Hvad skaber uro i de danske fængsler?

Historier om for få fængselsbetjente og et kriseramt Kriminalforsorgen florerer i det danske mediebillede. Samtidig er flere såkaldte disciplinærstraffe kommet til, som blandt andet begrænser indsattes ret til besøg og giver dem udgangsforbud.

De straffe er særligt møntet på en lille gruppe af indsatte, nemlig dem med rocker- eller banderelationer.

Adjunkt ved Københavns Universitet Julie Laursen har sat sig for at undersøge, hvordan straffepolitiske tiltag udspiller sig i fængslerne i dag, både blandt betjente og indsatte. Det er store menneskelige spørgsmål, der er på spil, og dem er hun særligt optaget af:

»Hvordan opfører mennesker sig, når de er allermest pressede og spærret inde? Hvordan møder man dem i det? Det er virkelig en kunst,« siger forskeren, som netop har modtaget Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-bevilling.

Zoomer ind på de mest uroskabende i fængslerne

Julie Laursen har et årtis erfaring med fængselsforskning i både England, Norge og Danmark. Det er det fundament, hun står på i dag.

Ved hjælp af etnografiske metoder skal forskeren foretage deltagerobservationer, 120 interview og dykke ned i registerdata.

Ambitionen er at få adgang til store lukkede fængsler som Nyborg Fængsel og Storstrøm Fængsel, hvor flere bandemedlemmer er indsat. Og Vestre Fængsel i København, som huser en stor diversitet af fanger og eftersigende flere psykisk syge, som er overrepræsenterede i statistikken over vold mod fængselsbetjente.

Hun er særligt nysgerrig efter indsatte med psykisk sygdom, bande- og rockerrelaterede indsatte og de fanger, der er ’mest besværlige’ og derfor sidder mest isoleret. Fælles for de grupper er, at de tager meget plads i fortællingen om kriminalforsorgen, selvom de kun udgør en lille procentdel af det samlede antal indsatte.

Der findes ikke meget kvalitativ forskning om de grupper af indsatte i en nordisk kontekst, pointerer forskeren.

»Min overordnede motivation er at zoome ind på de mest uroskabende. Hvad er det for en uro, der bliver skabt? Hvor kommer den fra?«

Julie Laursen har et stort bagkatalog af feltstudier i fængsler med ’mainstream’ indsatte, som ikke har begået personfarlige lovbrud, og hun ser frem til at kunne sammenligne de to kontekster. 

Netop de uroskabende grupper, som har skabt utryghed for personalet, har givet anledning til at indføre flere sanktionsmuligheder i fængslerne. Men hvad gør det ved de indsatte, spørger Julie Laursen.

»Når man skærper restriktioner ved at fjerne indsattes relationer, fjerner deres adgang til uddannelse, opdeler dem på mindre afdelinger og fjerner muligheden for at blive prøveløsladt. Hvad sker der så?«

Håber at synliggøre det gode betjentarbejde

En af Kriminalforsorgens hovedopgaver er rehabilitering. Det vil sige at motivere indsatte til at leve uden kriminalitet i deres liv. Her har fængselsbetjentene en stor opgave. Forskning peger på, at det blandt andet sker gennem samtale og relationer, forklarer forskeren.

»Men hvis relationer er præget af mindre tid til samtaler og færre betjente, der kan tage samtalen, udfordrer det sikkerheden. Og er det så miljøet i fængslerne, der er blevet hårdere på grund af en gruppe af indsatte? Eller er det et sammensurium af de to ting og retspolitiske beslutninger?«

Det ser Julie Laursen frem til at dykke ned i. Hun vil desuden bruge et særligt metodisk greb, som hedder appreciative inquiry, anerkendende samtaler. Idéen er at gå ind i feltarbejdet med et blik for det, der fungerer.

»Det nemmeste lige nu vil være at pege på problemer. Men jeg vil opfordre betjente til at beskrive en dag, hvor alt gik godt. Og jeg vil opfordre indsatte til at beskrive en betjent, der har gjort en forskel for dem. Og beskrive en situation, der kunne have endt i en konflikt, men som ikke gjorde.« 

Med sine studier håber forskeren at synliggøre det komplekse arbejde, fængselsbetjente gør, og arbejdets vilkår.

»At opretholde orden i et fængsel er en fin kunst. Det kræver fint-udviklede færdigheder. Med det positive greb kan vi få øje på, hvordan betjente gør i praksis, og vi kan synliggøre det gode betjentarbejde. Ofte ser man det kun, når det ikke duer.«

Har Danmark mistet sin rolle som foregangsland?

Julie Laursen håber, at projektet vil være med til at give et unik indblik i de danske fængsler, og hvor fængslerne er på vej hen.  

I perioden 2015 til 2020 har hun i to omgange boet i England med kontor på Cambridge Universitet. Dengang var Danmark et foregangsland, når det gjaldt resocialisering i fængslerne. Værdier som humanitet og normalitet betød, at livet i fængslerne skulle minde mest muligt om livet uden for fængslerne.

»De værdier er under voldsomt pres på grund af strukturelle udfordringer som mangel på betjente og overfyldte fængsler,« siger hun og fortsætter:

»Jeg håber at kunne minde både befolkningen og politikere om, hvad det var, der fungerede så godt, og som blev beundret internationalt. Hvad var styrken ved den skandinaviske model og de værdier, der udgjorde fundamentet? Og hvordan kan de værdier være med til at løse problemerne i dag?«

Projektet sættes i værk i efteråret 2024 og forventes at have resultater klar i efteråret 2026.