Fra forskning til film: Antropologistudie blev til prisvindende dokumentar

»’Hjertelandet’ er kort fortalt en film, du vil føle dig dejligt meget klogere af at se.«

Sådan lød P1-programmet Filmlands femstjernede anmeldelse af dokumentarfilmen ’Hjertelandet’, som rullede over det store lærred i 2018 og høstede mange roser i både ind- og udland.

I filmen følger vi en række thailandske kvinder, der er immigreret til Danmark, og deres familier gennem 10 år. Igennem arrangerede ægteskaber, flugt fra sexarbejde, glæde, grin og afsavn, smerte og hjertevarme.  

Filmen bygger på antropolog og seniorforsker ved DIIS Sine Plambechs studie i migration, trafficking og sexarbejde. Et studie, der blev udført med en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Senest er arbejdet mundet ud i bogen ’Global sex’, som udkom i november 2023 og endte blandt de nominerede til Politikens Litteraturpris 2023. Her folder Sine Plambech resultaterne fra sit studie ud i en beskrivelse af sexarbejdernes viljestyrke og deres håb om at kunne opnå en bedre tilværelse.

»Bevillingen gav mig mulighed for at vende tilbage til den her gruppe af kvinder, som jeg har arbejdet med tidligere, for at dokumentere, hvordan deres migrationshistorie ser ud over en periode på 10 år,« fortæller Sine Plambech.

Filmen og bogen står på den måde på skuldrene af filmene ’Fra Thailand til Thy’ og ’Fra Thy til Thailand’ om de selvsamme kvinder, som Sine Plambech også stod bag sammen med instruktøren Janus Metz, og som 10 år tidligere, i 2008, blev set af flere end én million danskere.

Hjertebarnet (og kæphesten)

Sideløbende med at Sine Plambech udførte det antropologiske forskningsarbejde, filmede de således også de thailandske kvinder og deres familier, både her i Danmark og i Thailand, for også på film at kunne dokumentere deres migrationshistorie.

Det er nemlig et hjertebarn (og lidt af en kæphest) for Sine Plambech at få sin forskning bredt ud. Hvilket også bogen som det seneste skud på stammen vidner om.

»Vores forskning er skattebetalt, så det betyder meget for mig, at det kommer ud på den anden side af universitetets mure. At jeg giver noget tilbage. Jeg føler en stærk forpligtigelse til at bringe det, jeg har fået mulighed for at undersøge, ud til så mange som muligt – også fordi kvinderne så ærligt deler deres liv og historier med mig og gerne vil have deres historie fortalt,« siger hun.

»Derudover betyder det meget for mig at give en stemme til nogle mennesker, som ikke altid bliver hørt i samfundsdebatten,« fortsætter hun.

Men hvis man gerne vil ud til dem, der ikke er på universiteterne, er man nødt til at tage nogle andre værktøjer i brug, påpeger hun.

»Man skal nogle gange turde hugge en hæl eller klippe en tå for at fortælle den gode historie, og man bliver nødt til ikke at være bange for at blive skudt i skoene af sine forskningskolleger, at det ikke er grundig forskning, forsimplet eller useriøst, bare fordi man formidler populærvidenskabeligt. Man kan sagtens fortælle komplekse ting om verden og formidle forskningsresultater og samtidig fortælle en god historie, der har bred appel.«

Formået at bygge bro

Sine Plambechs dokumentarfilm blev, foruden at blive vist i danske biografer og på DR, også solgt til BBC og en række andre europæiske lande. Den havde premiere på en af verdens største filmfestivaler, Toronto International Film Festival, i 2008 og blev ligeledes vist på en række andre festivaler. 

Ud over den filmiske succes har ’Hjertelandet’ også høstet akademiske roser.

»Både filmen og projektet bliver brugt i undervisningssektoren, både i USA og herhjemme. Den er flere steder fast pensum, når man på universiteterne diskuterer køn, globalisering, migration, familierelationer, sexarbejde og trafficking,« fortæller Sine Plambech.

’Hjertelandet’ vandt også hovedprisen hos både den amerikanske antropologiske forening og den britiske antropologiske forening.

»Den har formået at bygge bro mellem forskningsverdenen og filmverdenen. Det skyldes i høj grad det langvarige antropologiske arbejde, der ligger bag, som blev muliggjort af Sapere Aude-bevillingen,« siger Sine Plambech.

Gældssanering på lang distance

Sine Plambech har også oplevet stor interesse for sin forskning fra politisk hold.   

»Det er tydeligt, at migration, trafficking og moderne slaveri har stået højt på dagsordenen de seneste år,« siger antropologen, der er blevet opfordret både fra politisk hold og fra NGO’er til at komme med input på baggrund af projektet, både i Danmark og internationalt.

Én gang om året bidrager hun eksempelvis til en amerikansk rapport om menneskehandel, som er verdens største. Hun har også rådgivet Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), og i Danmark har hun delt sin forskning med socialministeren, Udenrigsministeriet og i diverse politiske samråd og paneldebatter.

Et af de resultater, hun giver videre, er, at vi ofte overser gælds rolle i kvinders migration og trafficking. Hun har konkret foretaget feltstudier i Thailand og Nigeria. Det er de to lande, der er flest kvindelige immigranter fra i Europa, som sælger sex og er involveret i trafficking.

»Et tydeligt fællestræk var, at kvinderne typisk havde forgældet sig i et forsøg på at forsørge familien eller betale for en syg slægtnings hospitalsophold. Til sidst ender de med at rejse til Europa for at betale gælden tilbage – ved i øvrigt at låne flere penge, fordi det er så svært at komme ind i Europa. Så en af mine pointer er, at migration er en slags gældssanering på lang distance, hvor de bare ikke får eftergivet gældenPolitisk må man derfor sætte mere målrettet ind i forhold til, hvad man kan gøre for at afhjælpe det,« siger hun.

Faktisk har hun en ny forskningsartikel på vej om gæld og deportering, som bygger på det samme studie som dokumentarfilmen og bogen.

»Når vi sender kvinder, som har gæld, tilbage til deres hjemland, vil de meget ofte migrere igen. Det understreger, at vi er nødt til at tage gældsspørgsmålet alvorligt.«