan kan en robot egentlig vide, hvordan et angstanfald føles hos et barn?

Meget overordnet sagt, så handler det om at skabe en robot med situationsfornemmelse. 

Træner med lyde og biomarkører 

Når vi mennesker skal finde ud af, hvordan vi skal opføre os, tolker vi nemlig på enormt mange parametre, forklarer Morten Roed Frederiksen:

»Udover at forstå det andre mennesker siger, så ser vi også på bevægelser, stemmeføring, gestikulering og mange andre ting, der hjælper os til at forstå hinanden klart og tydeligt.«

Vi hæver for eksempel stemmen, når vi er et støjfyldt sted, og vi bevæger os roligt, når vi er tæt på andre mennesker.

»Men det er meget svært for robotter på den måde at tilpasse sig til konkrete situationer og stemninger. De ved simpelthen ikke, hvilke informationer der er relevante for at kunne tilpasse sig en bestemt kontekst,« siger Morten Roed Frederiksen.

Det er dét, han og hans kolleger håber at kunne lære robotten i dette projekt.

Konkret vil de gøre det ved at indsamle en masse lyd fra sociale sammenhænge. Dem vil de sammenholde med målinger af biomarkører, blandt andet hjerterytme, som kan fortælle, hvordan de her situationer bliver oplevet.

På den måde vil de få et datasæt, de kan bruge til at træne den kunstige intelligens til at kunne genkende, hvor behagelig - eller ubehagelig - en bestemt situation opleves.

Psykologi møder robotteknologi

Når robotten så (forhåbentlig) får lært at opfange et angstanfald, skal den også kunne reagere. Den skal med andre ord vide, hvad den skal gøre.

Her bygger forskerne videre på teorier fra psykologien.

»For børn, der lider af angst, handler det i høj grad om at bryde nogle af de tankemønstre, der gør, at de får angst. Vi prøver derfor at overføre nogle af de metoder, vi kender fra psykologien til robotform, så robotten både kan fungere som en social støtte, men også som en distraktion,« siger Morten Roed Frederiksen. 

De har i den forbindelse indgået et samarbejde med psykologer, der arbejder med børn med angst, som har verificeret forskerholdets ideer.

Derudover er det vigtigt, at robotten er diskret.

»En del af de her børn synes i forvejen, at de er anderledes. Det skal vi jo helst ikke gøre værre, så robotten skal ikke tilrane sig opmærksomhed. De kan ikke have en kæmpe robot, der følger efter dem. Derfor arbejder vi med en robot i en mindre størrelse, der passer til et barn og kan hjælpe på en diskret facon,« siger Morten Roed Frederiksen.

En teknologi, man kan knytte sig til

Men kunne man så ikke bare bruge en app? Ikke helt, påpeger Morten Roed Frederiksen.

Blandt andet fordi telefonen kan repræsentere endnu et fællesskab, som børn med sociale udfordringer er udelukket fra - og fordi det kan være sværere at acceptere teknologien, fordi de har et helt andet forhold til telefonen.

»Det handler om at designe en teknologi, som brugerne kan knytte sig til. Det er en vigtig komponent, at børnene oplever robotten som en social ven og ikke bare en app, som de kan swipe væk,« siger Morten Roed Frederiksen.

»Det har en større effekt, hvis det er en fysisk tilstedeværelse, end hvis det er en virtuel karakter.« 

Projekt kører frem til foråret 2024.