Hvornår bliver klimaaktivismen for radikal?

Klimaet står for mange mennesker højt på prioriteringslisten, når der skal træffes beslutninger om alt fra boligrenovering til køb af bil eller dagligvarer.

Hver enkelt forsøger at gøre sit for at skåne klimaet, men nogle føler, at det omgivende samfund sidder på hænderne. Verden over går klimadebatten fra at være et samtaleemne til at blive radikaliseret aktivisme rettet mod firhjulstrækkere, olieboreplatforme og fabrikker.

»Jeg vil gerne undersøge, hvad er det er, der skubber folk fra den protest, som de fleste kan genkende, demonstrationer, læserbreve, organiseringer, og over mod det mere radikale. Det kan for eksempel være sabotage af SUV’er, ødelæggelse af ejendomme eller blokade af hovedveje,« siger Oluf Gøtzsche-Astrup, lektor på Psykologisk Institut under Aarhus Universitet.

I begyndelsen af 2025 tager han hul på et toårigt forskningsprojekt, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal kaste lys over denne klimaradikalisering. I flere lande fører klimadebatten til tider til voldelige handlinger fra aktivister og myndigheder, og i Brasilien er der eksempler på, at miljøforkæmpere sågar er blevet myrdet.

Fokus på Storbritannien og Danmark

Oluf Gøtzsche-Astrup vil dog i første omgang fokusere på to lande, hvor kampen for klimaet ikke har ført til de samme ekstremer, nemlig Storbritannien og Danmark.

»Det ligger mig meget på sinde at kigge på de to lande, fordi de har forskellig historik i forhold til både klimapolitik, og hvordan man organiserer sig. Storbritannien har en historie, der er mere aktivistisk, og samtidig har den forrige regering de seneste år indført nogle relativt vidtgående begrænsninger mod aktivisme som følge af blandt andet klimaprotester. De to har også ligheder, fordi de begge er vestlige demokratiske lande, der ser sig selv som foregangslande, når der skal handles i forhold til klimaspørgsmålet,« uddyber lektoren.

Han håber at kunne få separat viden om radikalisering i forhold til klimaspørgsmålet, så det ikke skæres over én kam med for eksempel religiøs eller højreekstremistisk radikalisering. Herunder vil han at finde ud af, hvordan radikaliseringen er rodfæstet i den brede befolkning og dens bekymring om klimaspørgsmålet.

Værktøjerne til at løse opgaven bliver spørgeskemaundersøgelser blandt borgere og interview med klimaaktivister i Storbritannien og Danmark. Du kan læse mere om projektets i alt fire dele i faktaboksen længere nede på siden.

Klimaet bliver set som et akut problem

Aktivisme til fordel for klimaet er i sig selv ikke noget nyt, men har eksisteret i årtier. Til gengæld fremhæver Oluf Gøtzsche-Astrup, at det først er i de senere år, at klimaforandringerne er blevet set som et akut problem i den brede befolkning.

Derfor ligger der også en tydelig samfundsgevinst gemt i projektet.

»I et velfungerende demokrati er systemet jo i stand til at lytte. Ikke bare hvert fjerde år, når der er valg, men også i forhold til den uro, utilfredshed og holdningerne, der kommer løbende. Så det at have et levende demokrati handler også om at have folk, der engagerer sig demokratisk og aktivistisk. Men spørgsmålet er, om det kan komme under pres, hvis folk går væk fra den demokratiske samtale og over mod mere voldsomme og måske også ulovlige tiltag,« siger Oluf Gøtzsche-Astrup og fortsætter:

»Så vi bliver også nødt til at forstå, hvad der fastholder folk i den demokratiske samtale, og hvad det er, der frastøder folk og driver dem i retning af det mere radikale.«