Kan faste, selvstyrende teams forbedre ældreplejen i Danmark?

Øget fleksibilitet og mere selvbestemmelse som medarbejder inden for ældreplejen. Det er måske vejen til at sikre den bedst mulige pleje for vores ældre og det bedst tænkelige arbejdsmiljø for dem, som skal levere plejen.

Men virker det? Kan det lade sig gøre?

Vi ved alle, at vi lever længere og længere i den vestlige verden. Samtidig er der blevet født væsentligt færre børn i de seneste årtier, end da vores ældre blev født.

Så der er færre hænder til at levere den nødvendige pleje, og det kan i værste fald presse helbredet hos plejepersonalet.

»Hvis man for eksempel ved, at man skal nå at levere nogle bestemte ting, men så samtidig opdager, at der er sket en ændring i de ældres behov, så bryder planen sammen. Så kan man ikke levere det, man har lovet. Det kan godt give stress blandt plejepersonalet. Her er idéen, at man i høj grad kan tilpasse lokalt, så selvstyrende teams kan træffe beslutninger lokalt. For eksempel at man selv kan træffe beslutning om at tilkalde hjælp, hvis der er behov for det,« forklarer Morten Balle Hansen, professor i offentlig ledelse på Institut for statskundskab på Syddansk Universitet og leder af forskningsprogrammet om ledelse ved Anvendt Velfærdsforskning under Professionshøjskolen UCL.

Han står i spidsen for et forskningsprojekt, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond netop skal undersøge udbredelsen og virkningen af faste, selvstyrende teams inden for ældreplejen i Danmark. Faste selvstyrende teams er inspireret af erfaringer fra Holland og er kendt som Buurtzorg-modellen.

De faste selvstyrende teams er allerede en del af den danske ældrepleje i dag både i form af hjemmepleje og plejehjemsansatte. Der er dog stor forskel på om, hvor lidt eller hvor meget de enkelte kommuner benytter faste selvstyrende teams.

Skal se på kortlægning og effekt

Det forestående forskningsprojekt bliver inddelt i tre dele, og første del skal netop kortlægge, hvor udbredt brugen af faste selvstyrende teams er blandt de danske kommuner.

Graden af selvstyre kan også variere meget, så de forskellige udgaver af selvstyrende teams vil også blive undersøgt.

Herefter tager forskerne fat på projektets anden del, som handler om at se på, hvordan de selvstyrende teams egentlig fungerer.

Forskerne vil i den forbindelse foretage casestudier blandt udvalgte kommuner, hvor man vil følge de selvstyrende teams. Kommunerne vil blive udvalgt, så der både indgår kommuner med beskeden og meget aktiv brug af denne type pleje.

»Hvordan fungerer det, og hvad er det for nogle processer, det sætter i gang? Virker det godt i forhold til de ældre? Virker det godt i forhold til social- og plejepersonalet? Oplever de, at det er en forbedring af deres arbejdsmiljø?« uddyber Morten Balle Hansen.

De udvalgte teams bliver fulgt over en periode på to år, så der også er mulighed for at se, om der er en ændring over tid.

De ældre og deres plejere spørges

Projektets tredje og sidste del ser på det konkrete udbytte af ledelsesmodellen.

Gennem spørgeskemaer til plejere og de ældre samt administrative data fra kommunerne om for eksempel sygefravær tegnes et billede af modellens virkning.

Alt i alt kommer forskningsprojektet til at vare tre et halvt år med start i begyndelsen af 2025.

»Jeg håber, at vi kommer til at stå med en klar analyse af, hvor udbredt brugen af faste selvstyrende teams inden for ældreplejen er. Og at vi kan forklare udbredelsen,« siger Morten Balle Hansen og tilføjer:

»Grundlæggende handler det om, hvordan vi organiserer ældreplejen bedst muligt i årene, der kommer. Projektet er et element i dette. Hvilken rolle kan faste selvstyrende teams spille i ældreplejens organisering? Hvordan virker det? Hvad er det, der gør, at det fungerer godt eller mindre godt? Og kan vi registrere, at medarbejderne i ældreplejen, og at de ældre oplever, at de får en bedre pleje?«