Fagligt dygtige undervisere savner redskaber til undervisning på erhvervsuddannelserne

Du er håndværksuddannet, og du kan dit fag til fingerspidserne. Nu har du fået job som underviser på en erhvervsskole og glæder dig til at øse ud af din viden til næste generation. Men virkeligheden viser sig hurtigt svær at håndtere.

For én ting er at give sin viden til en lærling eller to, men hvordan håndterer man 25 unge mennesker på en skolebænk?

»De kommer ind som undervisere på skolerne uden at have nogen pædagogisk eller undervisningsmæssig uddannelsesbaggrund. Det er typisk tømrere, elektrikere, kokke, smede, sygeplejersker på SOSU-uddannelserne og så videre, som træder ind på et helt nyt felt og skal i gang med at undervise,« siger Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder, adjunkt på Institut for Kultur og Læring under Aalborg Universitet.

Hun skal stå i spidsen for et forskningsprojekt, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal undersøge, hvordan vi som samfund bedst kan integrere nye undervisere på erhvervsskolerne.

»Vi kan se, at mange undervisere falder fra igen, og det er selvfølgelig et problem på mange måder. For det første er det et problem for de nye undervisere, fordi der er en grund til, at de falder fra. De er pressede. Det er også en økonomisk udfordring for skolerne, fordi de bruger rigtig mange ressourcer på hele tiden at skulle tage imod nye undervisere. Og det er jo også et problem for eleverne, fordi de har stor udskiftning i lærerstanden, eller hvem de møder. Så potentielt kan det også godt være et problem for kvaliteten af den undervisning, de får,« uddyber Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

Samtaler med nye og erfarne undervisere

Så hovedpersonerne i forskningsprojektet er dygtige fagfolk, som er landet i et undervisningsjob uden at have en pædagogisk eller undervisningsmæssig baggrund og derfor skal lære at undervise, samtidig med at de underviser.

Metoderne, der benyttes til at undersøge deres læring på arbejdspladsen og den karrierestøtte, de modtager på erhvervsskolerne, kombinerer interview, observationer med dialogmøder og workshops på skolerne.

Først afholdes et dialogmøde med ledelsen på de deltagende erhvervsskoler. Dernæst afholder forskerne individuelle interview med nye undervisere og følger dem i den første tid som undervisere både i og uden for undervisningslokalerne. Dertil foretages gruppeinterview med erfarne undervisere.

»Vi vil følge nye undervisere i deres organisatoriske praksis. Hvordan er det for dem at være i en undervisningssituation? Hvordan er mødet med eleverne? Hvordan er det at samarbejde med kollegaerne? Hvad snakker de om på gangene?,« siger Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

Efterfølgende bliver der afholdt en række workshops på skolerne, hvor der bliver mulighed for at reflektere over de erfaringer, som forskningen har afdækket.

Det handler om at opbygge en ny faglighed

For erhvervsskolerne som helhed er potentialet ved at få sat fokus på tidlig karrierestøtte for nye undervisere til at få øje på.

»Det handler om at gøre erhvervsskolerne mere attraktive for nye undervisere. Der er rigtig mange erhvervsuddannelser, som er udfordrede af både rekruttering og fastholdelse af undervisere. Lønnen er ikke særlig høj sammenlignet med, hvad man kan tjene som håndværker, og det er et belastende job at komme ind at skulle være ny underviser. Så det handler om at kunne tilbyde dem en mere hensigtsmæssig opstart og hjælp til at udvikle en helt ny faglighed,« forklarer Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder.

Efter planen skal fire meget forskellige erhvervsskoler være med i det to år lange projekt. Det drejer sig om et uddannelsescenter for fængselsbetjente, en lille landbrugsskole ved Viborg, en stor teknisk erhvervsskole i Roskilde samt en social- og sundhedsskole i Midtjylland.

Selvom skolerne er meget forskellige, er de ikke valgt ud fra at skulle være repræsentative for landets erhvervsuddannelser. I stedet er målet at få indblik i både små og store uddannelsessteder og på forskellige felter.