Fastholdelse: Forsker spørger 48 lærere om, hvorfor de bliver i professionen

»Lærerfaget var mit kald.«

»Jeg er drevet af at gøre en forskel for eleverne.«

Det er den type forklaringer, der præger lærernes svar på, hvorfor de bliver i faget i eksisterende forskningslitteratur. Men kan de svar stå alene eller former historiske, politiske, personlige og sociale aspekter deres valg om at blive, og kan det perspektiv give os en dybere indsigt?

Det har en forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet sat sig for at undersøge. Lektor Helle Plauborg har netop modtaget en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Hun skal lede forskningsprojektet, der over fire år vil gøre os alle klogere på, hvorfor lærere bliver i professionen.  

Behovet for lærere blinker rødt i statistiker. UNESCO estimerer, at der på verdensplan kommer til at mangle 44 millioner lærere i år 2030, og i Danmark er tallet 13.100.

I øjeblikket forlader fire ud af ti nyuddannede lærere faget. I 2012 havde over 10 procent af lærerne på skolerne i Danmark ingen læreruddannelse, og det tal er steget til i 18 procent i 2021.

»En del studier viser, at frafald har en negativ indflydelse på elevernes faglige engagement, læring og trivsel. Grundskolerne skaber det faglige grundlag, som ungdomsuddannelser og videregående uddannelser bygger videre på, så det er selve fundamentet under vores uddannelsessystem, der er i fare på grund af lærermangel,« siger lektor Helle Plauborg, og fortsætter:

»Ved at forske i fastholdelse bliver vi samlet set klogere på lærernes karriereveje. Det har vi brug for i en tid, hvor lærermanglen er alarmerende stor på verdensplan, men også i Danmark.«

De fleste studier fokuserer på frafald

Hidtil har fokus været på de lærere, der forlader faget. Det blev tydeligt, da Helle Plauborg og hendes forskningsgruppe foretog søgninger i forskningslitteraturen, der fokuserer på frafald, fastholdelse, mobilitet og rekruttering.    

»Ved at læse 122 studier viste sig et klart mønster: Langt de fleste studier fokuserer på frafald. Få fokuserer på de lærere, der bliver. Og heldigvis bliver de fleste.«

Derfor vendte forskerne spørgsmålet om og spørger: Hvorfor bliver lærerne? Det kommer lektoren til at spørge 48 lærere om fra 12 forskellige skoler. Heraf er 24 nyuddannede, og 24 har været lærere over en årrække.

Kollektive lærerbiografier skal udfordre floskler

Men det bliver hverken i form af spørgeskemaer eller interview. Forskerne gør brug af en metode, hvor lærerne udarbejder biografier, som fokuserer på, hvorfor de bliver i professionen. Det munder ud i 48 såkaldte kollektive biografier.

Styrken ved metoden er blandt andet, at den trækker farten ud af processen, uddyber forskeren:

»Den eksisterende forskningslitteratur bærer præg af floskelprægede fund, som for eksempel at lærere bliver i professionen, fordi det er et kald. Eller fordi de vil gøre en forskel for eleverne. Men vi får ikke en dybere forståelse af, hvad det vil sige at blive i lærerprofessionen, og hvad der former deres løbende beslutninger om at blive. Det kan de kollektive biografier hjælpe med.«

Herudover bruger forskergruppen også registerdata for kommuner og skoler og kan analysere variationer i tal for fastholdelse og frafald på landsplan.

»Vi kommer også til at sammenligne tal både på tværs af og inden for kommunegrænser. Vi ved nemlig, at tal for frafald og fastholdelse varierer meget på tværs af kommuner, men vi ved ikke, om de også varierer fra skole til skole i den samme kommune. Studier fra andre lande viser, at det er tilfældet der.« 

Skal man fastholde for enhver pris?

Projektet byder også på en gentænkning af fastholdelsesbegrebet.

»Fastholdelsesbegrebet er på mange måder problematisk. For det første klinger det jo af sømpistol, af at nogen holdes fast mod deres vilje. Og for det andet lægger begrebet op til, at der kun er én karrierevej for lærere«, siger Helle Plauborg.

Nogle lærere oplever måske deres karriere som en blindgyde med få udviklingsmuligheder. Her kan det give mening at kigge på, hvilke mulige karriereveje der eksisterer inden for professionen, forklarer lektoren.

Samtidig peger studier på, at lærere, der bliver i professionen, kan risikere at blive opfattet som ’sitting still’, altså som nogen, der ikke flytter sig.

»Ved at bruge fastholdelsesbegrebet risikerer man at cementere sådanne forståelser af lærerprofessionen. Projektet handler derfor også om at gentænke fastholdelsesbegrebet med særlig opmærksomhed på, hvordan lærerprofessionen tales frem«, siger forskeren.

Forskningsbaseret grundlag for at arbejde med fastholdelse

Forskningsprojektet vil falde sammen med et nyt folkeskoleudspil, som implementeres fra august 2024, hvis alt går vel. Udspillet rummer nye temaer om mere selvbestemmelse til skolerne og flere praktiske fag.

Det er initiativer, som kan påvirke lærernes syn på professionen. For også fremtidsovervejelser kan påvirke læreres valg om at blive eller forlade lærerfaget, viser et amerikansk studie.

Forskeren er netop optaget af, hvilken indflydelse politiske initiativer har på lærernes fortællinger – lige såvel som f.eks. professionshistoriske aspekter og organisatoriske initiativer er interessante at have for øje.

Projektets indsigter kan blandt andet være med til at kvalificere kommuners og skolers fastholdelsesstrategier. Lige nu gør skolerne selv erfaringer, som typisk er lokalt udviklede. Det arbejde kan forskerne være med til at kvalificere på landsplan.

»Samlet set håber jeg, at vi ved at blive klogere på, hvorfor lærere bliver i professionen, kan bidrage til praksis ved at skabe et forskningsbaseret grundlag for at arbejde med fastholdelse på en mere proaktiv måde, end man gør i dag, « siger Helle Plauborg.

I januar slår forskeren to stillinger op, henholdsvis en postdoc og en ph.d. De første resultater offentligøres inden udgangen af 2024, og resten kommer løbende frem til projektets afslutning i 2027.