Hvad gør det ved unge, at psykologien er overalt?

Psykologien og psykologhjælp er vigtige redskaber til at hjælpe enhver gennem tilværelsen.

Blandt de unge i vores samfund har alle derfor i princippet let adgang til psykologhjælp. Men der er også et stigende fokus på, om psykologien bidrager med løsninger til et problem, den selv er med til at skabe.

»Den bevægelse, hvor psykologien på en eller anden måde bliver mere og mere tilgængelig og bliver en del af vores liv, er jo god. Det gør os i stand til at blive bedre til at tale om, hvordan vi har det. Men det sker også, at det kammer over. For eksempel at det kommer til at overstyre lærere og pædagogers faglighed,« siger Anne Görlich, lektor på Institut for Kultur og Læring under Aalborg Universitet.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal hun stå i spidsen for et forskningsprojekt, som har fokus på denne psykologisering blandt unge, som hun selv kalder det.

Underviserne bruger psykologien til at have fokus på de unges selvtillid og selvværd. Det fremgår af forskellige bekendtgørelser, at lærere skal holde øje med elevernes personlige og sociale kompetencer, som skal måles og følges.

»Så lige så snart, der er nogle udfordringer, gør denne psykologisering, at vi kigger på, hvad der er galt inde i individet. Uden at tænke over det. Er der noget dér, vi kan fikse med psykologien?,« uddyber Anne Görlich.

Hvordan møder de unge psykologien i deres hverdag?

Som led i det forestående forskningsprojekt vil der blive udført fokusgruppeinterview med elever i alderen 16 til 20 år på 10 forskellige gymnasier, HF og erhvervsskoler.

»Vi kommer til at tale om, hvordan de unge møder psykologien i deres hverdag. For eksempel kan du finde test til selvdiagnostisering på de sociale medier. Så pludselig kan du ende med at tro, at du har ADHD,« fortæller Anne Görlich.

Fokusgrupperne vil blive suppleret af 20 dybtgående interview, hvor fokus er at udfolde det, forskerne kalder det tveæggede sværd. Nemlig at psykologiseringen bidrager positivt i de unges liv, men også kan kamme over og blive negativ.

»Dér foretager vi også noget mobil etnografi efterfølgende, hvor eleverne for eksempel sender et billede eller en besked, når de støder på dette fænomen. For eksempel når de ser et eller andet på TikTok, eller de bliver sat til at udfylde et eller andet trivselsspørgeskema. Hvordan forholder de sig til det?,« tilføjer Anne Görlich.

»Det er mit indtryk, at også de unge er ved at være nået til et mæthedspunkt i forhold til det,« siger hun.

På hver af de 10 skoler vil der også blive udført gruppeinterview med elevernes lærere og forældre. Begge grupper kan have svært ved at navigere i, hvornår de skal give efter i forhold til de unges psykologiske udfordringer. Og hvornår det omvendt er at gøre de unge en bjørnetjeneste, når der ikke bliver stillet krav til dem.

Dobbeltheden er hele tiden i spil

Samlet set skal forskningsprojektet efter planen forløbe over de kommende tre år.

»Jeg håber, at vi til den tid har fået indsigt i disse snitflader, mellem hvornår psykologisering bliver brugt hensigtsmæssigt, og hvornår det kammer over. Og om den psykologiserende måde at forstå nogle unges udfordringer faktisk kan være så uhensigtsmæssigt, at den kan virke mod hensigten i forhold til, om de får et arbejde eller kommer i uddannelse,« forklarer Anne Görlich.

Dobbeltheden, i om psykologiseringen bidrager positivt eller det modsatte, vil hele tiden være på spil i projektet. Og det er netop hér, at samfundet måske kan høste en gevinst, fremhæver projektlederen.

»Samfundsværdien er at blive klogere på, hvor disse psykologiserende praksisser er hensigtsmæssige at bruge. Og hvornår vi måske skal holde lidt igen og kigge andre veje. Altså tage blikket ud af de unge og ud på det, der sker rundt om dem i stedet for,« slutter Anne Görlich.