Hvad ved vi om barnets liv under lang tids skolefravær?

Tomme sæder præger i mærkbar grad klasselokaler rundtomkring i Danmark. Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet havde 21,6 procent af landets folkeskoleelever mere end 10 procent fravær i skoleåret 2023-2024.

For nogle består fraværet af en historietime her og en idrætstime dér. Men for andre bliver det til et længerevarende og sammenhængende fravær, som udløser en masse papirarbejde og kommunikation mellem familie, skole og kommune.

Hvad så med barnet? Hvad stiller det op og fylder tilværelsen med, mens de voksne taler frem og tilbage? Det skal et nyt forskningsprojekt nu forsøge at finde ud af.

»Normalt kigger man på årsagerne til skolefraværet, og hvad man kan gøre ved det. Jeg vil gerne i stedet for prøve at løfte blikket hen på barnets liv og kontinuiteten i barnets liv, når det oplever skolefravær. For barnets liv fortsætter jo, selvom det er midt i et længerevarende skolefravær,« forklarer Asta Smedegaard Nielsen, lektor på Institut for Kultur og Læring under Aalborg Universitet.

Hun står i spidsen for det nye forskningsprojekt, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forsøge at give mere viden om, hvad der sker i børns liv under et længerevarende skolefravær.

Fra besøg i familien til analyse af kommunens dokumenter

Forskningsarbejdet begynder efter sommerferien 2025 og deles ind i tre dele: Dels børnenes familieliv, dels sagsbehandlingen i forbindelse med fraværet og endelig en tredje del med fokus på formidling og samarbejdet mellem familien, fagprofessionelle og det offentlige system.

Under den første del kommer forskerne på besøg hos cirka 20 familier. Her vil forskerne forsøge at finde frem til den enkelte families eget syn på skolefraværet og barnets aktiviteter, mens fraværet står på.

En del af den indsamlede erfaring bæres med over i projektets anden del, hvor de dokumenter, der omhandler et barns skolefravær, sættes under lup. Det kan dels give en indsigt i, hvordan barnet og dets skolefravær omtales og fremstilles i disse dokumenter fra for eksempel kommune, skole og sundhedsvæsen, og dels hvilken betydning dokumentarbejdet har for børnenes familie- og skoleliv.

»Det, som jeg kan høre fra familierne, er, at der bliver lavet en masse sagsbehandling. Der er produceret en hulens masse dokumenter, og samtidig sidder barnet bare lidt dér og venter,« fortæller Asta Smedegaard Nielsen.

Formidling og dialog er i centrum for projektets tredje og sidste del, og her samles aktørerne på området med håb om at kunne skabe viden sammen.

Det vil sige, at der vil blive afholdt seminarer og workshopper med deltagelse af forældreorganisationer, uddannelsesinstitutioner, for eksempel professionshøjskolerne, de unges organisationer samt en bred vifte af fagfolk.

Håber at skolegangen vil kunne rumme alle børn

Forskningsprojektet forventes at vare i tre år, indtil sidste halvår af 2028. Til den tid har forskerne skaffet større indsigt i, hvad der er på spil for børn med et længerevarende skolefravær, og hvad der foregår i børnenes liv.

»Jeg håber også, at vi har kunnet få noget samarbejde og samtale i gang mellem familierne og det, man i anførselstegn kan kalde ”systemet”. En form for fælles forståelse af hvad det handler om,« siger Asta Smedegaard Nielsen og føjer til:

»Jeg håber at kunne låse lidt op for, hvad der sker i børnelivet, så man kan bruge det til at skabe en skolegang, der kan rumme den diversitet, der nu er blandt børnene.«

En større forståelse for børnenes liv kan forhåbentlig føre til, at de kan hjælpes til at få en normal skolegang. Herunder også at sikre, at børnene kan være en del af børnefællesskabet i skolen, som også kan være svært, hvis et barn er borte fra skolen i lang tid.