Hvordan påvirker reformer af kontanthjælpen børns sundhed og trivsel?

Når far eller mor er på kontanthjælp, kan det have en effekt på barnets sundhed og trivsel. Men hvordan?

I 2025 blev der gennemført en stor reform af kontanthjælpen for første gang siden den forrige kontanthjælpsreform i 2016. Et nyt forskningsprojekt skal nu evaluere reformen fra 2016 for at se, om den kan have haft nogle utilsigtede konsekvenser for børns sundhed og trivsel.

»Vi har rigtig mange videnskabelige studier, der viser, at der eksisterer en social ulighed i sundhed blandt børn. Det kan vi godt slå to streger under. Dette projekt skal gå skridtet videre og se på, hvad der kan være med til at generere den ulighed på et samfundsniveau. Hvilke policymekanismer kan politikerne ændre på, hvis de har et ønske om for eksempel at skabe en mere sundhedsfremmende socialpolitik?,« siger Else Foverskov, adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab under Københavns Universitet, som kommer til at stå i spidsen for forskningen.

Et par af de store forandringer i kontanthjælpen i 2016 var, at der blev indført et loft over, hvor meget kontanthjælp en person kunne modtage. Der blev også indført et krav om, at kontakthjælpsmodtagere skulle arbejde mindst 225 timer om året, hvis de skulle undgå at miste noget af kontanthjælpen.

Da reformen trådte i kraft, var det omtrent 38.700 børn, der levede i familier, hvor en af forældrene var på kontanthjælp.

Forskerne skal se på store mængder data

Forskningen kommer til at bygge på registerdata, som består af fire dele:

•    Fødselsdata, for eksempel lav fødselsvægt og om børnene er blevet født for tidligt.
•    Spædbørns vækst.
•    Væksten blandt skolebørn.
•    Psykisk sygdom blandt børnene, med fokus på diagnoser, medicinforbrug og kontakt med sundhedsvæsnet.

Forskerne indhenter data om børnene over en årrække, før og efter reformen fra 2016 trådte i kraft. De bliver holdt op imod en kontrolgruppe bestående af børn, hvis forældre ikke var på kontanthjælp.

Else Foverskov kommer til at ansætte en postdoc til at bistå med forskningen i løbet af de tre år, projektet er planlagt til at vare. 
Derudover samarbejder hun med Rita Hamad, professor på Harvard University i USA, Sam Harper, professor på McGill University i Canada, og Anne-Marie Nybo Andersen, der som professor ligeledes er ansat på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Fortidens erfaringer kan ruste os til fremtiden

Efter tre års forskning skal projektet gerne munde ud i en større forståelse af, hvordan vores social- og velfærdspolitik er med til at forme sundheden i befolkningen.

»Jeg håber, at vi opnår nogle resultater, som kan bruges af politikere og praktikere i deres planlægning af fremtidige politikker og indsatser,« fortæller Else Foverskov og fortsætter:

»Det vigtige er at få identificeret, hvilke policymekanismer der påvirker sundhed tidligt i livet blandt nogle af dem, der er mest udsatte i samfundet.«

Hun fremhæver, at der både kan vise sig at være positive og negative konsekvenser af kontanthjælpsreformen anno 2016 i forhold til børns sundhed og trivsel, og at effekterne samtidig kan vise sig at variere afhængig af karakteristika ved familierne.

»I dag står vi allerede et nyt sted. Men hver reform kan evalueres på sine egne præmisser, og vi kan lære noget af den enkelte reform, som vi kan tage med os videre til de næste,« slutter Else Foverskov.