Integration: Tag udgangspunkt i egnen, ikke i tilflytterne

Lolland har fuld fart på.

Øen mangler hænder, så derfor er de lokale hurtige til at sætte initiativer i søen, som skal trække nye borgere til og få dem til at bosætte sig.

Femern Bælt-forbindelsen giver arbejde til både højt- og lavtuddannede. Og i 2019 flyttede det statslige bibliotek for mennesker med et læsehandicap, Nota, og dets 70 medarbejdere fra København til et nyt domicil på Nakskov Torv.

Da nyheden om Notas udflytning blev offentliggjort, gik der kun få timer, før medarbejderne hos Nota begyndte at modtage e-mail fra Lolland. E-mail, som indeholdt tilbud om udlejning af boliger.

Udflytningen af Nota var et led i den statslige udflytning af knap 8.000 arbejdspladser fra København til det omgivende Danmark som følge af det politiske initiativ Bedre Balance. Formålet var at bidrage med mere aktivitet til de områder, som arbejdspladserne blev flyttet til.

Både glæde og skuffelse i Nakskov

Nyheden vakte glæde i Nakskov, og mange af Notas ansatte kommer i dag fra lokalområdet.

Men Notas udflytning byder også på udfordringer, hvad angår lokal integration. For helt konkret kan arbejdspladsen for eksempel ikke tage del i det lokale økonomiske kredsløb i bibliotekets nye hjemby, da statsinstitutioner ikke har lov at handle lokalt, men er tvunget til at købe ind centralt gennem blandt andet Statens og Kommunernes Indkøbscentral, SKI. I den lille handelsby Nakskov har dette skuffet indbyggerne.

Den skuffelse kombineret med tidligere forskning tegner en vis parallel til for eksempel nytilkomne flygtninge i små danske byer.

»De statsligt udflyttede og flygtninge bliver begge spredt rundtom i landet. Men set fra et sted som torvet i Nakskov er det vigtigste sådan set ikke, hvem de er, for både den statsligt ansatte og flygtningen risikerer et dårligt lokalt omdømme som nogle, der ikke ønsker at integrere sig, hvis ikke de køber deres kuglepenne lokalt eller på anden vis deltager lokalt,« siger Birgitte Romme Larsen, lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, under Aarhus Universitet.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond påbegyndte hun i 2019 et forskningsprojekt, hvor hun og fire forskerkolleger undersøgte, hvordan forskellige tilflyttere bliver en del af det lokale arbejdsmarked og samfundsliv på Lolland.

Fokus blev lagt på fire grupper af tilflyttere, nemlig flygtninge, international arbejdskraft, udflyttede statsligt ansatte samt langtidsledige borgere på overførselsindkomst fra hovedstaden.

Desuden interesserede projektet sig for, hvordan disse former for tilflytning i det daglige hænger tæt sammen med diverse slags lokal infrastruktur, såsom det lollandske boligmarked og ikke mindst den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Konklusionen fra projektet var klar i 2023:

»I stedet for i den offentlige og politiske debat mest at fokusere på migration som noget, der handler om forskellige typer af immigranter, såsom flygtninge eller danske tilflyttere fra by til land, bør vi også prøve at forstå migration fra selve stedets perspektiv,« fremhæver Birgitte Romme Larsen og føjer til:

»Et sådant sted kan netop være et dansk yderområde som Lolland, og hvorfra set en flygtning ikke bare er en flygtning, men en tiltrængt tilflytter – på linje med andre, der kommer til.«

Danmarks første internationale folkeskole ligger i Maribo

Nakskov og Lollands indbyggere forsøgte straks at gribe chancen for eksempelvis boligudlejning, da Nota skulle komme til byen.

Det gjorde man også i marts 2022, få dage efter at Rusland invaderede Ukraine. Da var Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), allerede i de landsdækkende medier med budskabet om, at man på Lolland var klar til at modtage ukrainske flygtninge, og at man var i færd med at lede efter job til dem lokalt.

Senest har 16 hjemmeplejere fra syv forskellige lande, for eksempel Italien og Tyskland, været på sprogskole på Lolland for at blive en del af kommunens ældrepleje fra marts 2024. For der var akut mangel på arbejdskraft.

Så initiativerne står i kø. Det gælder også i forbindelse med anlægningen af Femern Bælt-forbindelsen, som trækker international arbejdskraft med forskellige uddannelsesniveauer til området.

Det har blandt andet været medvirkende til, at landets første internationale folkeskole, hvor undervisningssproget er engelsk, er åbnet i Maribo på Lolland. Og så er der fra kommunens side samtidig stort fokus på at skaffe job til arbejdstagernes ægtefæller.

»For det er lige meget, om du er statsansat akademiker fra Østerbro eller internationalt rekrutteret ingeniør fra Chile. Hvis der ikke er job til din ægtefælle, rejser du jo videre til næste tunnelprojekt et eller andet sted i verden, så snart byggeprojektet er færdigt,« uddyber Birgitte Romme Larsen.

Nu kan det være, at ægtefællen bliver så glad for sit job og for Lolland, og børnene så glade for i den lokale internationale folkeskole, at familien bliver boende.

Vigtigt at vurdere integration fra by til by

Kortlægningen af integrationen af forskellige typer af tilflyttere til Lolland, nationale som internationale, akademikere som faglærte, har vakt stor genklang i samfundet og i medierne.

For eksempel fremhæver Birgitte Romme Larsen, at forskningsprojektet er blevet omtalt i årsberetningen fra Landdistrikternes Fællesråd for 2022.

Tilbage står, at den danske stat ikke helt er i stand til at følge med i det tempo for omstillingsparathed, som lollikkerne sætter for dagen.

»Der blev mellem 2016 og 2019 udflyttet 89 statsinstitutioner til 51 mindre danske byer. Men der har ikke været overskud til at tænke ind i initiativet, at én arbejdsplads, der bliver placeret midt på det centrale torv i Nakskov, og en anden arbejdsplads, der for eksempel bliver placeret i udkanten af et industrikvarter i Randers, i dagligdagen vil komme til at befinde sig i helt forskellige situationer, når det angår arbejdspladsens integration i lokalsamfundet. Når man er flyttet ind centralt midt i Nakskovs handelsmidte, rejser det for eksempel nogle helt andre lokale forventninger til, at man deltager i bymidtens lokaløkonomi, end hvis man måske får til huse i et hengemt industrikvarter,« forklarer Birgitte Romme Larsen og fortsætter:

»Det er ødelæggende for at få en tilflyttende institution til at blive integreret og opfattet som en lokal arbejdsplads nogen steder, når man set fra Christiansborg har en så universel forståelse af, at alt uden for København og landets andre største byer blot er ’det samme’.«

Så hvad end du er flygtning, udflyttet statslig ansat, langtidsledig tilflytter eller udenlandsk arbejdskraft handler integrationen set med lokale øjne om at være engageret og tage del i sit nærområde.

Det indebærer blandt andet for en udflyttet statslig arbejdsplads, at kuglepennene, frokostbuffeten og håndværkerarbejdet forventes købt lokalt. På den måde ville statens midler komme ud at tjene i de tiltrængte lokalområder, de nu former del af, frem for blot fortsat at cirkulere rundt i staten selv.

Om denne tilgang til statslig udflytning er ved at vinde indpas politisk, ved Birgitte Romme Larsen ikke.

Men i hvert fald har hun i begyndelsen af 2024, et år efter projektets afslutning, endnu ikke modtaget henvendelser fra nogen af de politiske partiers landdistriktsordførere på Christiansborg, selvom de alle er blevet tilsendt Landdistrikternes Fællesråds årsrapport fra 2022, som fremhæver netop denne forskningsbaserede opfordring.