Kan træning være lige så godt som en operation i forbindelse med meniskskader?

Vores knæ har nok at bestille gennem vores liv. Nogle gange kan det føre til, at menisken inde i knæet bliver så belastet og slidt, at den får skader.

For at menisken skal komme sig, har du to muligheder. Enten skal du forsøge at træne skaden god igen, eller også må du en tur på operationsbordet.

Jonas Bloch Thorlund har med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til flere projekter haft fokus på at kortlægge, hvad der er den mest optimale behandlingsstrategi til patienter med meniskskader.

»Vi fik i 2013 udgivet en videnskabelig artikel, hvor vi havde kigget på, hvordan antallet af meniskoperationer havde udviklet sig i Danmark fra 2000 til 2011. Vi kunne se, at der skete en fordobling i antallet meniskskader, særligt hos midaldrende og ældre patienter,« fortæller Jonas Bloch Thorlund, som er professor med særlige opgaver på Institut for Idræt og Biomekanik under Syddansk Universitet (SDU).

I den samme periode udførte andre forskere studier, som antydede, at placebo-kirurgi var lige så effektivt som en reel operation for midaldrende og ældre personer med meniskskader. Med andre ord kom patienterne sig også, selvom de kun blev åbnet på operationsbordet, uden at kirurgen gennemførte operationen.

Allerede året før, i 2012, havde Jonas Bloch Thorlund og hans kolleger gennemført et studie, der skulle undersøge, om en meniskoperation indebærer en risiko for at accelerere udviklingen af artrose, slidgigt, hos patienten, når man skærer dele af menisken væk.

»Resultaterne var ikke entydige. Men det så ud, som om der sker noget med belastningsmønstret i knæet, når man fjerner noget af menisken, som måske kan have betydning for, at man udvikler slidgigt,« siger Jonas Bloch Thorlund.

I dag lider flere end 950.000 personer i Danmark af artrose ifølge Sundhedsstyrelsen. Dermed er artrose den næstmest hyppige årsag til at gå til lægen med flere end 2,5 millioner lægebesøg om året.

Spurgte 650 patienter om deres velbefindende

En anden del af projektet i 2012 foregik i samarbejde med ortopædkirurgiske afdelinger i Vejle, Kolding, Odense og Svendborg. Her blev alle patienter, som blev opereret inden for en vis periode, spurgt, om de ville være med i et projekt.

»Patienterne svarede på nogle spørgsmål om, hvordan de havde det. For man vidste faktisk ikke på det tidspunkt særlig meget om, hvordan det naturlige forløb af smerter, andre symptomer og funktionsforbedringer efter operationen var. Så det gjorde vi, og det gav en kæmpe fordel,« forklarer Jonas Bloch Thorlund.

Kirurgerne var i begyndelsen skeptiske over for forskningens resultater. Derfor brugte Jonas Bloch Thorlund i samarbejde med kirurgerne ofte sin kohorte bestående af knap 650 patienter til at dykke ned i disse forbehold.

»Vi gjorde det, at vi for eksempel kiggede på en bestemt type meniskskade, som, kirurgerne mente, havde særlig stor effekt af operation. Så så vi, om disse patienter forbedrede sig mere end patienter med andre typer meniskskader efter en operation. Hvilket typisk ikke var tilfældet« uddyber Jonas Bloch Thorlund.

Med tiden har kirurgerne taget forskningens resultater til sig, idet antallet af meniskoperationer er faldet med mere end 40 procent fra 2010 til 2018.

Træning og operation giver samme lindring

Forskningen i meniskskader havde primært haft fokus på midaldrende og ældre patienter, indtil Jonas Bloch Thorlund i 2018 kom til at arbejde med en yngre målgruppe. Det skete, da han var involveret i et studie, der med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond satte fokus på patienter mellem 18 og 40 år.

I modsætning til de ældre patienter har den yngre gruppes meniskskader typisk rod i pludselige skader fra for eksempel sport og skyldes sjældent langvarigt slid.

Ved lodtrækning blev det afgjort, om den enkelte patient skulle opereres eller forsøge at træne skaden bort, med mulighed for eventuel senere operation. Efter træningsforløbet ville patienten have mulighed for frit at vælge at blive opereret.

»Det viste sig faktisk, at dem, der træner, og dem, der får operation, klarer sig lige godt. Men cirka en fjerdedel af dem, der træner, vælger efter et år at skifte over til at blive opereret. Så det vil sige, at begge behandlinger er gode, men det tyder på, at hvis man begynder med at træne, vil der være cirka tre fjerdedele af patienterne, som formentlig ikke behøver at blive opereret,« siger Jonas Bloch Thorlund.

Igen spiller risikoen for at udvikle slidgigt ind. For statistikken viser, at hvis du bliver udsat for en knæskade, har du en seks gange højere risiko for at udvikle slidgigt senere i livet end andre mennesker.

Igen fulgte Jonas Bloch Thorlund og hans kolleger efterfølgende op på de patienter, der havde indgået i studiet.

Konklusionen var, at de forandringer, der skete i knæet i løbet af de første to år efter en meniskskade, var minimale. Og der var ikke nogen forskel på, om man var blevet opereret, eller om man havde trænet.

»Så både kirurgi og træning kan være en god behandlingsform for yngre patienter. For patienterne får det lige godt, om de træner, eller om de bliver opereret. Så det er afgørende at tage patientens præferencer i betragtning. Nogle patienter vil meget gerne opereres, fordi de tror, det er en hurtig løsning. Andre kan vælge at træne i tre måneder og så blive opereret, hvis de ikke har fået det bedre,« fremhæver Jonas Bloch Thorlund.

Tankegang om træning overføres til hypermobile knæ

Professoren har sammen med sine kolleger overført sine tanker om træningens gavnlige virkning til personer med hypermobile knæ.

Forskningen er atter støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og skal til at tage sin begyndelse.

Forskere fra den forskningsenhed, som Jonas Bloch Thorlund leder på Syddansk Universitet, har tidligere undersøgt forekomsten af hypermobile knæ blandt danskerne. Her rapporterede 36 procent af deltagerne, at deres knæ var hypermobile.

»Dem, der har hypermobile knæ, har flere problemer end andre. For eksempel har de flere smerter under løb. I dette studie er vi interesserede i at finde ud af, om det kunne være en god idé at træne dem med tung stykketræning,« siger Jonas Bloch Thorlund, som forklarer, at det hidtil har været praksis kun at udsætte de hypermobile knæ for let træning.

»Vi har en hypotese om, at ens sene-stivhed kan have betydning for stabiliteten i et hypermobilt led. Eller at stivere sener i hvert fald kan hjælpe mennesker med hypermobile led. Man ved, at hvis man udøver tung stykketræning, kan det betyde, at man får stivere sener. Det kan måske være med til at beskytte leddet, så det er knap så hypermobilt,« uddyber han.

Håbet er, at projektet vil kaste lige så oplagte løsninger af sig, som det var tilfældet for meniskskaderne.

Jonas Bloch Thorlund hæfter sig ved, at den forskning han og kollegerne på SDU’s Center for Sundhed i Muskler og Led står bag, er let at implementere inden for sundhedsvæsenet. Foruden at forskningen gør en stor forskel for den enkelte patient.

»Jeg tør godt at sige, at den række studier, vi har udført om meniskskader, har været medvirkende til, at der er sket et paradigmeskift i, hvordan man behandler disse patienter. At man ikke primært tænker kirurgi, men tænker, at træning er førstevalg for de fleste patienter,« siger han.ser blandt andet ved, at forskningen ser ud til at være med til at reducere antallet af meniskoperationer i knæet. Det vil sige, at den frigør kapacitet inden for det offentlige sygehusvæsen.