Hvordan forbedrer vi unges klima- og miljøengagement?

Global opvarmning, tab af biodiversitet og forurening. Vi står over for en lang række udfordringer, som vi som samfund er tvunget til at forholde os til, hvis vi vil rette op på klimaet, sikre arternes overlevelse og ikke mindst vores egen.

Samtidig er det emner, som hurtigt kan få én til at hænge med skuffen. Så i mange sammenhænge er der behov for at tænke nyt for at skabe motivation for at ændre på tingenes tilstand.

Det gælder blandt eleverne på landets gymnasieskoler, hvor 70 procent af ungdommen i dag arbejder målrettet på at opnå en eftertragtet hue.

Et nyt forskningsprojekt skal forsøge at sætte en ramme for eleverne i gymnasieskolerne for at højne deres øko-engagement.

»Projektets udgangspunkt er, at uddannelse spiller en afgørende rolle i omformningen af idéer til praksis på samfundsniveau i et demokratisk samfund. Vi er nødt til at have en ramme til at arbejde med denne omstilling i. Lige præcis gymnasiet, synes jeg, er interessant, fordi unge mennesker på 16 til 19 år er i en formativ periode af deres liv. Så det er faktisk dér, vi i høj grad kan være med til at forme både deres indsigt, normer og værdier,« siger Ane Qvortrup, professor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab under Syddansk Universitet (SDU), som leder forskningsprojektet.

Unge bliver trætte af at høre om alle problemerne

Hun tager udgangspunkt i to begreber, som på dansk kan betegnes øko-engagement og øko-dannelse. Hvor øko-engagementet handler om elevernes motiverede involvering og oplevede forpligtelse til at deltage aktivt i at skabe et klimaneuralt samfund, handler øko-dannelsen om elevernes forståelse af sig selv og deres relation og ansvar for omgivelserne og samfundet.

Tidligere studier har vist, at økoengagementet er faldende.

»De unge mennesker bliver også trætte af eller irriterede over at høre om klimaforandringerne igen og igen. Jeg har foretaget en række interview med unge mennesker, og de fortæller, at de har haft meget at gøre med emnet i folkeskolen, har været ude at samle affald og så videre. Så for flere er der opstået en mæthed omkring dette emne,« fortæller Ane Qvortrup.

I en rapport fra 2023 fra IPCC, som er FN’s klimapanel, har Ane Qvortrup hæftet sig ved to ting. To problemer, hvor uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle.

For det første de unges velvære. Altså de unges nervøsitet eller følelse af at klimaændringerne skal få alvorlige konsekvenser. Og omvendt følelsen af at man da heller ikke må nogen ting, fordi man som ung skal løse problemerne for den ældre generation.

For det andet peger IPPC-rapporten på behovet for et øget klimapolitisk engagement hos de unge. Rapporten viser, at unges engagement faktisk påvirker den politiske støtte til at gøre noget ved problemerne.

»For mig er det vigtigt, at det her ikke kommer til at foregå i en belærende tone. Det handler om, hvordan de unge kan få mulighed for at engagere sig på nye måder for netop at understøtte det politiske engagement,« uddyber Ane Qvortrup.

Hypotesen i forskningsprojektet, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, er, at de unges engagement bør understøttes af viden og evnen til at anvende denne viden i stærke dialoger om emnet. Tidligere studier har vist en sammenhæng mellem denne evne og engagement i samfundsmæssige nøgleproblemer.

»Ud over denne sammenhæng finder jeg dette fokus spændende, fordi det er en måde, hvorpå vi kan balancere imellem, at det ikke alene bliver aktivistisk, som kan være godt til at sætte spot på noget. Og at det heller ikke bare bliver ren adfærd om, at nu skal I ud at samle skrald. Men at vi faktisk kan mediere imellem disse tilgange, så de unge bliver stærkere til at deltage i en videnbaseret eller videninformeret dialog,« siger Ane Qvortrup.

Måske behøver læreren ikke at være til stede

Fremgangsmåden i det kommende forskningsprojekt bliver todelt. Den ene del fokuserer på, at eleverne styrker deres evne til dialog gennem videoklubber, uden at der er en lærer involveret. Den anden del foregår som undervisning i klassen gennem det, der i faglitteraturen er kendt som filosofisk undersøgende dialog.

Inden eleverne skal tale sammen om løsningerne på klimaproblemer, truede arter og forurening modtager de først en vejledning i, hvordan de kan interviewe hinanden.

»Pointen er, at de skal øve sig i at tale med hinanden og være undersøgende og argumenterende i dialogen,« forklarer Ane Qvortrup.

I forhold til undervisning om klima- og miljøspørgsmålene i klassen vil professoren gerne undersøge, hvilket resultatet der kommer ud af dialog, der henholdsvis involverer og ikke involverer facilitering fra en lærer. Understøtter eller modarbejder lærerfaciliteringen elevernes øko-engagement?

Både når eleverne udelukkende taler med hinanden, og når de modtager undervisning i klassen, får de i forbindelse med projektet målt deres øko-engagement. Det sker henholdsvis før og efter samtalerne og undervisningen. På den måde kan Ane Qvortrup og hendes forskerkolleger kortlægge udviklingen hos de unge.

I alt kommer 40 gymnasieskoler til at deltage i projektet. De er fordelt overalt i landet og blandt andet ud fra størrelse og type, såsom STX, HHX og HTX.

Halvdelen af eleverne kommer til at tage del i videoklubberne, hvor de taler med hinanden. Den anden halvdel modtager undervisning i klassen. Derudover kommer der til at indgå en kontrolgruppe bestående af elever, som ikke modtager nogen af de to undervisningsformer.

Håber at løfte de unges deltagelse i demokratiet

De første elever vil stifte bekendtskab med projektet i august 2024, og projektet kommer til at løbe i tre år. Heraf bliver det sidste år brugt på at fortolke de indsamlede erfaringer.

»Jeg håber først og fremmest, at vi til den tid står med en række unge mennesker, der føler sig motiverede og engagerede til at gå ind i de problemstillinger, vi står med klimamæssigt og bæredygtighedsmæssigt. Men uden at de har følt, at de er blevet moraliseret til at gøre det, eller at de skal løfte en byrde, som andre ikke har gjort før dem,« siger Ane Qvortrup og føjer til:

»Så mit primære ønske er at stå med nogle unge mennesker, som føler sig hørt og set, men også velforberedte til at gå ind i en videnbaseret dialog om det her.«

Samtidig håber hun, at forskningsprojektet fører til, at der bliver udviklet nogle effektive redskaber til at højne de unges øko-engagement og øko-dannelse.

»Jeg synes, at samfundet i den grad får noget ud af at sætte fokus på, hvordan vi faktisk kan booste unges demokratiske deltagelse. Den kræver, at de har nogle indsigter i disse spørgsmål om bæredygtighed. Men også at de etablerer nogle stærke normer og værdier om, hvordan de demokratisk skal deltage for at skabe et samfund, hvor alle bidrager,« slutter Ane Qvortrup.