Gymnasieelever går i fodsporene af gletsjer-forsker

På et solbeskinnet luftfoto, indrammet af en fly-vinge, viser en enorm grønlandsk gletsjer sig omringet af smeltevandssøer.  Billedet er et af flere, som indgår i et interaktivt værktøj, hvor gymnasieelever kan opmåle gletsjere og erfare, hvor hurtigt de smelter.

Værktøjet er en del af undervisningsmaterialet ’Ice Frontiers’, som adjunkt ved Institut for Geovidenskab, Anders Anker Bjørk og hans specialestuderende har været med til at lave.

»Eleverne kan lave de samme målinger på isen, som jeg laver i ’virkeligheden’ og sammenligne gletsjeres udvikling med klimaet over længere tid,« siger Anders Anker Bjørk.

Materialet er målrettet gymnasiets geografi/naturgeografi-fag og har været besøgt ca. 37.600 gange online. I dag er materialet oversat til både grønlandsk og engelsk.

Elever studerer billeder fra spionsatellitter   

På en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond har Anders Anker Bjørk som led i sit forskningsprojekt samlet et unikt billedmateriale af Grønlands gletsjere fra 1930’erne og frem.

Samlingen indeholder ind til for nylig hemmeligholdte billeder fra amerikanske og russiske spionsatellitter fra Den Kolde Krig. Der er også gamle filmbånd fra polarekspeditioner, som har været gemt væk på fjernlagre på grund af brandfare.  

Anders Anker Bjørks forhenværende arbejdsplads, Statens Naturhistoriske Museum, så potentialet i forskningsprojektets visuelle data og fik ideen til selve undervisningsmaterialet, som Lundbeckfonden har finansieret.

Ud over det visuelle, har materielt også sin styrke i, at et computerprogram spytter grafer ud, som hurtigt viser resultatet af elevernes målinger, forklarer forskeren.

»Det er dejligt, at undervisningsmaterialet formidler den videnskabelige proces på en interessant måde. Eleverne erfarer, hvordan man arbejder som forsker, og hvilke problemstillinger der opstår – for eksempel hvorfor to gletsjere på Grønland har udviklet sig forskelligt,« siger Anders Anker Bjørk.

Gletsjere smelter cirka dobbelt så hurtigt i dag, som i 1920’erne

Gymnasieelverne får erfaring med målemetoder, men de får også flere vigtige perspektiver på klimaudfordringerne.

»Min forskning viser, at gletsjerne smelter cirka dobbelt så hurtigt nu, som de gjorde i 1920’erne, hvor det ellers også gik hurtigt,« fortæller Anders Anker Bjørk.

Et andet vigtigt perspektiv er, at gletsjer-målingerne bidrager til forskernes ambition om at lave »gletsjernes vejrudsigt 100 år ud i fremtiden«.

Luft- og havtemperatur er nogle af de faktorer, der påvirker, hvor hurtigt isen smelter på Grønland.  Ved at blive klogere på isens opførsel over tid, kan forskerne forfine deres modeller.

 »Hvis vores modeller kan reproducere det, der er sket tilbage i tid, bliver vi bedre til at forudsige fremtiden. De forskningsdata, som ligger bag undervisningsmaterialet, er et stort bidrag til den ambition,« siger Anders Anker Bjørk og uddyber, hvad forudsigelserne kan bidrage med.

»Vi skal have bragt usikkerhederne ned om fremtidens havspejlsstigninger. Med et mere realistisk udgangspunkt kan vi for eksempel forberede os på, hvor høje diger vi skal bygge, og hvornår vi skal flytte byer, der vil blive oversvømmet.«

»Flere skal interessere sig for vores forskningsfelt«

Anders Anker Bjørks næste forskningsobjekt er »jokeren Antarktis«, som er begyndt at smelte. Her kan de samme modeller være med til at forudsige, hvor hurtigt det sker. Antarktis er særlig interessant, fordi den har større indflydelse på Danmarks breddegrad, end Grønland har, forklarer han.

Han håber, at hans engagement i undervisningsmaterialet er med at motivere gymnasieeleverne, for der er vigtige forskningsprojekter forude.

»Vi har brug for flere, der interesserer sig for vores felt. Jeg håber, at undervisningsmaterialet gør eleverne mindre fremmedgjorte over for forskning, og at de får oplevelsen af, at ’det kan jeg sagtens finde ud af’.«