Hvordan bruger unge mennesker dialekt i dag?

Sociolingvister og dialektforskere har længe interesseret sig for, hvordan vi taler, og hvorfor vi taler, som vi gør. Pia Quist har selv i flere år arbejdet med multietnolekter på Nørrebro i København, og idéen til forskningsprojektet udsprang af en nysgerrighed for, hvordan dialekt og etnolekt bliver anvendt to meget geografisk forskellige steder i Danmark.

Konkret har Pia Quist og hendes forskningsgruppe undersøgt skoleelever i 9. klasse i Vollsmose ved Odense og Bylderup i Sønderjylland, for at kortlægge hvordan de unge bruger sproget.

»Der manglede viden om sproget i Vollsmose, og denne sammenlignede vi med sønderjysk som kontrast, da det er en meget tydelig dialekt,« fortæller hun.

Sted er vigtigt for sprogbrug

»Folks egne historier, som de bærer med sig i de lokale kontekster, de er i, er enormt vigtige for sprogbrug,« fortæller Pia Quist.

Hvordan de unge, der er blevet interviewet forholder sig til det lokale område, de bor i, har altså betydning for deres brug af dialekt.

»Noget af det vigtigste, vi har fundet ud af, er, at når vi beskriver sprog i et område, så er de enkelte sprogbrugeres personlige historier vigtige komponenter. Vi har i projektet forsøgt at beskrive de komplekse sammenhænge, der er mellem sted og sprogbrug,« fortæller hun.

Et spørgsmål om social mobilitet?

Forskningsgruppen har i forbindelse med undersøgelse af stedsbegrebet også undersøgt hvad det betyder, når vi flytter os fra et sted til et andet.

»Vi har kigget på den geografiske mobilitet, men det er tydeligt, at geografisk mobilitet også indbefatter social mobilitet,« fortæller Pia Quist.

»Så hvis man flytter sig socialt, så flytter man sig også typisk geografisk og omvendt. De to ting er nøje forbundet.«

Dette finder forskerne eksempler på i Vollsmose.

»De der orienterer sig positivt mod uddannelsessystemet, som gerne vil tage en gymnasial uddannelse og måske oven i købet gerne vil på universitetet, orienterer sig meget mod standarddansk – de bruger ikke fynsk og etnolekt,« fortæller Pia Quist.

»De der er meget lokalt orienteret og ønsker at blive i Vollsmose, har flere lokale træk i deres sprog. Det peger på en tendens, vi har set i andre studier også,« forklarer hun.

Pia Quist peger desuden på, at social mobilitet er et oplagt sted at fortsætte dialektforskningen.

»Jeg vil rigtig gerne arbejde empirisk med den sociale mobilitet og sprog, som springer direkte ud af dette projekt,« fortæller hun.