Et influenzamolekyle har vist sig at være en patientgruppes potentielt bedste ven. Opdagelsen blev gjort på en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og er i dag mundet ud i en virksomhed, der udvikler medicin til overaktive immunforsvar.
Sklerose og leddegigt er såkaldte autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet overreagerer. I stedet for at beskytte mod for eksempel en infektion bliver immunsystemet pludselig kroppens værste fjende. Sygdomsforløbene kan være livslange og invaliderende.
Men der er håb for patienter med de autoimmune sygdomme, der i dag mangler behandling med få bivirkninger. Og måske også håb for endnu flere patientgrupper.
Professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har med sit team gjort en perspektivrig opdagelse.
»Vores opdagelse har potentiale til at blive et nyt lægemiddel for en række autoimmune sygdomme. På sigt kan lægemidlet også blive relevant for patienter med folkesygdomme som Parkinson og blodpropper, hvor nogle af de samme immunologiske mekanismer for nylig har vist sig at være på spil.«
Vi skal tilbage til 2016, hvor Søren Riis Paludan og hans team på en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøger, hvordan immunsystemet reagerer på infektion med influenza-virus.
Efter adskillige forsøg i laboratoriet finder teamet, som de første i verden, en mekanisme, som kan bremse en særlig del af immunforsvaret i at overreagere.
»Vi fandt, at et molekyle fra influenzavirus kan hæmme en signalvej (kaldet Sting) i immunsystemet. Normalt udnytter influenza-virus den mekanisme til at svække kroppens bekæmpelse af infektion. Men paradoksalt nok kan influenza-molekylet potentielt være helbredende for patienter med overaktive immunforsvar,« siger professoren.
Når problemet for patienter med autoimmune sygdomme netop er, at immunsystemet er overaktivt, er det en gave at identificere et molekyle, der kan berolige systemet.
Opdagelsen bliver i 2016 til et patent, som startupvirksomheden ISD Immunotech har fået licens til at bruge.
Deres fokus er specifikt på at udvikle behandling af den autoimmune sygdom lupus og på sigt andre sygdomme, hvor samme immunologiske mekanisme er overaktiv. Lupus kan udvikle sig fra udslet og ledsmerter til en meget alvorlig version, hvor immunforsvaret angriber kroppens organer.
Sygdommen reducerer livskvaliteten meget for patienterne, og der er kun få behandlingsmuligheder, forklarer Søren Riis Paludan. I Danmark har ca. 3.000 mennesker lupus og har fast gang på landets hospitaler.
»Ind til videre viser forsøgene, at vi har et stof, som kan hæmme udviklingen af lupus i mus og i immunceller isoleret fra lupus-patienter,« siger Søren Riis Paludan.
ISD Immunotech planlægger at starte fuld udvikling af stoffet (som hedder ISD017), så det for første gang kan afprøves i både raske frivillige og lupus-patienter.
Virksomheden har tiltrukket interesse fra life science-investorer som Novo Ventures og Eir Ventures, og senest har det amerikanske lægemiddelfirma Biogen støttet virksomheden.
Biotech-startup-virksomheden ISD Immunotech udvikler medicin mod den autoimmune sygdom, lupus. Virksomheden er baseret på en opdagelse, professor Søren Riis Paludan gjorde med sit team på en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Professoren ejer en mindre del af virksomheden, mens hans primære rolle er at sidde i det videnskabelige advisory board. Her rådgiver han om, hvilken forskning der skal laves, forsøgsdesign og fortolkning af data.
Læs her den videnskabelige artikel om forskningen, der ligger bag opdagelsen.
For Søren Riis Paludan har virksomheden været en måde at få sin forskning »ud over rampen« og at »skubbe grundforskning tættere på samfundet«.
Historien her, mener professoren, er et udtryk for, hvor vigtig den frie forskning er. Da han ansøgte Danmarks Frie Forskningsfond om en bevilling, var fokus ikke på lupus.
»Vores opdagelse blev en knopskydning fra vores interesse i, hvordan virus undviger immunsystemet. Vi fulgte den vej med størst forskningspotentiale snarere end, hvad vi ansøgte om. Hvis man havde givet mig en bevilling til at lave noget om lupus, var det aldrig endt på det her niveau. Vi gik ind i projektet med et meget åbent mindset, fordi det var en fri bevilling,« siger han og fortsætter:
»Virksomheden er slutningen af fødekæden, den frie forskning ligger i den anden ende. De nye ideer kommer, når man ikke har et mål. Det er her innovationspotentialet ligger til det, der kan udvikles til fremtidens medicin,« slutter Søren Riis Paludan.
Søren Riis Paludan
Aarhus Universitet
In vivo characterization of mice lacking a novel immune sensor for foreign DNA
2.592.000 kr