Kan kunst udvide vores syn på droner?

I 2016 fremlagde den daværende regering en national dronestrategi, som skulle fremme udviklingen og den civile anvendelse af droneteknologi.

I dag benyttes droner inden for mange forskellige områder. Arkitekter arbejder med droner under opførelsen af nye bygninger, miljøforskere observerer dyr eller landbrug fra luften, og mange privatpersoner flyver med droner som hobby for blot at nævne nogle få eksempler.

Oprindeligt var dronerne dog et rent militært redskab.

Netop koblingen mellem dronernes militære ophav og deres nutidige potentiale inden for det civile samfund er blevet grobund for Kathrin Maurers forskning.

Som professor med særlige opgaver på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet har hun i en årrække stået i spidsen for at kortlægge vores opfattelse af droner.

»Jeg skrev flere bøger om tysk historicisme og visuel og kulturhistoricisme. Og som forsker blev jeg interesseret i repræsentationer af krig, hovedsageligt i det 19. århundrede, de store slag og hvordan det er repræsenteret i historiske malerier og panoramaer og så videre,« fortæller Kathrin Maurer og fortsætter:
»På et tidspunkt ville jeg se mere på det 19. århundrede og tænkte, at denne fjerne krigsførelse er interessant. Og da jeg er inden for humaniora og kunst og litteratur, blev jeg interesseret i, hvordan fjernkrig repræsenteres i kunst og litteratur som en slags automatiseret krig.”

Netværk satte fokus på droner inden for kunsten

Det var i 2017, at Kathrin Maurer med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond igangsatte et forskningsprojekt, som skulle belyse droneteknologien ud fra dens kulturelle, æstetiske og historiske repræsentationer i film, litteratur og visuel kunst.

Forskningen tog udgangspunkt i et netværk af droneforskere, som efterhånden blev udvidet med andre faggrupper.

»Det var ekstremt interessant at tale med folk, for eksempel ingeniører, der er involveret i at designe droneteknologi og tale med dem om anvendelse,« siger Kathrin Maurer.

I 2020 blev projektet fulgt op af ny forskning støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med fokus på af forstå og beskue droner ud fra æstetik.

»Min passion for dette projekt er, at jeg kan arbejde med kunstnere. Der er en hel genre af dronekunst, dronekunstnere. Det er mennesker, der bruger dronen som et æstetisk medium. De maler med dronen. De tager fotografier. De filmer. De skaber installationer med dronen, så dronen bliver også en slags samtalepartner og så videre. Der er masser af det. Og da jeg har arbejdet med kunstlitteratur hele mit liv, fordi jeg er uddannet som tysk litteraturperson, var den opgave et stort privilegium,« siger Kathrin Maurer og tilføjer:

»Jeg brænder for at undersøge, hvad kunstnerne gør, hvad kunsten gør mere generelt, hvordan kunsten observerer droneteknologi, og hvad vi kan lære af det æstetiske perspektiv.«

Droner kan belyse vores fællesskaber

Kathrin Maurer har i sin forskning også fokus på fællesskaber. Hvordan konstruerer eller fremstiller droner menneskelige samfund?

»Vi er interesserede i, hvordan dronen for eksempel i arkitekturmodeller er et værktøj til at modellere bysamfund eller landskaber,« forklarer Kathrin Maurer.

Arbejdet er foregået i samarbejde med landskabsarkitekter, og netop byområder fik et nyt aspekt under pandemien.

»Der er faktisk mange kunstnere, der har optaget film i Corona-tiden med en drone, der flyver gennem tomme byer,« siger Kathrin Maurer.

Fællesskaber kan også blive udgjort af bestemte befolkningsgrupper. Som et eksempel har samerne i Sverige i samarbejde med en kunstner fra Chile benyttet dronen til at dokumentere skovhugst.

»Så dronen bliver en slags æstetisk, politisk medium for social protest,« fremhæver Kathrin Maurer.

Nye perspektiver

Et af resultaterne af forskningen er en diskussion af dronens ophav som en militær teknologi.

»Selv de civile droner, der eksempelvis observerer landbruget, har deres oprindelse som en militær overvågningsteknologi. Og det kan man stille kritiske spørgsmål om. Drager landbruget egentlig fordel af denne type teknologi? Hvem har råd til denne teknologi? For eksempel med hensyn til mega-landbrug. Er det en god ting? Eller kunne man gøre mere for at sikre et bæredygtigt landbrug?« siger Kathrin Maurer.

Dronen kan dog også være et medie til at give os nye perspektiver i forhold til, hvordan vi interagerer med planeten.

»Det kan åbne for en kreativ form for interaktion. Så vi kom til at se, at dronen også kan være en slags samtalepartner eller noget, der gør os i stand til at se verden på en ny måde. Faktisk kan dronen i sig selv kan blive et kritisk værktøj, når man ser på, hvordan folkene bag sociale protester bruger droneteknologi,« fortæller Kathrin Maurer.

På den måde kan dronen måske få skubbet sin militære oprindelse i baggrunden og give os indsigt i, hvordan vi interagerer med teknologi. Til gavn for hele samfundet.

»Kunstnere kan faktisk levere en ekstremt vigtig indsigt til samfundet, som man ikke bør være foruden. De reflekterer nemlig over teknologi og giver yderligere diskussion af teknologi. I stedet for udelukkende at udvikle og producere teknologi, altid drevet af profit og innovation, er vi en gruppe forskere, der måske bremser denne proces og har et historisk perspektiv,« siger Kathrin Maurer og slutter:

»Tænk på denne idé om, at en drone altid er en førsteklasses, ufejlbarlig, absolut præcis teknologi. Vi ødelægger ikke denne fortælling, men vi sætter spørgsmålstegn ved den. Og vi sætter spørgsmålstegn ved det gennem kunst og æstetiske værker. Jeg mener, at det altid er rart at gå fra at se på noget som et våben til at se på det som en salve.«