Når forskning giver en stemme til dem, vi sjældent hører fra

I Danmark har vi generelt set høj tillid til politiet. Faktisk er vi ifølge den nyeste rapport fra Justitsministeriet det land i Europa, hvor befolkningen har næsthøjest tillid til politiet, kun overgået af Finland.

Men ser man lidt nærmere, er der dog nogle skår i det billede. I medierne, politiske debatter og politiindsatser har unge med etnisk minoritetsbaggrund været genstand for en del opmærksomhed, ikke mindst på grund af det til tider anspændte forhold mellem dem og ordensmagten.

De skår har antropolog og professor på Aarhus Universitet Geoffrey Hunt og hans kolleger undersøgt i et forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. Her kortlagde de gennem en lang række kvalitative interviews, hvordan unge med minoritetsbaggrund egentlig opfatter politiet og retfærdighed i politiarbejdet.

»Hvis politiet ikke inspirerer til en fornemmelse af retfærdighed blandt dem, de håndhæver loven overfor, så underminerer det ikke bare de personers tillid til politiet, men også til samfundet som helhed,« siger Geoffrey Hunt.

Svært at få øje på

Forskere har tidligere advaret om, at for eksempel brugen af visitationszoner kan have en negativ effekt på de unges opfattelse af og tillid til politiet.

Men Geoffrey Hunt og hans kollegers studie viste, at årsagen til de unges negative opfattelse af politiet var langt mindre tydelig og ofte foregik på et mere ubevidst plan.  

En betjents toneleje, kropssprog eller måde at hilse kunne eksempelvis have stor betydning. Og på grund af problemets subtile natur, kan det være svært at få øje på. Ikke mindst for beslutningstagere og den brede befolkning.

Derfor påpeger Geoffrey Hunt og hans kolleger i studiet, at der først og fremmest er et presserende behov for at øge vores opmærksomhed på, hvordan forholdet mellem de to parter formes – og hvilke konsekvenser selv små handlinger har.

Konkrete anbefalinger til det daglige politiarbejde

Forskningsområdet er relativt nyt i Danmark og de andre nordiske lande, især når man sammenligner med forskningen i USA og Storbritannien, fortæller Geoffrey Hunt. Derfor prioriterede forskerholdet at publicere deres resultater i nordiske kriminologi-tidsskrifter for at kickstarte en faglig samtale med andre forskere. De delte også resultaterne med politiet og lokale NGO’er.

Geoffrey Hunt og hans kolleger har givet politiet to helt konkrete anbefalinger.

For det første er det ifølge dem vigtigt, at man hos politiet løbende taler om, hvordan man bevarer professionaliteten i de daglige møder med unge mennesker, som man måske opfatter som rene ballademagere.

»Vores resultater viser, at betjente sommetider kommer til at indgå i en spiral af gensidige provokationer. Det er ret uheldigt og leder ikke nødvendigvis til mere effektivt politiarbejde,« fortæller Geoffrey Hunt.

Mange af de unge beskrev også, hvordan deres personlige integritet blev overskredet af det, forskerne kalder ’minor harassments’.

»Sådanne mindre hændelser kan imidlertid have alvorlige konsekvenser for de unges tillid til og tro på systemet, fordi de bygger oven på tidligere oplevelser med diskrimination,« påpeger Geoffrey Hunt.    

For det andet bør politiet ifølge ham overveje, hvordan de kan sikre, at den gruppe af unge får en oplevelse af, at politiarbejdet er retfærdigt.

»Vi kan se i vores forskning, at oplevelser med tilfældige og uretfærdige handlinger fra politiets side samt overvågning øger de her unge menneskers følelse af at være marginaliserede og at stå uden for samfundet,« siger han.

Forskning fra USA og Storbritannien har desuden vist, at nærpoliti – om end det ikke er problemfrit – ser ud til at virke godt, når det kommer til at forbedre relationen mellem borgere og politi.

»Nærpoliti har en bedre fornemmelse for lokalmiljøet. Derfor vil det have en anden effekt, end hvis man sætter en aktionsstyrke ind,« siger Geoffrey Hunt.

Han er dog generelt forsigtig med at lave anbefalinger.

»Samfundet er ikke simpelt. Derfor er det også svært at lave simple anbefalinger, og løsninger på sociale problemer må altid udvikles sammen med de mennesker, hvis liv forskningen handler om. Så jeg er som samfundsforsker altid meget forsigtig og ydmyg, hvis jeg skal komme med anbefalinger til, hvordan vi konkret skal lovgive eller indrette samfundet,« siger han og fortsætter:

»Hvis politikere eller politibetjente læser vores studie, så kan de måske blive klogere på, hvad de her unge mennesker tænker om politiet. Og hvis de unge bekymrer sig om politiets legitimitet i en velfærdsstat som Danmark, bør de tage det alvorligt.«

Giver en stemme til dem, der sjældent får taletid

Men det er ikke kun politiet og politikerne, der kan blive klogere. Det gælder også den almindelige dansker og alle mulige andre aktører i samfundet.

Og at komme bredt ud med den viden, man har skabt, er faktisk den bedste måde, hvorpå man kan gøre en forskel med sin forskning, mener Geoffrey Hunt.

»Man kan sige, at vi som forskere gør den største forskel ved at stille os bag ved dem, vi laver forskning om. Ved at give en stemme til dem, der sjældent bliver hørt.«

Studiet er udført sammen med professor Torsten Kolind, ph.d. Mie Birk Haller, lektor Thomas Friis Søgaard og ph.d. Mads Madsen.