Hvad kan havets farve fortælle os om klimaforandringerne?

Mindre og færre fisk. Det er det forventede resultat af stigende temperaturer i Arktis.

Men ligesom når man lægger et fundament, inden man bygger et hus, er det nødvendigt at se på det mindste liv for at kortlægge udviklingen hos de større dyr.

I dag er situationen i Grønland den, at stigende temperaturer får stigende mængder smeltevand fra Indlandsisen og gletsjere til at strømme ud i fjordene og videre ud i havet.

Smeltevandet fører derfor også større mængder sediment og organisk materiale med sig end normalt. Danmarks Frie Forskningsfond støtter med en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling et forskningsprojekt, som netop skal forsøge at belyse konsekvenserne af den øgede udvaskning af organisk stof.

Brasilianske Rafael Gonçalves Araujo er forsker på DTU Aqua og kommer til at lede projektet, som har som mål at synliggøre den øgede mængde kulstof, som er til stede i fjorde og hav omkring Grønland. Specifikt kigger forskerne på tre elementer i kulstofkredsløbet, nemlig planteplankton, sedimenter, altså kulstof fra for eksempel udvasket grus, og opløst organisk materiale.

»Vi ser også på, hvor meget af dette kulstof, der overføres til havets fødenet. Så vi foretager også nogle forsøg med det, som vi kalder græsning. Her er det planteplankton, som er græsset, og zooplanktonet, altså de bittesmå dyr i havet, der er havets køer,« siger Rafael Gonçalves-Araujo.

Hjælpen kommer helt ude fra rummet

Forskningen foregår i hele vandsøjlen. Og ude fra rummet.

Projektet vil nemlig blive inddelt i tre dele, hvor Rafael Gonçalves Araujo og hans kolleger dels tager vandprøver og benytter sig af moderne måleudstyr, som kan hejses op og ned i havet og foretage målinger fra havbund til havoverflade, dels undersøger kulstofkredsløb i laboratoriet og dels ser på satellitbilleder.

Faktisk har forskerne adgang til satellitdata helt tilbage fra 1999. På den måde er det muligt at vise udviklingen i tilstrømningen af materiale fra Indlandsisen og gletsjere, simpelthen fordi satellitbillederne viser, hvor klart eller uklart vandet er og har været, og hvilken farve det har haft.

»Vi vil bruge satellitdataene til at opskalere billedet af, hvad der foregår rundt omkring hele Grønland. Og også med en bedre tidsopløsning fordi satellitterne får data hver dag,« uddyber Rafael Gonçalves Araujo.

Forskningsprojektet vil lægge et stort fokus på de grønlandske fjorde, fordi det er her, de første virkninger af klimaændringerne viser sig. For eksempel resulterer tilstrømningen af smeltevand i, at mindre lys trænger ned i vandsøjlen, hvilket gør det sværere for planteplanktonet at udføre dets livsnødvendige proces, nemlig fotosyntese.

Hypotesen er, at den mindskede adgang til sollys fører til, at planteplanktonet slet og ret bliver mindre. Derfor vil det zooplanton, som trives med at leve af det mindre planteplankton, formentlig også være mindre.

»Så i den forstand vil der være mindre mad til rådighed, og energioverførslen er mindre effektiv. Så vi forventer faktisk at se en nedgang i størrelsen af fisk, men også i mængden af fisk,« forklarer Rafael Gonçalves Araujo.

Fiskerne oplever, at de fanger mindre fisk

Det forestående projekt kommer til at løbe over fire år, og Rafael Gonçalves Araujo kommer til at ansætte en ph.d.-studerende og en postdoc til at hjælpe sig.

Ved projektets afslutning håber forskeren at stå med et mere nuanceret billede af klimaændringernes konsekvenser for havet omkring Grønland. Her er fiskeriet en vigtig sektor, og fiskerne har i de senere år gjort opmærksom på de mindre og færre fisk i havet.

»Resultaterne fra projektet vedrørende ændringer i planteplanktonsamfundet kan forhåbentlig bruges i forbindelse med regulering af økosystemerne, såsom fiskeri,« slutter Rafael Gonçalves Araujo.