Hvordan sikres det gode skole-hjem-samarbejde?

Skole-hjem-samarbejdet. De fleste af os har en holdning til det, og som minimum husker vi selv følelsen af at sidde med som skoleelev til en skole-hjem-samtale eller at deltage i et forældremøde.

Skole-hjem-samarbejdet er en integreret del af læreres arbejde. Tidligere forskning har vist, at velfungerende skole-hjem-samarbejde bidrager positivt til elevernes trivsel og læring, og at et ikke-velfungerende skole-hjem-samarbejde bidrager til stress og mangel på trivsel blandt lærere.

Tidligere forskning har også vist, at der er stigende krav fra forældre til skolen og lærerne, men også at forældrene engagerer sig mere i skolen. Europa Kommissionen angav i 2023 håndtering af forældres bekymringer som en af de bidragende faktorer til at forlade lærerprofessionen i utide.

I Danmark bringer medierne ofte historier om knas i skole-hjem-samarbejdet i en negativ tone, og der peges oftest på forældrene som ’problemet’.

»Det er håbet at sætte skole-hjem-samarbejdet i et andet lys og at få viden om det inden for læreruddannelsens rammer,« siger Tine Nielsen, forskningslektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond kommer Tine Nielsen til at lede et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan man kan undersøge lærerstuderendes tro på, at de kan mestre de mange forskellige dele af skole-hjem-samarbejdet.

Med projektet vil forskergruppen desuden give et første bud på en teori om, hvad self-efficacy for skole-hjem-samarbejdet er.

Ser på de lærerstuderendes self-efficacy

Projektet tager som sagt udgangspunkt i de lærerstuderendes self-efficacy. Begrebet dækker populært sagt over, om du selv har troen på, at du har de evner, færdigheder, kompetencer og den viden, der skal til for at kunne løse en given opgave.

»Self-efficacy undersøges bedst, hvis man spørger ind til konkrete aktiviteter, opgaver eller situationer. Så i projektet vil vi udvikle et redskab, som specifikt kan undersøge self-efficacy for skole-hjem-samarbejdet. I første omgang til lærerstuderende, men vi håber også, at redskabet vil kunne bruges på færdiguddannede lærere efterfølgende,« forklarer Tine Nielsen.

For at kunne udvikle et præcist og validt redskab vil forskergruppen interviewe skole-hjem-samarbejdets forskellige aktører, for eksempel lærerstuderende, praktiklærere, undervisere på læreruddannelsen, forældre og skoleledere. På dette grundlag bliver redskabet til at måle self-efficacy for skole-hjem-samarbejde til.

Lærerstuderende på alle fire år af læreruddannelsen vil få vurderet deres self-efficacy for skole-hjem-samarbejdet med det udviklede redskab før, under og efter, at de har været i praktik. På den måde kan man se, hvordan self-efficacy for skole-hjem-samarbejdet hænger sammen med og påvirkes af praktikkerne i skolerne.

»Når man kommer ud i praktik, bliver man måske lidt forskrækket. Så det kan godt ske, at det i første omgang går ned ad bakke med self-efficacy for skole-hjem-samarbejdet. Det kan også ske, at positive oplevelser med skole-hjem-samarbejdet i praktikken har den modsatte effekt,« påpeger Tine Nielsen.

I dag ved forskerne ikke, om lærerstuderendes self-efficacy for skole-hjem-samarbejdet styrkes eller svækkes af praktikoplevelser. Det vides heller ikke, om der sker en forskellig udvikling på første år og på fjerde år.

Forventer at høste meget viden

Projektet løber over tre år og har deltagelse af læreruddannelserne på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt Professionshøjskolen UCN. Projektet inkluderer professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet og adjunkterne Morten Pettersson, Dag Munk Lindemann og Emma Heise Nielsen fra UCL.

Når projektgruppen har fuldført sit arbejde, vil udbyttet være en empirisk funderet teori om self-efficacy for skole-hjem-samarbejdet og en masse viden om, hvordan denne udvikler sig gennem læreruddannelsen.

Dermed kan forskerne måske også udpege nogle steder, hvor man allerede under uddannelsen kan sætte ind i forhold til specifikke dele af skole-hjem-samarbejdet eller sætte ind på andre måder, end man gør i dag.

»Vi håber, at det vi finder ud af, kan anvendes i læreruddannelserne til at hjælpe lærerstuderende til at forberede sig på skole-hjem-samarbejdet,« siger Tine Nielsen.