Hvad bestemmer, hvor meget du tjener i løbet af dit liv?

I hvor høj grad er ulighed et problem? Et forskningsprojekt vil forsøge at finde mekanismerne bag økonomisk ulighed og give politikerne et redskab til at håndtere den.

Foto af en person, der holder en åben, tom pengepung
Adobe Stock

Økonomisk ulighed er ofte til diskussion, både politisk og i medierne. Ofte bunder diskussionerne i et øjebliksbillede af, hvor mange penge danskerne har lige nu og her.

Nu vil et forskningsprojekt forsøge at afdække, hvordan uligheden ser ud, når man tager udgangspunkt i menneskers økonomi gennem et helt liv. Eksempelvis hvor stor en lønindkomst den enkelte har i løbet af et arbejdsliv.

Særligt interessant er det for forskerne at kortlægge, hvad det er, der bestemmer summen af løn, der tikker ind på bankkontoen i løbet af et helt liv.

Formålet med projektet er at blive bedre til at forudsige, hvordan effekterne vil være af, at samfundet vælger at gå i den ene eller den anden retning i forhold til økonomisk ulighed.

Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og består af tre delprojekter, hvoraf de to naturligt munder ud i det tredje.

Dykker ned i eksisterende data

Først vil projektgruppen se på de eksisterende data og benytte en anden tilgang end den vanlige. Altså hvor ulighed måles som et øjebliksbillede.

Hvis man forestiller sig, at en person det ene år har en meget høj løn og det andet år en meget lav løn, kan det give et fejlagtigt indtryk af ulighed. For eksempel hvis en anden person har haft det samme job begge år med en løn, der ligger midtimellem.

»Nogle har meget volatile karrierer, og nogle har det samme job i lang tid og nogenlunde den samme løn. Så vi kigger på, hvor store ulighederne er for det samlede arbejdsliv i stedet for på ét specifikt tidspunkt,« siger Rune Majlund Vejlin, professor på Institut for Økonomi under Aarhus Universitet, som leder projektet.

Ulighederne bliver også holdt op imod, hvilken uddannelse personer har.

»Hvis vi eksempelvis antager, at sygeplejersker tjener det samme som personer med korte it-uddannelser. Så vil dem med de korte it-uddannelser ofte komme tidligere ud på arbejdsmarkedet end sygeplejerskerne, og denne forskel vil vi også fange,« forklarer Rune Majlund Vejlin og fortsætter:

»Så vi vil gerne kunne forklare, hvad der afgør, at du har en høj livstidsindkomst. Og hvad der afgør, om du øger din indkomst livet igennem.«

Hvem har størst risiko for arbejdsløshed?

Det andet delprojekt har fokus på, hvor stor en risiko den enkelte har for at miste sit job. Og hvor sandsynligt det er for personen at finde et nyt.

Hvis man kun ser på uligheden på ét givent tidspunkt, vil nogle være i arbejde, mens andre ikke er det.

»Vores teori er, at der findes en gruppe nederst på lønskalaen, for eksempel de ufaglærte, som generelt har en relativt stor risiko for at blive fyret. Samtidig forestiller vi os, at det er sværere for personerne i denne gruppe at finde et job igen,« siger Rune Majlund Vejlin og føjer til:

»I dag er det imidlertid kun ét af disse tre parametre, som vi måler, når vi forsøger at kortlægge uligheden på ét specifikt tidspunkt. Nemlig den øjeblikkelige lønindtægt.«

Derfor handler delprojektet om at finde frem til forskelle i sandsynligheden for at blive fyret og forskelle i sandsynligheden for at finde et job. Herunder selvfølgelig også om tesen er sand, nemlig om ufaglærte har større sandsynlighed for at blive fyret og sværere ved at finde et nyt job end andre grupper.

Og hvis de har større sandsynlighed for at blive fyret, skyldes det så, at det er en grundlæggende præmis ved at være ufaglært? Eller skyldes det, at ufaglærte ofte benyttes i brancher med høj sandsynlighed for fyringer? Eksempelvis hvis de arbejder inden for fremstillingsindustrien.

»Svaret kan blive meget interessant. For hvis det er en præmis, at du som ufaglært har let ved at blive fyret, kan du ikke gøre så meget ved det ud over at ændre din uddannelse. Men det kan du, hvis det er virksomheden eller branchen, du arbejder i, der driver det. Så kan du aktivt begynde at søge over i brancher, hvor risikoen for at blive fyret er mindre,« påpeger Rune Majlund Vejlin.

Han vil også gerne prøve at nå frem til, om man kan finde forskelle inden for eksempelvis bestemte aldersgrupper og uddannelser.

»Vi ved, at sandsynligheden for at finde et job bliver mindre og mindre, desto længere tid man er arbejdsløs. Så derfor er det en stor økonomisk debat, hvorfor en arbejdsløs har lettere ved at finde job efter en måned end efter tre år. Det kan skyldes to ting. Enten at de langtidsarbejdsløse hele tiden har haft svært ved at finde et job, og de langtidsarbejdsløse kun består af folk med lav sandsynlighed for at finde et job, der bliver langtidsarbejdsløse. Eller at alle arbejdsløse som udgangspunkt har lige store chancer for at finde et job, men at arbejdsgiverne simpelthen vælger ansøgere fra, når de har været arbejdsløse i lang tid,« uddyber Rune Majlund Vejlin.

»Så hvis en person helt grundlæggende har svært ved at finde et job, skal vi måske ind at hjælpe denne person helt fra begyndelsen. Hvis det omvendt viser sig, at problemet især skyldes, at arbejdsgiverne vælger langtidsledige fra, og at en person på den måde blot er uheldig, bør vi i stedet fokusere indsatsen dér,« forklarer han

En model til beslutningstagerne

Det sidste delprojekt bygger som nævnt oven på de første to. Det har til formål at skabe en økonomisk model, der som samfund kan fortælle os noget om, hvad der er de grundlæggende årsager til forskelle i livstidsulighed.

Modellen vil blive opstillet blandt andet på baggrund af de erfaringer, som projektmedarbejdere høster i forbindelse med det andet delprojekt.

Hvis det for eksempel viser sig, at virksomhederne ikke betyder ret meget for risikoen for at miste sit job som ufaglært, skal modellen kunne afspejle det.

»Måske skyldes forskellene i livstidsindkomst grundlæggende, at der er forskel på folk. Nogle uddannelsesgrupper tjener mere end andre. Men det kunne også være, at forskellen i livstidsindkomst skyldes, at vi har forskellige præferencer for forskellige job. For eksempel har jeg tidligere været pædagogmedhjælper, selvom jeg fik en relativt lav løn, men jeg kunne godt lide at gå ud at spille fodbold med børnene,« forklarer Rune Majlund Vejlin og fortsætter:

»Så hvis folk er glade for deres job, er der måske ikke noget stort problem i, at nogle tjener meget, mens andre tjener lidt. For dem, der har valgt lavtlønnede job, har gjort det, fordi deres job har nogle andre elementer, som de er glade for. Det kunne være fleksible arbejdstider, spændende indhold i jobbet eller mere tid til privatlivet.«

Andre grunde til forskellen i en livslang lønindkomst kan være:

  • At en person har lært noget særligt værdifuldt. I en tid med høje energipriser kunne det for eksempel være en fordel at have erfaring med at handle med energi.
  • At nogle personer har større sandsynlighed for at blive fyret, og nogle er bedre til at finde et nyt job end andre.
  • Endelig kan du slet og ret være heldig, at du har fundet et højtbetalt job. Du kan for eksempel have begyndt i en elevstilling i en virksomhed, og med årene kan du opnå en høj position med tilhørende løn.

»Modellen vil kunne bruges til at nå frem til forskellige politiske anbefalinger. Så kan man se, hvad der hjælper, og hvad der ikke hjælper i forhold til ulighed,« siger Rune Majlund Vejlin.

»Måske viser det sig, at lønuligheden primært skyldes, at folk vælger job ud fra, at de finder jobbet interessant. I det tilfælde kan det være relevant at have en diskussion om, hvorvidt lønulighed i det hele taget var en dårlig ting i første omgang. For så er der ikke ulighed, når det gælder glæden ved vores job,« slutter han.

Forskningsprojektet løber i fire et halvt år, fra 1. september 2023 til 1. februar 2028. Til den tid skulle den økonomiske model gerne være klar.