Kan smertefulde bivirkninger fra kemoterapi forudsiges med en simpel blodprøve?

Forestil dig følelsen af, at du har nåle under dine fødder, så det er umuligt at gå på dem på grund af smerte. Det er hverdag for en række patienter, som er blevet behandlet for bryst- eller æggestokkekræft.

Grunden er, at de som en del af behandlingen har fået indsprøjtninger med kemoterapimedicinen paclitaxel.

»Op imod 50 procent af patienterne får svære bivirkninger, som påvirker deres livskvalitet. Det kan optræde under behandlingen, mens de er i gang med deres kemoterapi, men det kan faktisk også vare ved i flere år efter endt behandling,« forklarer Tore Bjerregaard Stage, professor og forskningsleder på Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin på Syddansk Universitet (SDU).

Bivirkningerne hedder på lægesprog perifer neuropati, hvilket for almindelige mennesker vil sige smertefulde hudbivirkninger.

De kan bestå af alt fra en snurrende fornemmelse i fingrene over følelsesløshed til en brændende smerte, for eksempel når nogen rører ved dig. Det kan føles, som om du har ild i hænderne, eller som om du går på nåle.

Ifølge Sundhed.dk får cirka 4.800 kvinder og 40 mænd hvert år stillet diagnosen brystkræft. Og cirka 600 kvinder får årligt konstateret æggestokkekræft.

Smerte er svær at måle

Set fra et lægeligt synspunkt er problemet med paclitaxels bivirkninger, at de er svære at måle, fordi det er svært at måle smerte.

Danmark Frie Forskningsfond støtter derfor et nyt forskningsprojekt, som med Tore Bjerregaard Stage som forskningsleder skal forsøge at finde frem til en konkret måde at måle bivirkningerne på.

»Vi har vist, at når paclitaxel beskadiger smertefølende nerveceller, for eksempel i vores hænder og fødder, frigiver nervecellerne et fragment af sig selv i blodet. Det er disse fragmenter, vi kan måle,« siger Tore Bjerregaard Stage og uddyber:

»Så når vi har sådan en biomarkør i blodet, kan vi objektivt måle, hvor meget skade der rent faktisk er sket i nerverne. Det giver dels mulighed for at udføre en masse forskning inden for dette felt. Dels kan vi måske forudsige, om der er risiko for, at en patient vil få svære bivirkninger, flere måneder før de optræder.«

Når man kan måle og forudsige bivirkningerne, giver det også lægerne mulighed for at dosere brugen af paclitaxel. Eller for at skifte det ud med en anden form for behandling.

Det vigtigste er at forbedre livskvaliteten

Forskerne i det nye projekt vil måle biomarkøren i form af fragmenter fra ødelagte nerver blandt 188 kræftpatienter i Region Syddanmark. Nærmere bestemt sker det i samarbejde med Odense Universitets Hospital og Sygehus Lillebælt i Vejle.

»Vi foretager en måling efter den første cyklus af behandlingen med paclitaxel. Så ser vi, med hvor stor sikkerhed vi kan forudsige, hvem der vil ende med at afbryde behandlingen på grund af bivirkninger. For så vil vi rent faktisk kunne begynde at snakke om, om det skal implementeres i dagligbrug. For det er det vigtigste trin i dette her,« fortæller Tore Bjerregaard Stage.

Forskningen vil selvsagt kunne få stor betydning for den enkelte patient, men også for samfundet som helhed.

»Bivirkningerne nedsætter livskvaliteten, men de påvirker også arbejdsevnen, og hvor hurtigt du kan komme tilbage på jobbet. Så hvis vi kan reducere bivirkningerne, vil vi få folk hurtigere tilbage i arbejde. Men som det allervigtigste vil vi forbedre deres livskvalitet markant,« understreger Tore Bjerregaard Stage.

Forskningsprojektet om bivirkningerne af paclitaxel, som udvindes af vestamerikansk taks (Taxus brevifolia), er planlagt til at vare i tre år.

Hvis fragmenterne af de ødelagte celler viser sig at kunne føre til forudsigelser af bivirkningerne, er et naturligt næste skridt at finde ud af, hvad man kan gøre for de patienter, som har en høj risiko for at opleve smertefulde bivirkninger.