Kan vi forhindre resistens over for kræftmedicin?

De fleste af de knap 5.000 kvinder, der ifølge Sundhedsstyrelsen hvert år udvikler brystkræft, kan blive hjulpet via en operation. Men i nogle tilfælde er en operation umulig, og i stedet modtager kvinderne medicin.

Problemet med medicinen er blot, at kræftcellerne næsten altid udvikler resistens over for den i løbet af et par år.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter via et Sapere Aude-projekt de første skridt mod måske at kunne forhindre, at kræftcellerne udvikler resistens.

»Formålet med projektet er at undersøge i forbindelse med resistensudvikling, hvad det er for nogle signaler eller beskeder, som kræftcellerne sender til immunforsvaret,« siger Aida Solhøj Hansen, adjunkt på Institut for Biomedicin under Aarhus Universitet, som vil flytte til Institut for Molekylær Medicin under Syddansk Universitet for at lede forskningsprojektet.

Det har længe været kendt inden for videnskaben, at kræftceller kommunikerer med andre af kroppens celler.

Et af de forholdsvis nye forskningsområder er ekstracellulære vesikler, som for alvor er kommet i forskernes søgelys inden for de seneste 15-20 år.

Mange beskeder gør påvirkningen af immunforsvaret kompleks

Når kræftceller skal kommunikere med andre celler, kan de gøre det ved slet og ret at støde sammen med dem.

Kræftcellerne kan imidlertid også udsende de ekstracellulære vesikler, som er en form for små pakker med en hel masse forskellige komponenter fra kræftcellen.

Vesiklerne bliver optaget af nogle bestemte af de omkringliggende celler.

»Det, der gør vesiklerne superinteressante, er, at de ikke kun indeholder én besked, men de indeholder rigtig mange beskeder. Så hele den måde, de kan påvirke cellerne på, er meget kompleks,« fortæller Aida Solhøj Hansen.

I det forestående projekt er der fokus på brystkræft. Men teorien er, at ekstracellulære vesikler spiller denne vigtige rolle inden for kommunikationen mellem kræftceller og raske celler inden for mange kræftsygdomme.

»Min hypotese er, at når en kræftcelle begynder at blive resistent, begynder den at pakke nogle helt bestemte beskeder ind i disse vesikler. Beskederne er målrettet nogle bestemte immunceller og skal få immuncellerne til at gøre nogle bestemte ting,« uddyber Aida Solhøj Hansen og føjer til:

»Alle celler producerer ekstracellulære vesikler. Men når cellerne ændrer sig eller bliver påvirket, ændrer de også, hvad det er for nogle beskeder, de pakker i deres vesikler. Og på den måde ændrer de funktionen af dem.«

Forskningen vil forhåbentlig kunne afdække, hvilke typer af beskeder der bliver sendt til hvilke typer af immunceller.

Håber at kunne målrette behandlingen på sigt

Som led i projektet vil ekstracellulære vesikler fra resistente kræftceller blive sprøjtet ind i en kræftknude hos mus. Formålet er at se, om musens kræftceller ad den vej vil udvikle resistens over for kræftmedicin.

»Så håber vi jo på, at vi netop kan identificere nogle bestemte signaler. Med henblik på at blokere for de signaler i håb om at vesiklerne ikke længere er i stand til at lukke ned for immunforsvaret,« forklarer Aida Solhøj Hansen.

Der er sat fire år af til at gennemføre forskningsprojektet, som foruden Aida Solhøj Hansen i første omgang også kommer til at inkludere en ph.d.-studerende. Når de fire år er til ende, er det håbet, at forskningen har kunnet udpege nogle helt bestemte mål at målrette kræftbehandlingen imod.

»De mulige mål vil enten være nogle unikke beskeder i vesiklerne. Eller det kan være nogle unikke signalveje i kræftcellerne, som regulerer produktionen specifikt af de resistensfremmende vesikler,« siger Aida Solhøj Hansen.

Hun fremhæver, at der vil være behov for yderligere nogle års forskning, før en behandling målrettet mennesker kan komme på tale.

»Kræft er jo et samfundsmæssigt stort problem, og resistensudvikling er en enorm stor udfordring for en lang række kræftformer. Så potentialet i dette projekt er netop at blive klogere på, hvordan resistens opstår. Og om vi kan finde nogle måder, hvor vi kan blokere for udvikling af resistens,« slutter Aida Solhøj Hansen.