Viden om glukose og kolesterol kan forebygge hjertesygdom

Vi har fra naturens side kolesterol og sukker i blodet. Men kommer der for meget af det, gør det os syge. Kolesterol og glukose forårsager nemlig nogle af de største folkesygdomme, både herhjemme og på verdensplan; forhøjet kolesterol og diabetes.

Derfor har forskere fra Rigshospitalet med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond sat sig for at udforske, hvordan kolesterol og glukose påvirker risikoen for forskellige hjertekarsygdomme og kronisk nyresygdom i den almindelige befolkning.

»Hvis vi skal blive bedre til at behandle og forebygge karsygdomme hos diabetespatienter – der typisk også har højt kolesteroltal – skal vi også vide, om der er en årsagssammenhæng,« siger Marianne Benn, overlæge på Rigshospitalet og professor i klinisk biokemi på Københavns Universitet.  

»Hvis det nu ikke er glukose, men rygning eller overvægt, der skaber risikoen, så er det jo ikke kun glukose, vi skal behandle. Der er med andre ord mange forskellige genetisk bestemte risikofaktorer og livsstilsfaktorer i spil,« fortsætter hun.

Derfor er det ifølge hende stadig vigtigt »i den multifaktorelle suppe« at kunne isolere, hvad glukose eller kolesterol gør ved kroppen – og hvor meget, de hver især bidrager til risikoen for sygdom i de store kar, såsom blodprop i hjertet, og for de såkaldte småkarssygdomme, så som øjensygdom og nyresygdom.

Opdagede nye konsekvenser af forhøjet kolesterol

Tager vi for eksempel forhøjet kolesteroltal – hvilket hver fjerde dansker ifølge sundhed.dk har – er det velkendt, at det såkaldte LDL-kolesterol kan forårsage hjertekarsygdomme.

Kolesterol er et lipid, altså et slags fedtstof i blodet, og LDL-kolesterol er det kolesterol, der aflejres i kroppens pulsårer og giver åreforkalkning. Har man for meget af det i blodet, øger det risikoen for, at kolesterolet aflejres i pulsårerne og skaber en forsnævring af årerne. Det øger risikoen for blodpropper og andre hjertekarsygdomme.   

»Ser vi på patienter med familiær hyperkolesterolæmi (genetisk betinget forhøjet kolesterol), dør de ofte tidligt i livet af hjertesygdom, netop på grund af det høje niveau af LDL-kolesterol,« siger Frida Emanuelsson.

Hun er læge på Rigshospitalet og skrev ph.d.-afhandling på bevillingen fra Danmarks Frie Forskningsfond. Her undersøgte hun blandt andet om personer med familiær hyperkolesterolæmi også har en høj risiko for såkaldte perifere kredsløbsproblemer, det vil sige åreforkalkning i eksempelvis ben og nyrer. Noget, som ingen før hende havde undersøgt.

Og det viste sig, at der var en sammenhæng.  

»Vi vidste godt, at LDL-kolesterol øger risikoen for blodpropper i hjertet. Men vi kan nu også påvise, at det faktisk også giver en betydeligt forhøjet risiko for perifere kredsløbsproblemer og nedsat nyrefunktion, formentlig som følge af karforsnævring,« fortæller Frida Emanuelsson.

Perifer arteriesygdom skyldes åreforkalkning i karrene til for eksempel benene og kan medføre nedsat blodforsyning til benene, læg-kramper (’vindueskiggersyge’), ben- og fodsår og eventuelt risiko for tillukning af blodforsyningen til benene med risiko for benamputation.

Resultaterne fik forskerne til at give en ny anbefaling til læger.

»I dag screener man ikke rutinemæssigt patienter med familiær hyperkolesterolæmi og højt LDL-kolesteroltal for perifer arteriesygdom og nedsat nyrefunktion. Men vi kunne vise, at de faktisk har lige så stor risiko for disse sygdomme som for blodprop i hjertet. Derfor kunne det give mening at screene for det også,« siger Frida Emanuelsson.

Glukose har også betydning for personer uden diabetes

I projektet undersøgte forskerne også, hvordan glukose påvirker risikoen for karsygdomme.

Patienter, der har diabetes, oplever ofte såkaldte småkarsygdomme, hvor man for eksempel får føleforstyrrelser i hænderne. De får ligeledes oftere blodprop i hjertet, end personer uden diabetes. Men ingen havde tidligere undersøgt, om der er en årsagssammenhæng mellem glukose og disse karsygdomme i den almindelige befolkning.

Her fandt Frida Emanuelsson, at glukosen også havde betydning for risikoen for sygdom i både de små og store kar – selv i den almindelige befolkning.

»Det er altså ikke kun hos personer med diabetes, at højt blodsukker bidrager til risiko for hjertekarsygdom. Det gælder også for personer, der ikke har udviklet diabetes endnu, men er i risikozonen,« siger Frida Emanuelsson.

»Det taler for, at man screener lidt tidligere, end når patienten først er blevet diagnosticeret med diabetes. Jo tidligere, man kommer i behandling for at sænke blodsukkeret og kolesteroltallet, jo bedre kan man forebygge hjertekar-sygdomme,« tilføjer Marianne Benn.

The missing link

Der er dog mere, vi ikke ved om glukose og risikoen for hjertesygdomme. I dag får mange personer med diabetes for eksempel et relativt nyt præparat, der blokerer kanaler i nyrerne, som normalt transporterer glukose fra urinen tilbage ind i kroppen – en SGLT2-hæmmer.

Når kanalen bliver blokeret, tisses glukose ud. Og det har vist sig at reducere risikoen for hjertesvigt og død af hjertesygdom betydeligt.

»Der er mere end 450 millioner mennesker i verden med type 2-diabetes, og omkring 40 procent af diabetes-patienterne får hjertekar-sygdomme. Den her pille reducerer risikoen for hjertesygdom og død med 30-40 procent, hvilket jo er fantastisk,« siger læge og ph.d.-studerende Louise Beckmann og tilføjer, at den derfor også gives til hjertesvigt-patienter uden diabetes i dag.

Men det ville være endnu mere fantastisk, hvis man rent faktisk vidste hvorfor, medicinen har den effekt. Det er nemlig endnu ikke lykkedes for forskningen at forklare. Det håber Louise Beckmann at lave om på i et nyt forskningsprojekt, der også er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

»Skyldes det fedtstofferne i blodet, blodsukkeret eller er det fordi, det påvirker væskemængden i kroppen og dermed blodtrykket? Vi ved det simpelthen ikke. Men det er det ’missing link’, som vi er godt i gang med at prøve at grave frem,« siger hun.

Hvis de kan afklare det, kan det potentielt åbne nye døre for at målrette brugen af medicinen bedre. Det kan ifølge forskerne have stor betydning for patienterne, hvis de finder ud af, hvordan puslespillet er samlet.

»Ikke mindst fordi vi så også kan afsøge, om medicinen kan bruges af andre patientgrupper – kan det for eksempel tænkes at sænke risikoen for hjertekarsygdom, apopleksi eller nogle af de andre sygdomme, som vi ved glukose har indvirkning på?,« supplerer Marianne Benn.         

De er i gang med at publicere resultater af studiet, som Louise Beckmann har arbejdet på i to år. Så den nysgerrige læser må vente lidt endnu med at få svar på lige netop det spørgsmål.