Tarmbakterier kan måske hjælpe patienter med multipel sclerose

Når du har multipel sclerose, angriber dit eget immunsystem det fedtlag, myelinet, der ellers skulle beskytte nervefibrene i dit centrale nervesystem. Det vil sige hjernen og rygmarven.

Derfor kan din dagligdag have mange udfordringer. Du har svært ved at holde mange bolde i luften og kan måske ikke varetage et arbejde. Du kan også få dårligt syn eller opleve forstyrrelser af følesansen.

Samtidig ser du ud ligesom alle andre, så det kan være svært for omverdenen at forstå, at du lider af en sygdom.

Ifølge Scleroseforeningen har flere end 18.000 mennesker multipel sclerose i Danmark, og hvert år får 600 danskere stillet diagnosen. Sygdommen rammer normalt i 20 til 50-årsalderen.

I dag findes der ingen kur mod multipel sclerose. I stedet forsøger man at holde sygdommen i skak.

»Jo tidligere vi behandler, desto bedre kan vi kontrollere den. Derfor er vi også interesserede i forstadierne til sclerose,« siger Jette Frederiksen, professor i neurologi på Rigshospitalet.

Hun har netop modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt, som skal undersøge, om et særligt kosttilskud gavner personer med multipel sclerose.

Vi danner selv IPA

Et af de tidlige symptomer på multipel sclerose kan være synsnervebetændelse. Sygdommen kan opleves som tåget syn, smerter bag øjnene eller nedsat farvesyn.

Cirka halvdelen af de personer, der får synsnervebetændelse, får senere konstateret multipel sclerose.

Derfor vil Jette Frederiksen sammen med sine forskerkolleger undersøge, om kosttilskud, der indeholder indol-3-propionsyre (IPA), kan hjælpe patienter med multipel sclerose.

IPA kan nemlig fungere som en antioxidant og derfor måske lægge en dæmper på sclerosens skadelige virkning.

For eksempel skrumper sclerosepatienters hjerner hurtigere end raske menneskers hjerner, efterhånden som de bliver ældre. Hypotesen er, at det skyldes den evige betændelsestilstand i hjernen, som giver såkaldt oxidativt stress. Så det handler i forskningsprojektet om at dæmpe de mange kemiske reaktioner, som oxidation forårsager.

Samtidig har IPA den fordel, at det bliver dannet i vores krop.

»IPA bliver dannet af bakterier i tarmen. Så det findes allerede naturligt i vores krop, men der er store individuelle forskelle på, hvor meget IPA vi har i kroppen,« forklarer Lina Moschoula Passali, ph.d.-studerende og cand.scient. i human og klinisk ernæring, som også deltager i forskningsprojektet.

I 2022 kom en banebrydende nyhed

I 2022 viste et videnskabeligt studie, at IPA har evnen til at få beskadigede nerver til at hele hurtigere. Forskerne gav mus med en knust iskiasnerve, som strækker sig fra de nederste lændehvirvler og ned til fødderne, en indsprøjtning i mavesækken med IPA eller saltvand hver anden dag. Musene, der fik IPA, fik følesansen tilbage hurtigere, og forskerne kunne se, at nerverne blev genskabt hurtigere.

»Det var jo en banebrydende nyhed,« siger Lina Moschoula Passali og fortsætter:

»Studiet blev dog udført på nerver fra det perifere nervesystem, mens sclerose er en sygdom, der rammer det centrale nervesystem. Det er altså ikke sikkert, at man kan opnå de samme resultater i det centrale nervesystem eller oversætte fra mus til mennesker, men det vil vi afprøve.«

Første skridt i forskningsprojektet bliver at finde ud af, hvor stor en dosis IPA der bør afprøves.

Jette Frederiksen og samarbejdspartnere fra Københavns Universitet og University of Southampton i England lægger derfor ud med et pilotprojekt, hvor 64 personer deltager. Nogle modtager kosttilskud, der indeholder IPA, mens andre får kosttilskud uden IPA. Deltagerne ved ikke, om de får IPA eller ej.

Formålet er at se, hvorvidt og hvordan IPA påvirker immunsystemet hos mennesker, og hvad den fornuftige dosis af IPA i givet fald bør være. For eksempel så man ikke får for mange bivirkninger i forhold til den gavnlige effekt.

Dernæst giver forskerne sig i kast med at bedømme IPAs virkning blandt 140 personer, der lider af synsnervebetændelse.

Sclerosepatienter kan naturligvis opleve mange andre gener end synsnervebetændelse. Men dels kan sygdommen være et tidligt tegn på sclerose, så man kan sætte tidligt ind, og dels har forskerne relativt let ved at måle effekterne af sygdommen.

Hos de 140 deltagere registrerer forskerne alt fra højde og vægt over cellelagenes tykkelse i øjet til information om, hvor gode de enkelte deltagere er til at gå lige samt deres livsstil. På den måde kan man vurdere IPAs virkning, samtidig med at der tages højde for en lang række parametre, som kan have indflydelse på resultatet.

200 personer med multipel sclerose indgår i projektet

Som det tredje ben i projektet vil forskerne benytte den førnævnte viden om den rette dosis IPA til at undersøge virkningen blandt personer med multipel sclerose. 

Her vil 200 personer med multipel sclerose komme til at deltage. Halvdelen af deltagerne vil få kosttilskud med IPA, mens de resterende deltagere vil få kosttilskud uden IPA.

Forskerne vil holde øje med, hvor mange anfald sclerosen giver patienterne under forsøget. Anfald er i denne sammenhæng det, læger omtaler som attakker.

Derudover vil man måle deltagernes fysiske evner og kognitive evner, såsom deres hukommelse.

»IPA er vist at beskytte mod tab af kognitiv funktion i mus, så vi håber selvfølgelig at se samme effekt hos mennesker. Et positivt udfald ville være af stor værdi, da kognitive udfordringer er nogle af de mest invaliderende symptomer hos velbehandlede sclerosepatienter,« siger Jette Frederiksen.

Kan blive en stor gevinst for samfundet og den enkelte patient

Forskerholdet håber at kunne gøre store fremskridt på de fire år, forskningsprojektet er planlagt til at strække sig over.

»I dag foregår al sclerosebehandling ved at forebygge skade. Men kan vi også gøre noget, efter at skaden er sket? Det håber vi på,« siger Lina Moschoula Passali og føjer til:

»Vi er kun lige begyndt at udforske de mange fascinerende måder, gennem hvilke menneskekroppen og mikroorganismerne i vores tarme arbejder sammen på for at øge begge parters overlevelseschancer. Da IPA naturligt findes i vores krop, forventer vi kun få, milde bivirkninger, hvis nogen overhovedet.«

Hvis IPA viser sig at kunne hjælpe personer med sclerose, er det intentionen, at det bør være et billigt supplement til den eksisterende behandling. Her er fordelene for samfundet til at tage at føle på.

»Sclerosebehandling koster samfundet mellem 70.000 og 150.000 kroner om året pr. patient alene til medicin. Samtidig er mange nødt til at gå ned i tid på jobbet eller at gå på førtidspension. Så det har enorme implikationer, både for samfundet og for det enkelte menneske,« fortæller Jette Frederiksen.

Hun tilføjer, at hvis IPA viser sig at have en positiv virkning i forhold til sclerose, kan det måske også have det på Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom eller andre hjernesygdomme.