Ny forskning kaster lys over Parkinsons sygdom uden for hjernen

Parkinsons sygdom kan blive en tiltagende udfordring for verdenssamfundet, efterhånden som mennesker lever stadigt længere.

Det er blevet estimeret i forbindelse med international forskning, at 17,5 millioner mennesker kan lide af Parkinsons sygdom på verdensplan i 2040. Altså flere mennesker end der i dag bor i Holland.

Dette tal kan dog blive endnu højere på grund af de skader, COVID-19 kan vise sig at have gjort på vores hjerner. I dag har vi stadig ingen metoder til at kurere Parkinsons sygdom.

Det forklarer Nathalie Van Den Berge, som gennem en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond står i spidsen for en forskergruppe, der vil forsøge at skabe modeller, der ultimativt kan føre til en mere effektiv behandling af Parkinsons sygdom.

»Patienter bliver ofte diagnosticeret på et sent sygdomsstadie, hvor skaden allerede er sket,« siger Nathalie Van Den Berge, adjunkt på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og fortsætter:

»Det er kun muligt at behandle symptomerne. Der findes i dag ingen behandling, der kan standse eller udsætte sygdommen.«

To typer af Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er primært kendt som en sygdom i hjernen, der får mennesker til at ryste eller have andre problemer med bevægelsen. Men faktisk påvirker sygdommen en række forskellige organer, og disse organer kan blive ramt tidligere end hjernen.

Meget tyder på, at Parkinsons sygdom kan inddeles i to typer: en, der udspringer i hjernen, og en, der udspringer i andre af kroppens organer, ofte i tarmen.

Alligevel har hovedparten af forskningen hidtil fokuseret på hjernen i bestræbelserne på at behandle Parkinsons sygdom.

»Det er mit mål at kigge på hele kroppen. Jeg håber at kunne skabe en model, som efterligner sygdommens effekt, både i hjernen, men også i andre organer. Så kan vi forhåbentlig udpege nye steder i kroppen, hvor man kan opdage sygdommen tidligt og måske behandle sygdommen,« siger Nathalie Van Den Berge.

Hun tilføjer, at sygdommen kan optræde i andre organer i flere år, før den når hjernen.

Dyremodeller skal forklare sygdomsforløbet

Som led i sin forskning undersøger Nathalie Van Den Berge prøver af hud og tarm fra mennesker for at se, om hun her kan spore Parkinsons sygdom i dens tidlige stadie.

»Hvis vi lykkes med det, kan vi få mere viden om, hvordan sygdommen udvikler sig. For den lader til at udvikle sig anderledes i kroppens øvrige organer, end når den opstår i hjernen. Så det kan vise sig, at vi er nødt til at udvikle medikamenter, som er direkte målrettet Parkinsons sygdom uden for hjernen,« forklarer hun og føjer til:

»Derudover kan det måske hjælpe os til at diagnosticere sygdommen tidligere, altså før hjernen bliver påvirket.«

Inden forskningen når så langt, har det fire år lange projekt som mål at skabe to modeller for, hvordan Parkinsons sygdom udvikler sig. Henholdsvis når den rammer hjernen først, og når den rammer andre organer først.

For at lære symptomerne for Parkinsons sygdom bedre at kende, vil forskerne følge sygdommens udvikling i mus og rotter.

»Vi kigger både på motoriske, men også ikke-motoriske symptomer. Så vi kigger også på forstoppelse, afvigelse i blodtryk og svigtende lugtesans. Normalt indgår ikke-motoriske undersøgelser ikke i forskningen,« siger Nathalie Van Den Berge.

Gør brug af radioaktive sporingsstoffer

Forskningen kan langt hen ad vejen føres ud i livet, fordi Aarhus Universitetshospital råder over den største nukleare medicinske afdeling i Skandinavien.

»Det gør, at jeg har helt unik adgang til radioaktive sporingsstoffer, som kan måle organernes dysfunktion,« siger Nathalie Van Den Berge.

Målet er at følge, hvordan sygdommen skrider frem fra tidlige til sene sygdomsstadier ved hjælp af disse billeddannende sporingsstoffer.

»På den måde behøver jeg ikke at slå dyret ihjel for at undersøge et organ, men kan i stedet løbende følge med i, hvilke skader Parkinsons sygdom påfører organet, mens dyret er i live, og inden sygdommen når frem til hjernen,« fortæller Nathalie Van Den Berge.

Håbet er, at nye modeller for, hvordan Parkinsons sygdom udvikler sig, på sigt vil kunne føre til en helbredelsesmetode. Derudover vil en tidligere diagnose medføre tidligere behandling og have økonomiske fordele i form af færre udgifter til pleje af personer med Parkinsons sygdom.

»Jeg håber, at jeg kan stå med et færdigt design af to modeller om fire år. Derefter forudser jeg, at det bliver min livsmission hele tiden at optimere modellerne for at kunne efterligne sygdommen hos mennesker bedst muligt. For jeg ved, at vi kommer til at få mere og mere viden fra patientundersøgelser, og den kan jeg bruge til at forbedre modellerne for Parkinson sygdom,« siger Nathalie Van Den Berge, som også håber, at modellerne kan være en hjælp i kampen mod andre sygdomme, som udspringer i kroppens organer, inden de når hjernen.