Hvad betyder gældssanering for sjæl og samfund?

I 1984 blev et nyt begreb introduceret inden for dansk lovgivning: gældssanering.

Pludselig havde danskere, der var endt i bundløs gæld, en chance for at få afskrevet hele eller noget af gælden og begynde på en frisk.

I løbet af de første 40 år med gældssanering har cirka 60.000 personer fået slettet gæld for i alt omtrent 90 milliarder kroner. Beløbet er dog kun et estimat, og i det hele taget har vi som samfund noget nær ingen viden om, hvor godt eller skidt gældssanering fungerer.

»Jeg synes, at gældsaneringsprogrammet er interessant. Vi forsikrer jo i bund og grund de personer, der har høj gæld, mod situationen. Der er blevet sat nogle regler op, der gør, at hvis jeg har opfyldt kriterierne, kan jeg få fjernet en stor del eller næsten hele min gæld. Men vi ved meget lidt om, hvem der får det, og hvordan det går dem efterfølgende. Vi ved også meget lidt om, hvilken gæld de har, og hvordan det går med gældsopbygning efterfølgende,« siger Jonas Maibom, lektor på Institut for Økonomi under Aarhus Universitet.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter et projekt, som med Jonas Maibom i spidsen skal sætte projektørlys på gældssanering.

»Med dette Sapere Aude-projekt er målet at opbygge og udbygge en database over folk, der har søgt gældssanering siden 1980'erne frem til i dag. Og så skal vi undersøge, hvordan det går folk, der får gældssanering,« forklarer Jonas Maibom.

Ønsker at klæde den offentlige debat på med tal

Det nye forskningsprojekt kommer fra sommer 2024 til at løbe over tre et halvt år og vil efter planen blive inddelt i fire delprojekter:

1: Dataindsamling og opbygningen af en database. Her samles viden om, hvem der har søgt gældssanering og fået det. Det vil også blive kortlagt, hvor store chancerne er for en ansøger for at opnå gældssanering. Både indbyrdes mellem landets 24 skifteretter, men også inden for den enkelte skifteret.

2: Sundhed og familie. Forskerne undersøger, hvordan det går med sundheden, for eksempel det mentale helbred, hos personer, der får gældssanering. Resultaterne sammenlignes med gældtyngede personer, som ikke får gældssanering. Forskerne anvender en række forskellige metoder til at sikre, at de kan isolere den rene effekt af gældssaneringen og holde alle andre faktorer ude. Fremgangsmåden gentages for forskellige mulige følger af høj gæld, for eksempel skilsmisserater.

3: Iværksætteri. Hvis du ejer en virksomhed, som går konkurs, og du hæfter personligt for gælden, kan du søge om gældssanering. I forskningsprojektet vil det blive undersøgt, hvordan iværksættere klarer sig efter en gældssanering i forhold til en situation, hvor gældssanering ikke var mulig. Det undersøges også, om de stifter nye virksomheder, hvor store de bliver, og hvor meget jobskabelse de udløser, for at sige noget om effekten for samfundet.

4: Forsikringsværdier. Her er målet at vurdere den økonomiske værdi, det har for mennesker at få gældssanering, og hvilken værdi det har for samfundet. Delprojektet samler resultaterne fra de øvrige tre delprojekter og forsøger at vise, hvor stor eller hvor lille den økonomiske nyttegevinst af gældssanering i virkeligheden er i forskellige situationer.

»Der er en generel debat om, hvorvidt de danske regler er for slappe eller for stramme. Vores håb er, at vi kan bidrage med nogle tal til den debat. Vi vil gerne prøve at sige noget om, hvordan det går folk, der får gældssanering. Eller i hvilke situationer vi kan se eventuelle muligheder for forbedringer eller det modsatte,« fortæller Jonas Maibom og fortsætter:

»Når man sammenligner det danske system med for eksempel det amerikanske, er det danske system meget mindre. Det er jo sådan set et interessant paradoks, for det er jo ikke sådan, vi normalt tænker om USA og Danmark. Det er Danmark, der har et stort socialt sikkerhedsnet, men det er altså i USA, at cirka én procent af befolkningen hvert år søger om gældssanering og har nemmere adgang til denne type forsikring. I Danmark er det cirka én promille.«

Fra gråd i skifteretten til ukendt fremtid

Når forskningsprojektet er slut, håber Jonas Maibom, at udbyttet vil have både stor national, men også international relevans.

For de mange forskellige aspekter af gældssanering er heller aldrig blevet undersøgt internationalt. End ikke i forhold til iværksættere. Derfor vil projektet munde ud i en række videnskabelige artikler.

»Samtidig håber jeg, at vi står tilbage med en langt bedre forståelse af, hvordan gældssaneringen virker som forsikringsordning, og hvad den forsikrer imod. Når vi taler med praktikerne ude i skifteretterne, fortæller de jo om situationer, hvor nogle folk græder, når de bliver fri af deres gæld. Så disse regler har stor betydning. Vi vil gerne vide, hvordan det går dem på sigt, så vi kan vurdere, hvor godt reglerne virker,« slutter Jonas Maibom.