Er psykiatrisk medicin sikker for barnet under amning?

Normalt bliver en fødsel set som en glædelig begivenhed. Men for en stor andel nybagte mødre bliver fødslen ledsaget af dårlig mental sundhed. Faktisk viser en ud af 12 nybagte mødre ifølge Statens Institut for Folkesundhed tegn på fødselsdepression, og anden forskning er nået frem til, at hver femte nybagt mor har psykiske problemer i en eller anden form. Derfor kan det være nødvendigt for mødrene at tage psykiatrisk medicin.

I dag ved vi som samfund imidlertid ikke ret meget om, hvilken effekt medicinen kan have på barnet, som bliver ammet af sin mor. Det vil et nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond nu forsøge at kaste lys over.

»Vi kan have en idé om, at medicinen kan blive overført til barnet via modermælken, og at det kan have nogle negative effekter. Men vi har tidligere manglet gode data om for eksempel amning,« forklarer Anders Hviid, professor på Statens Serum Institut, som leder projektet.

Sundhedsplejersker hjælper med vigtige oplysninger

Datamanglen er imidlertid nu blevet en saga blot. I 2012 begyndte sundhedsplejersker og kommunale læger nemlig at melde information ind til Den Nationale Børnedatabase, som administreres af Sundhedsdatastyrelsen.

Databasen giver blandt andet indsigt i varighed af amning, barnets vækst, og om barnet er blevet udsat for tobaksrøg i hjemmet.

»Vi vil bruge Børnedatabasen som et supplement til andre databaser. Noget af det første, vi vil gøre, er at udføre en kortlægning af, hvilke former for psykiatrisk medicin de ammende mødre bruger,« siger Anders Hviid.

Til at håndtere de store mængder data har forskerne udviklet en maskinlæringsalgoritme, så en computer selv er i stand til at finde mønstre i de mange data. Blandt andet også fordi de forskellige former for medicin kan kombineres på mange forskellige måder som en del af behandlingen af psykiske problemer.

Faktisk blev dette værktøj udviklet i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt, som ligeledes var støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Den tidligste barndom kan påvirke resten af livet

Når forskerne skal kigge på effekten af, at der kan være spor af psykiatrisk medicin i modermælk, rettes fokus mod Den Nationale Børnedatabase.

»Vi kigger på spædbarnets helbred i det tidlige liv. Det vil blandt være at kigge på, om der er en påvirkning af barnets tidlige vækst, og hvad der er blevet registreret af sygdomme og diagnoser. Neurologisk kunne det for eksempel være, om barnet har haft kramper, ligesom det også kunne være astma. Næsten al viden er ny viden,« forklarer Anders Hviid.

Projektet er planlagt til at vare i tre år. Der kommer blandt andre til at indgå en ph.d.-studerende samt Poul Videbech, der som professor i psykiatri leder Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden.

»Vi håber, at vi kan opnå viden om, hvorvidt det er sikkert for barnet at benytte psykiatrisk medicin under graviditeten. Derudover får vi en større indsigt i, hvad vi kan bruge disse ammedata til som forskere. Endelig får vi også en kortlægning af, hvad det er for noget medicin, der bliver brugt under amning af danske kvinder,« fortæller Anders Hviid om forhåbninger for projektets resultater.

Han siger videre om perspektiverne:

»Det, der sker i den tidligste barndom, spiller en rolle for sundhed og sygdom helt ind i voksenlivet. Samtidig kan vi forhåbentlig give moren vished i forhold til, at de beslutninger, hun træffer for sig selv og barnet, er de rigtige.«