Folkeskolens elever får mulighed for selv at nuancere forståelsen af deres trivsel

Trivslen i den danske folkeskole kan være svær at blive klog på. Nogle rapporter og forskningscentre fortæller, at der er stigende mistrivsel i folkeskolen. Den seneste nationale trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet for skoleåret 2022/2023 viste dog, at hele 87,4 procent af folkeskoleeleverne har højest mulige selvrapporterede trivsel.

Et nyt forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forsøge at kortlægge, hvordan det egentlig står til med trivslen, og samtidig vil forskerne gerne udfordre og nuancere, hvilke elementer trivsel består af, og hvordan den bedst muligt kan måles.

Det hele skal ske ved at sætte elevernes stemmer i centrum, i stedet for at det er forskere, der definerer trivsel og drager konklusionerne.

»De konklusioner, der bliver formidlet ud til de unge, kan i sig selv påvirke deres trivsel. Så i forskningsprojektet spørger vi i stedet eleverne om, hvad deres opfattelse af trivsel er. Så kan vi også finde ud af, om det overhovedet er det rigtige, trivslen normalt bliver målt på,« forklarer Eva Lykkegaard, lektor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab under Syddansk Universitet (SDU), som leder forskningsprojektet.

»Trivsel handler ikke kun om, hvor glad du er. Jeg ser trivsel som noget meget bredere, der også har sociale og relationelle elementer, eller som for eksempel hænger sammen med, hvordan du præsterer i skolen,« tilføjer hun.

Forskningen kører i tre runder med tre dele i hver

Elever fra 7., 8. og 9. klasse på 15 forskellige folkeskoler kommer til at deltage i projektet. Skolerne er blevet udvalgt, så de varierer mest muligt i forhold til elevernes sociale og økonomiske baggrund.

Første gang, eleverne kommer til at stifte bekendtskab med projektet, er, når de besvarer et spørgeskema om trivsel. Spørgeskemaet er den første af projektets i alt tre dele og bliver brugt til at inddele eleverne i nogle grupper ud fra deres trivsel.

Projektets anden del består i at foretage interview med nogle af eleverne i hver af grupperne om deres oplevelse og forståelse af trivsel.

Endelig inddrager forskerne lærere, forældre og politikere i at diskutere, hvordan man skaber god trivsel på baggrund af elevernes trivselsforståelser, som projektets tredje del.

Alle projektets tre dele gentages tre gange for at skabe et nuanceret billede.

»Det er sådan et projekt, hvor vi ønsker at opnå større forståelse. Men vi vil også gerne blive bedre til at måle trivslen,« siger Eva Lykkegaard og føjer til:

 »Derfor tilpasser vi spørgeskemaet om trivsel i hver runde, i håb om at blive i stand til at måle dét som eleverne selv oplever som trivsel.«

Tre mål skal give eleverne et godt afsæt

Generel trivsel er naturligvis værd at stile efter på papiret. Men en overvejelse i forskningsprojektet er også, om det er muligt skarpt at adskille mistrivsel og trivsel.

»Nyere forskning har vist, at trivsel ikke er et kontinuum fra mistrivsel til høj trivsel. Der kan godt eksistere lav og høj trivsel på samme tid. Mange trivselsundersøgelser stiller kun positive spørgsmål eller negative spørgsmål, men så fanger man ikke det hele. Ifølge forskningen er det nødvendigt at stille både positive og negative spørgsmål, hvis man vil have alle lagene med,« fortæller Eva Lykkegaard.

Samlet lister lektoren tre mål, som, hun håber, vil være opfyldt, når det tre år lange forskningsprojekt er til ende:

• En tydeligere definition af, hvad trivsel rent faktisk er for de ældste elever i den danske folkeskole.
• En valideret måde at måle trivsel på, som ikke er skævvredet og for eksempel kun måler mistrivsel. Men som også har øje for alle de øvrige facetter af trivsel, som bliver identificeret i løbet af projektet.
• Et fundament for, hvordan trivselsinitiativer ude i folkeskolen rammer dér, hvor de har størst indflydelse på elevernes trivsel.

»Det har både sociale, økonomiske og politiske konsekvenser, at man sikrer en høj trivsel i folkeskolen,« slutter Eva Lykkegaard.