Forskning gransker livsstilens betydning for samfundsøkonomien

Hvilken betydning har det for samfundsøkonomien, om vi lever sundt eller usundt? Et forskningsprojekt skal forsøge at kaste lys over, hvordan livsstil påvirker forbrug af sundhedsydelser og omkostningerne til sundhedssystemet.

Foto af mad omridset af formen på en hjerne
Foto: Adobe Stock

Danskerne lever længere og længere, og der er færre unge end ældre til at løfte for eksempel plejeopgaverne i samfundet. Men hvornår er vi egentlig hver især billigst for sundhedssystemet?

Er det, når vi lever usundt og dør tidligt som følge deraf? Eller er det, når vi lever sundt, men til gengæld længe, uden at vi nødvendigvis bidrager særlig meget til samfundet i de sidste årtier af vores liv?

Et nyt forskningsprojekt vil med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond forsøge at kaste lys over disse spørgsmål.

Udgangspunktet er en befolkningsundersøgelse, som varetages af Kræftens Bekæmpelse og kaldes ’Kost, kræft og helbred’. Her blev 57.053 danskere i midten af 1990’erne og igen i begyndelsen af 00’erne spurgt om deres livsstil.

Nu kigger forskerne på, hvordan det er gået deltagerne sidenhen. Fælles for dem er, at de er født mellem 1929 og 1946. Cirka halvdelen er fortsat i live.

»En ting er, at vi kan se, at folk bliver mere eller mindre syge. Men hvis man vil have sat forebyggelse på dagsordenen for alvor, ender vi jo altid i det her med, hvad koster det, og hvad har det af betydning. Hvis der skal skrives prioriteringer ind i systemet, vil man jo gerne have et lidt mere helhedsorienteret billede af det,« forklarer Anja Olsen, forskningsgruppeleder hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor på Aarhus Universitet, som kommer til at stå i spidsen for forskningen.

Samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og VIVE

Anja Olsen kender danskerne, som indgår i ’Kost, kræft og helbred’ særdeles godt, da hun har arbejdet med undersøgelsen i mere end 20 år.

Undersøgelsen har allerede dannet grundlag for en lang række studier. For eksempel har forskerne tidligere påvist, at fuldkorn nedsætter risikoen for at få kræft- og hjertesygdomme samt diabetes, mens kød øger risikoen.

I dette projekt kommer Anja Olsen og hendes kolleger hos Kræftens Bekæmpelse til at arbejde sammen med professor Jakob Kjellberg, som er sundhedsøkonom hos VIVE, og hans kolleger. Samarbejdet giver mulighed for at kunne vurdere de sundhedsøkonomiske omkostninger, som deltagerne i ’Kost, kræft og helbred’ har trukket.

»Så det er et bud på at kunne byde ind i en kontekst om, hvad den livsstil du og jeg har, betyder for vores chance for at leve længe og for vores chance for at leve uden sygdom. Og hvilken betydning det har for, hvad vi koster samfundet,« uddyber Anja Olsen.

Fakta: En række sygdomme granskes for levetid

I forbindelse med forskningen vil det blive undersøgt, hvilke konsekvenser sygdom blandt de 57.053 deltagere i ’Kost, kræft og helbred’ har haft. Både i forhold til levetid og i forhold til samfundsøkonomi.

  • Følgende sygdomme vil indgå:
  • Alle former for kræft.
  • Hjerte-kar-sygdomme og blodpropper.
  • Type 2-diabetes.
  • Luftvejssygdomme.
  • Demens.

Forskerne vil blandt andet se på, hvordan livsstilen hænger sammen med, hvor mange år man kan forvente at leve helt uden sygdom, med én af disse sygdomme og med to eller flere af sygdommene.

Har mulighed for at se på ændring i livsstil

Hun fremhæver en særlig styrke ved ’Kost, kræft og helbred’, nemlig at de godt 57.000 deltagere besvarede spørgsmål om deres sundhed med cirka fem års mellemrum. Det giver forskerne mulighed for at dykke ned i, hvilken værdi der kan ligge i at ændre livsstil.

Kan det for eksempel betale sig at holde op med at ryge, når man er 55 år? Giver det et længere liv? Får du flere raske leveår? Koster du færre penge for samfundet end dem, der bliver ved med at ryge?

Forskningsprojektet er planlagt til at strække sig fra sommeren 2025 til sommeren 2027. Håbet er at kunne hjælpe samfundet og de politiske beslutningstagere med at afklare, om en sund livsstil rent faktisk har en positiv indvirkning på samfundets økonomi eller ej.

»Måske fremgår det helt tydeligt, at folk der har en usund livsstil, på trods af at de lever færre år, er en økonomisk belastning for samfundet. Og det betyder så, at man jo måske kan have bedre argumenter for at ændre beskatning af fødevarer eller ændre nogle strukturelle forhold, så der er flere, der dyrker motion,« siger Anja Olsen og føjer til:

»Men det er jo også en mulighed, at hvis du lever virkelig sundt og bliver 110 år, så koster du faktisk samfundet mere. Fordi i stedet for at dø da du var 60, har du i virkeligheden 50 år, hvor du ikke arbejder det meste af tiden, og hvor du primært er en udgift for samfundet.«