Hundekranier skal optrevle historien bag menneskets bedste ven

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan ulven blev tæmmet, har været omdiskuteret inden for videnskaben i årtier. Danmarks Frie Forskningsfond tildeler prisen for Årets Originale Idé til et forskningsprojekt, som går nye veje i forsøget på at klarlægge historien.

I spidsen for projektet står Christy Hipsley, og værktøjet består af røntgen-CT-scanninger, som gør det muligt at måle ganske små detaljer og udvikling i knogler – i dette tilfælde særligt kranier fra hunde. Kranierne stammer fra eksisterende samlinger fra bl.a. museer.

De samme kranier, som Christy Hipsley CT-scanner, er også blevet genomsekventeret. Det giver hende mulighed for at sammenligne kraniernes form med deres genetiske baggrund.

»Det gode er, at hvis jeg foretager røntgen-CT-scanninger af disse museumsgenstande, behøver jeg ikke at skære dem fra hinanden og rive al deres hud af,« siger Christy Hipsley, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, som altså både kan spare noget praktisk arbejde og bedre bevare kranierne for eftertiden.

Hidtil har videnskaben dateret tæmningen af ulven til at være sket for mellem 15.000 og 40.000 år siden.

Det er imidlertid to vidt forskellige epoker i menneskets historie. For 40.000 år siden levede vi som jæger-samlere og gik på jagt eller samlede mad i naturen, mens vi for 15.000 år siden havde lært at dyrke landbrug og var blevet mere stedfaste.

Så det handler ikke kun om hundens baggrund. En nøjere datering af domesticeringen kan også fortælle noget om menneskets historie.

Elsker knogler

For Christy Hipsley selv giver forskningen mulighed for at bygge oven på en livslang interesse.

»Det lyder makabert, men jeg har hele mit liv været meget interesseret i skeletter og den slags. Så selv da jeg var barn, samlede jeg skeletter og kiggede på trafikdræbte dyr. Jeg elsker bare virkelig knogler og har en samling derhjemme, som går tilbage til, da jeg var barn,« fortæller hun.

Når forskningsprojektet er tilendebragt, skulle videnskaben gerne kunne forklare hundens historie på to forskellige områder: genetisk, altså hvad generne kan fortælle om slægtskabet mellem ulv og hund, og morfologisk, altså hvordan udseendet i form af knogler og kranier har udviklet sig fra ulv til hund.

Men når den amerikanske forsker kigger endnu længere ud i fremtiden, er det håbet, at der kan tilføjes endnu et element til hundens historiske database, nemlig adfærd. Men hvordan kan forskere finde frem til adfærd hos hunde, der har levet for flere tusind år siden?

Igen kommer røntgen-CT-scanningen ind i billedet, som også giver mulighed for at rekonstruere hjerneformen fra de opmålte hundekranier i 3D. De kan så sammenlignes med moderne kranier.

»Jeg prøver dybest set at lægge det moderne hunde-hjernekort i forhold til adfærd, der er vigtig for domesticering, som aggression, frygt, følsomhed, ophidselse og så videre. Hvis vi kan finde overensstemmelse mellem formerne eller bestemte områder af hjernen og denne adfærd, kan vi måske bruge det til faktisk at kortlægge adfærd til disse gamle kranier,« forklarer Christy Hipsley.

Håber at skabe en database over hundes slægtskab

I et samfundsperspektiv giver forskningen anledning til overvejelser om, hvorvidt teknologien også vil kunne bruges på mennesker, måske i form af at bidrage til nye udviklinger inden for medicinalindustrien. Men ifølge Christy Hipsley ligger den helt konkrete samfundsgevinst et andet sted.

»Vi ønsker at kende vores egen historie som en medfødt nysgerrighed hos os. Og det, at vi tæmmer et stort rovdyr, er ret mærkeligt. Spørgsmålet er også, om det kun skete én gang, eller om der var flere tilfælde,« siger hun.

Selve tæmningen var naturligvis kun den spæde begyndelse. Siden kom avlsarbejdet, som mundede ud i mange nye hunderacer, ikke mindst mens dronning Victoria regerede i Storbritannien, altså i 1800-tallet.

»Det er virkelig exceptionelt. Der er ikke noget andet pattedyr, der har så meget variation inden for én art. Bare tænk på de forskelle i størrelse, der findes i form af ulv, chihuahua og en grand danois,« fremhæver Christy Hipsley.

I dag findes der flere end 400 forskellige hunderacer. Christy Hipsley håber, at hendes arbejde kan munde ud i en database, hvor hundeejere selv kan gå ind at se, hvordan de forskellige hunderacer er i familie med ulven og hinanden.