Blod skabt i et laboratorium kan redde liv

Krig, flystyrt og grumme trafikuheld er ulykker, hvor man er i stor risiko for at dø af at forbløde. Redningsfolk når sjældent ud med blod i tide, ikke mindst fordi blod skal nedkøles, og derfor er svært at transportere.

Men forskeren fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er kommet tættere på en løsning. Hovedidéen er at skyde et frysetørret pulver opløst i vand ind i blodbanen. Pulveret indeholder det protein, der fører ilt rundt via blodet i kroppen, nemlig hæmoglobin. 

Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i ryggen har Leticia Hosta Rigau over fem år forsket i at udvikle det, man kan kalde kunstigt blod og har siden udgivet en bunke videnskabelige artikler. 

»Vi har skabt et godt fundament for at lave hæmoglobinpartikler, der ideelt set kan bruges til at fremstille blod,« siger lektor ved Institut for Sundhedsteknologi, DTU, Leticia Hosta Rigau og uddyber:

»Da jeg gik i gang med projektet, var jeg overrasket over, hvor lidt forskning der var inden for det her felt. Det kunstige blod kan jo få en afgørende betydning og kan for eksempel holde en person i live, indtil vedkommende når frem til hospitalet.«

Gik fra at udvikle medicin til at udvikle blod

Da Leticia Hosta Rigau fik idéen til projektet tilbage i 2017, var de første produkter med kunstigt blod blevet trukket tilbage fra markedet. På det tidspunkt var hun ekspert i, hvordan kunstige materialer virker i kroppen, og hun var i stand til at bygge det, hun kalder ‘ubåde’, som kan transportere medicin rundt i kroppen.

Derfor tænkte hun: Jeg kan bygge ubåde, så hvorfor ikke lægge hæmoglobin i ubådene og sende dem ud i blodet og ilte kroppen? Ingen i Danmark eller Europa har gjort det før, ifølge forskeren.  

»Danmarks Frie Forskningsfond var de første, der troede på mit projekt – også selvom jeg ikke havde træning i at arbejde med hæmoglobin,« siger hun.

»Og nu har det projekt banet vej for en bevilling fra EU på 15 millioner kroner, som gør, at jeg kan lave forsøg på rotter. Og resultaterne lover indtil videre godt,« siger Leticia Hosta Rigau.

Genbruger blod fra køer

Så hvad er grundopskriften på pulveret, der kan komme til at redde liv? For at fremstille det kunstige blod skal man bruge ægte hæmoglobin. Det kan enten udvindes fra donorblod, der er udløbet, eller fra køers blod. Sidstnævnte kan man købe fra en virksomhed, der tester blodet for sygdomme. Det er koblodet, DTU-lektoren har brugt i sin forskning.

Blodet bliver centrifugeret og tilsat opløsningsmidler, hvorefter hæmoglobinet udvindes og lægges i ubådene, som Leticia er ekspert i at bygge. Dernæst frysetørres ubådene for at fjerne vandet. Til sidst ligner pulveret »supertynde sandkorn«, forklarer Leticia Hosta Rigau.

Hvis det kunstige blod skal være i stand til at ilte kroppen, skal der meget store mængder til. Derfor har forskeren udviklet en metode, der har potentiale til hurtigt at producere de store mængder og opbevare dem. Den opfindelse har kastet et patent af sig.

Mange perspektiver: Kan holde liv i donororganer

Styrken ved det kunstige blod er, at det kan opbevares i stuetemperatur, kan benyttes til alle blodtyper og at det ikke bærer sygdomme med sig.

Den amerikanske hær har vist stor interesse for det kunstige blod, men det kan også komme en voksende aldrende befolkning til gode, som vil have udsigt til flere operationer, hvor donorblod er afgørende. Og når blodambulatorier løber tør, kan det kunstige blod bruges, forklarer Leticia Hosta Rigau.

Et af de perspektiver lektoren også håber at få mulighed for at dykke ned i, er bevarelse af organer. Her vil hendes ubåde pakket med hæmoglobin også kunne spille en vigtig rolle.

»I dag opbevarer vi donororganer ved meget lav temperatur. Men det store problem er, at jo længere tid, du opbevarer dem under lave temperaturer, des dårligere er prognosen for, at de kan få et liv i en ny krop. Med min metode kan vi potentielt levere ilt og forlænge organernes levetid.«

I løbet af de næste par år kan forskeren præsentere resultatet af at bruge det kunstige blod på rotter.