Forskning i ensomhed ændrer fokus fra individ til lokalsamfund

Du kan tage til fællesspisning i Ringsted. Eller kniple, spille kort eller dreje træ i Silkeborg. Landet over er der en række tilbud til borgere, som føler sig ensomme.

Men mens forskning tyder på, at ensomheden er stigende i Danmark, er der mangel på forskning, som har kigget på effekten af større initiativer mod ensomhed rundtomkring i lokalsamfundene.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter et nyt forskningsprojekt, som skal skabe en arbejdsmodel for indsatser rettet mod ensomhed i lokalsamfund. Samtidig skal forskningen søge at afdække, hvilke aktiviteter der virker mod ensomhed, og hvilke der ikke gør.

Projektet kigger på forholdene såvel i Danmark som i Storbritannien.

»Danmark og Storbritannien er begge blandt de lande, der er længst fremme med denne dagsorden. Begge lande har udarbejdet og vedtaget nationale strategier og handleplaner for ensomhed. Der foregår også meget lokalt udviklingsarbejde begge steder,« forklarer Mathias Lasgaard, professor ved Institut for Psykologi under Syddansk Universitet og programleder hos forskningshuset DEFACTUM i Region Midtjylland, som kommer til at lede projektet.

Ser på tidligere forskning og lokal effektivitet

En anden fordel ved koblingen med Storbritannien er, at projektet får et internationalt indspark. Danmark er et lille land, og så mange forskere er der heller ikke til at se på ensomhed.

Helt konkret kommer Nina Goldman til at blive tilknyttet projektet. Hun er ph.d. i social geografi, forsker i ensomhed og er i dag tilknyttet University of Manchester i England. I forbindelse med det forestående forskningsprojekt flytter hun til Danmark.

Selve forskningen bliver inddelt i to dele, dels en litteraturgennemgang af tidligere forskning og dels en kortlægning af de lokale myndigheder og kommunernes engagement.

Gennemgangen af tidligere forskning kan for eksempel give indsigt i, hvordan man har defineret målgruppen af ensomme, og hvilke strategier man har benyttet mod ensomheden i større lokalsamfundsprojekter i Storbritannien og i Danmark. Hertil kommer naturligvis, hvilke effekter strategierne har haft, og hvordan de er blevet finansieret.

I forhold til de lokale offentlige myndigheder vil det blive undersøgt, hvilke former for interventioner de har taget i brug.

Svaret ligger måske i større strukturelle indsatser

Forskerne kommer til at bruge to år på projektet. Mathias Lasgaard håber, det kan munde ud i en arbejdsmodel, som kan vejlede både forskere og lokal praksis i forhold til ensomhed.

»Vi har fået en større forståelse for, at ensomhed er forbundet med levevilkår, og at der er social ulighed i forekomsten af ensomhed. Det har løftet blikket hen imod, hvad der sker i forskellige lokalsamfund, og hvordan man kan arbejde mere strukturelt med at mindske ensomheden,« siger Mathias Lasgaard.

Han fremhæver også et håb om, at kombinationen af at kigge på både Storbritannien og Danmark som et vidensamarbejde kan få betydning for praksis på den længere bane.

Hvilket er med god grund, da ensomhed er forbundet med øget risiko for tidlig død, hjerte-kar-sygdomme, depression og selvmord.

»Vi er en række forskere, som i de seneste 10-15 år har skubbet på for, at ensomhed anerkendes som en relevant problemstilling. Derfor er det også meget naturligt, at vi bliver spurgt om, hvad vi skal gøre ved det,« fortæller Mathias Lasgaard og slutter:

»Dér prøver vi med det her projekt at blive skarpere på, om svaret eller nogle af løsningerne i virkeligheden ligger i nogle større strukturelle indsatser.«