Danskere fra lavindkomstgrupper spiser usundt, men de mangler ikke viden om kost

Fælles for dem er, at ingen af deltagernes mad kan kategoriseres som sund. Til sammenligning er det før påvist, at 18 procent af den danske befolkning har en sund kost. 

Forskerne brugte blandt andet et anerkendt barometer for sund mad, som hedder DQS. Barometret fokuserer på, hvor ofte man indtager henholdsvis frugt, grøntsager, fisk og fedt. Det gjorde det muligt at placere deltagerne i en enten ’usund’, ’gennemsnitlig’ eller ’sund’ kategori.

»Efter interviewene gik det op for os, at ingen landede i den sunde kategori. De var ellers ikke valgt ud fra, at de skulle have usunde vaner. Men de lever nogle liv, der fører dertil,« siger Bente Halkier.

Et andet forhold gik også på tværs af deltagerne:

»De havde alle utrolig meget, der skulle håndteres. De levede i husstande, hvor der var forskellige helbredsproblemer, som påvirkede deres hverdagsliv og muligheder i betydeligt omfang. Dertil skal så lægges, at de skulle få deres dagligdag til at hænge sammen på lavbudget. Alle havde et mindre overskud,« forklarer Bente Halkier.

De fem veje til usund kost

Så hvad har ledt de forskellige deltagere uden om de sunde madvaner? Det viste der sig at være et tydeligt mønster i, og det har forskerne formidlet i en såkaldt typologi.

Typologien består af fem veje. Den første vej handler om, at nogle deltagere forsøgte at undgå kaos med striks planlægning.

»Man skulle tro, at planlægning fører til, at deltagerne spiser sundere, men det gør det ikke,« siger Bente Halkier og nævner en af de kvindelige deltagere, som lever alene med sine tre børn.

Ét af børnene er diagnosticeret med svær autisme. Kvinden har indrettet deres dagligdag meget struktureret, men har samtidig også indrettet den efter børnenes ønsker og smag, som ikke falder inden for eksempelvis grønt og fisk, selvom hun er bevidst om, at sund mad er vigtigt.     

»Det bliver svært at leve op til, at hvert måltid skal være sundt, for det handler måske mere om at få de vågne timer til at være hyggelige. Og at få en hverdag til at hænge sammen med en meget stram tidsplan og et meget stramt budget,« siger Bente Halkier.

De to andre veje er præget af ’pragmatisk forhandling’ og ’midlertidig sparsommelighed’.

Når valg om at spise sundt bliver »udskudt til på torsdag«, og når en studerende for eksempel sparer op til en rejse, bliver det typisk den billige og usunde mad, der vælges til, uddyber hun.

Helbredet præger, hvad der puttes i munden

De sidste to veje af typologien kom til for at fremhæve to særlige udslag af at døje med forskellige former for helbredsproblemer.

Det, der karakteriserer de to sidste veje, er, at deltagerne kæmper med at ’håndtere skrøbelighed’, og at ’tilpasse maden til flydende tilværelser’.

Benspændet er den uforudsigelige hverdag med blandt andet medicinindtag.

»At deltagerne skulle kæmpe med helbredsmæssige forhold var altså ikke noget, vi havde haft som kriterium, da vi rekrutterede dem. Men den sammenhæng var vores fattigdomskolleger ikke overraskede over,« siger Bente Halkier.

Overraskende: mænd med lav indkomst deltager i mad og omsorgsarbejde

Halkier og hendes kolleger havde også øje for kønnene, og ét resultat overraskede dem.

De mandlige deltagere var i høj grad involveret i at koordinere måltider, smøre madpakker, vaske op med mere.

»Mændenes engagement i omsorg og husarbejde havde vi ikke regnet med at se, men den var der i høj grad. En del forskning tyder på, at det kun gælder mænd fra middelklassen, men vores undersøgelse tegner altså et bredere billede,« siger Bente Halkier.

Her er et potentiale for videre forskning, påpeger Bente.

Ikke så overraskende viste interviewene, at de kvindelige deltagere forventede af sig selv at være omsorgsgivere gennem maden. En rolle, der kunne gå ud over deres egen sundhed.

»Mor fik måske ikke meget aftensmad eller frokost den dag, for der skulle være penge til børnene. Det at være god til at holde styr på husholdningen var forbundet med stolthed, og noget mødrene gerne ville respekteres for,« forklarer professoren.

Pas på med at give individet skylden for usunde madvaner

Ved at tale med deltagerne er det samtidig blevet klart, at de hverken mangler viden om eller lyst til at leve sundt. Tværtimod.

»I den offentlige diskurs lever utroligt nok fortsat en forestilling om, at lavindkomstgrupper selv vælger den usunde vej. Det gør vores forskning op med, for deltagerne kender alt til kostrådene, men der er en masse forhold i deres hverdag, der forhindrer dem i at leve sundt.«

Hvis manden fra indledningen af denne artikel skal have råd til at spise sig mæt i grøntsager og vælge det magre hakkede oksekød, skal der kollektive løsninger til, mener Bente Halkier. 

»Bistandssystemet kunne ændres. Man kan tage momsen væk fra frugt og grønt. Folk har ikke en chance for at løse problemerne selv, ligesom man ikke kan redde klimaet, hvis man ikke kan finde de klimavenlige varer i supermarkedet. Men hvilke politiske udspil der skal til, er der andre, der har bedre forstand på,« slutter Bente Halkier.