Matematiske modeller kan bidrage til at udvikle bedre infrastruktur for færre penge

Danmark investerer mere end 160 milliarder kroner i infrastruktur frem mod 2035. Heraf går cirka 106 milliarder kroner til nye projekter og initiativer. Men hvordan får vi mest ud af investeringerne?

Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at gøre os klogere på. Udgangspunktet er kombinationen mellem cyklen, gang og den kollektive transport.

»Hvis man laver et kollektivt transportnetværk for finmasket, er det faktisk ikke specielt godt. For det første koster det flere penge at drive og udvikle, men et andet oftest overset problem, når man tænker i samspillet til cykler og gang, er, at man får folk over i kollektiv transport, hvor de normalt ville have cyklet eller gået,« forklarer Jeppe Rich, professor på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som kommer til at lede projektet, og fortsætter:

»Det giver nogle betydelige tab i sundhedsgevinster, for eksempel har vi færre sygedage, hvis vi går eller cykler. Den sundhedsøkonomiske gevinst er cirka ni kroner for hver kilometer, man cykler.«

Et andet vigtigt aspekt er at indregne effekterne af nye tiltag, inden man fastlægger rammerne for det følgende projekt. Det vil sige at gå fra at kigge på investeringer i infrastruktur som noget statisk til at se på det som noget dynamisk.

Et eksempel kan være, at man i år vælger at lave en cykelsti mellem to eksisterende cykelstier. Den cykelsti vil påvirke transporten i de følgende år, herunder transporten på ny infrastruktur der planlægges i fremtiden. Disse effekter påvirker det langsigtede samfundsøkonomiske regnestykke på en kompliceret måde, som har stor betydning for, hvilke projekter vi bør investere i og hvornår.

Udregninger baseres på kompliceret matematik

For at kunne udregne effekterne og synergierne mellem investeringer i for eksempel cykeltrafik og offentlig transport har DTU udviklet komplicerede matematiske modeller. De vil blive benyttet og udviklet i det forestående projekt, som støttes af Danmarks Frie Forskningsfond.

»Normalt når man kigger på effektiviteten af et transportnetværk, kigger man på rejsetider og omkostninger i et statisk komparativt perspektiv. I dette projekt indregner vi alle vigtige aspekter for samfundsøkonomien, men så alle fremtidige kombinationer af infrastruktur er med i analysen, og vi derfor kan finde den matematisk bedste løsning. Det gør, at vi kan udvikle bedre transportnetværk for færre penge,« siger Jeppe Rich.

Forskningsprojekt kommer til at løbe over tre år og får tilknyttet en postdoc. Det afvikles i samarbejde med førende forskere i infrastruktur fra University of Leeds i England og Technische Universiteit Delft i Holland.

»Vi vil gerne prøve at bidrage til, hvordan samfundet kan gøre disse ting bedre. Der er ekstremt meget værdi at hente set fra samfundets perspektiv, hvis man gør det rigtigt,« påpeger Jeppe Rich.

Mere tidsbesparelse pr. investeret krone

Forskningen vækker da også opmærksomhed blandt landets trafikale myndigheder, såsom Vejdirektoratet og Trafikministeriet, allerede inden den er begyndt.

Vejdirektoratet benytter i forvejen en stor model, som er blevet udviklet på DTU og hedder ’Den Nationale Transportmodel’. Med den kan direktoratet beregne infrastrukturprojekter i forhold til samfundsøkonomien.

»Men modellen er statisk og mangler det dynamiske perspektiv, hvor man ser på, hvad effekterne af ét projekt kan have på andre kommende projekter. Hvis man kan løse de beregningsmæssige udfordringer, så man vælger de rigtige projekter, og hvornår de skal implementeres, kan man få meget mere for pengene,« siger Jeppe Rich og slutter:

»Så man får mere for de investerede samfundskroner, fordi man får mere tidsbesparelse pr. investeret krone. Det er det, der er hele idéen.«