Hvordan påvirker gener og det sociale miljø børns evner i skolen?

Arv eller miljø. I årtier kredsede samfundsdebatten om, hvorvidt vores evner stammede fra de gener, vi får fra vores forældre, eller det miljø, vi vokser op i eller omgiver os med.

I dag ved vi, at svaret er en kombination af de to. Vi ved imidlertid mindre om, hvordan genetik og miljø spiller sammen i forhold til, hvor godt et barn klarer sig i skolen.

»Siden 1970’erne har der været teorier om, at genetiske effekter ikke bare virker på vores hjerneceller, men også virker gennem det sociale miljø idet folk reagerer på os, ud fra nogle signaler vi sender. Nu kan vi endelig undersøge de teorier empirisk,« siger Asta Breinholt, adjunkt på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv under Roskilde Universitet.

Hun kommer til at stå i spidsen for et forskningsprojekt, som skal undersøge samspillet mellem genetik og det sociale miljø i familien, i dagtilbud og i skolen.

Forskningen bliver støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, og det centrale i forskningen bliver at kigge på genotypen, både hos barnet, men lige så væsentligt hos forældrene.

Tidligere forskning gav indsigt i højtlæsning og leg

En genotype er en levende organismes samlede arvelige egenskaber. Det vil sige de gener, som man har arvet fra sin mor og sin far.

Asta Breinholt har gennem sin forskning tidligere vist, at børns genotyper påvirker, hvor meget deres forældre læser højt for dem og leger med dem. På den måde påvirker barnets genetik dets sociale miljø. Men også at det ikke kun er genotypen, der spiller ind.

»I forhold til højtlæsning kunne vi kun se en effekt blandt børn af forældre, der ikke havde universitetsuddannelser. Fordi forældre med universitetsuddannelser bare læser rigtig meget højt for deres børn. Så det der lille signal, der kommer fra barnet, afgør måske ikke, hvor meget de får læst op, « fortæller Asta Breinholt.

Det vil sige, at højtlæsningen er et eksempel på en interaktion mellem vores genetik og det sociale miljø, hvor det sociale miljø går ind og modererer effekten af vores genetik.

Med denne baggrund vil det nye forskningsprojekt se på, om effekten af børns genetik på deres skolefærdigheder virker gennem det sociale miljø, og om forældres uddannelse og indkomst forstærker eller formindsker disse effekter.

Kombinerer viden fra dansk og britisk data

Forskningsprojektet løber over tre år og deles op i tre dele med udgangspunkt i børnenes genotype: 

Kan de effekter, børns genetik har på for eksempel forældres højtlæsning og leg, forklare sammenhængen mellem genetik og skolefærdigheder? Kan dagtilbud være med til at moderere effekten af barnets egen genotype på dets skolefærdigheder? Og den tredje del handler om, hvordan andres genetik påvirker barnets skolefærdigheder, for eksempel klassekammeraternes genetik.

Som nævnt bygger forskningen på data, hvor der både er information om barnets og forældrenes genotyper. Det er vigtigt, fordi det er tilfældigt, hvilke genvarianter henholdsvis moren og faren giver videre. Når man kender både morens og farens genetik, kan man derfor isolere effekten af barnets genetik.

Udfordringen er, at der ikke findes mange datasæt, hvor man kender både barnets og forældrenes genotyper. Men oplysningerne indgår i et britisk og et dansk datasæt, som forskningen tager udgangspunkt i.

Kombinationen af de danske og britiske data bringer desuden en fordel med sig, nemlig at forskerne kan sammenligne genotypernes effekter inden for to ret forskellige dagtilbud. I Danmark er vi vant til et dagtilbud, der er betalt af det offentlige. I Storbritannien er det forældrene selv, der betaler for pasningen.

»Kunne man forestille sig en kompenserende effekt, hvis forældrene ikke har så mange ressourcer, som vi i øvrigt kender fra tidligere forskning i dagtilbud? Eller er det kun en kompenserende effekt, vi ser i et land som Danmark, hvor alle har adgang til dagtilbuddet, i forhold til et land som Storbritannien, hvor det er dyrt at sende sit barn i daginstitution?« spekulerer Asta Breinholt.

Håber at opnå større viden om det sociale miljøs effekt

I projektets tredje del kigger forskerne som nævnt på, om andres genetik kan påvirke effekten af et skolebarns egen genetik på dets skolefærdigheder. Her er Asta Breinholt opmærksom på, at det kan have samfundsmæssige konsekvenser at begynde at se på, om klassekammeraters genetik påvirker det enkelte barn.

»Jeg har dog en tese om, at det er så sammenvævet, at det faktisk er svært på nogen måde at basere politik på det. Og et normativt udgangspunkt om at vi ikke bør gøre det,« siger hun og tilføjer:

»Når man viser, at genetiske effekter afhænger af det sociale miljø, som er formbart, kan genetiske effekter jo ikke være deterministiske. Så det kommer mere til at handle om, hvad er det for et miljø, folk er vokset op i.«

Essensen af forskningen er netop at gøre os klogere på, hvordan vi er som mennesker.

»Jeg håber efter tre år at stå med meget mere viden om, hvordan genetiske effekter virker gennem det sociale miljø, specifikt de genetiske effekter der er på uddannelse. Så vi ikke længere bare har en teori om, at genetiske effekter virker gennem det sociale miljø, men at vi også kan pege på det empirisk,« siger Asta Breinholt.