Insekter på klimaflugt: Hvor og hvornår kan insekter overleve og formere sig?

Insekter udgør en stor del af den globale biodiversitet, og flere end én million forskellige arter er blevet beskrevet på verdensplan.

Nogle gange sker det, at vi mennesker får fragtet insekter langt omkring til egne, hvor de risikerer at blive invasive arter eller anset som skadedyr. Det sker ofte, fordi insekterne lever af netop de fødevarer, som vi selv spiser.

Klimaforandringerne kan hjælpe de invasive insekter til at overleve, hvis de stammer fra et varmere klima. Men hvor går grænsen?

Hvor og hvornår kan et invasivt insekt overleve i Danmark eller et andet sted i verden? Og mere vigtigt: Hvor og hvornår er insektet i stand til at reproducere og dermed sikre, at arten kan få fodfæste i et nyt område?

Disse spørgsmål skal et forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond forsøge at afdække.

»Problemet er dels, at tingene går så hurtigt. Klimaforandringerne sker med så stor hast, at vi endnu ikke ved, om alle arter kan følge med. Dels bliver de invasive insekter ikke kun spredt på naturlig vis, de bliver også spredt ved vores hjælp. Så når vi handler mere med hinanden mellem lande, spreder vi disse arter over nogle større afstande, end de naturligt ville kunne spredes, og med en hastighed, som er unaturligt høj,« fortæller Michael Ørsted, adjunkt på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, som har modtaget en Sapere Aude-bevilling til sin forskning.

Invasive insekter ødelægger store mængder af vores fødevarer både før og efter høst, men de kan også have indflydelse på vores sundhed.

For eksempel oplevede vi i forbindelse med OL i Paris i 2024, at der var kommet tigermyg (Aedes albopictus) til Frankrig. Myggen er kendt for at kunne sprede denguefeber, som under særlige omstændigheder kan være dødelig.

»Så projektet går ud på at blive klogere på, hvordan vi kan forudsige de her ændringer i både geografisk udbredelse af insekter, især de invasive, men også at kunne forudsige hvornår på året de er aktive. Fordi i og med, at de er dybt afhængige af temperaturen, er de typisk inaktive, og der vil ikke være ret mange af dem, om vinteren. De er i en form for dvaletilstand, men mildere vintre med færre frostdage kan gøre, at de kommer hurtigere i gang om foråret,« uddyber Michael Ørsted.

Tre forskellige metoder skal kortlægge insekternes grænser

Holdet bag det kommende forskningsprojekt kommer foruden Michael Ørsted til at bestå af en ph.d.-studerende og en postdoc. Sammen vil de benytte tre forskellige metoder til at kortlægge, hvorhenne og hvornår en invasiv insektart kan overleve og give liv til næste generation af arten.

Den simpleste måde at udsætte et insekt for ekstrem varme, ekstrem kulde eller alle mulige andre miljøforhold er i et laboratorium. Så den første del af forskningen skal forsøge at afdække, for eksempel hvor varmt eller hvor koldt det kan være, for at et invasivt insekt er i stand til at formere sig. Og selvfølgelig hvornår det dør.

Anden del handler om at skabe matematiske modeller for, hvordan spredningen af invasive insekter kan komme til at foregå.

Udgangspunktet er at se på, hvor de invasive arter lever nu og her, og hvilket klima de lever i. Det vil sige, at efterhånden som klimaet ændrer sig, kan det måske blive muligt at forudsige, hvor det kan blive muligt for invasive insekter at overleve i forhold til temperatur, nedbør og andre miljøforhold.

I projektets tredje del drager forskerne ud i felten.

»Vi går ud i naturen og ser, om vi kan finde de invasive insekter, og vi kan også prøve at have dem i nogle store bure. Så kan de leve under relativt naturlige forhold, hvor de bliver påvirket af alt fra vind, vejr og sollys til andre arter,« forklarer Michael Ørsted.

Forskning kan måske også give ny viden om truede insekter

Alt i alt løber projektet over 4 år, men forskerne kan naturligvis ikke undersøge ekstremerne for alle invasive insekter. Så i stedet bliver der udpeget nogle enkelte arter, som kan danne model.

En af dem forventes at blive pletvingefrugtfluen (Drosophila suzukii), som er nært beslægtet med bananfluen, som mange kender.

Pletvingefrugtfluen udmærker sig ved, at den gerne lægger sine æg i frugt, som endnu ikke blevet modent. Den er desuden langtfra kræsen og træffes blandt andet i hindbær, blåbær, brombær og ferskner.

Forskningen har fokus på de invasive arter, men vil måske også kunne komme for eksempel truede arter til gode.

»Målet er helt klart at komme hen imod mere generelle forståelser af insekter, hvad enten de er problematiske eller ej. For de samme mekanismer gør sig gældende for en sommerfugl, en bille eller nogle, som måske ikke har lige så stor økonomisk betydning for os mennesker, men som har deres egen eksistensberettelse. Så målet er at komme hen imod de mere grundlæggende mekanismer, der bestemmer, hvorhenne arterne findes, og hvornår på året de findes,« siger Michael Ørsted.

I dag kan forskerne sige noget om, hvorvidt en art kan tænkes at være inden for et område på cirka 100 gange 100 kilometer. Håbet hos Michael Ørsted er at komme helt ned på at kunne forudsige levevilkårene for en invasiv art for en enkelt mark eller en enkelt skov.

På den måde vil landmænd måske også kunne nedbringe brugen af pesticider. Simpelthen fordi det kan blive muligt mere præcist at fastslå, hvornår en insektart kan optræde blandt afgrøderne.

Vi glemmer, at insekter er vigtige på mange forskellige måder

Samfundet går i dag op i klimaforandringerne. Men måske er der ikke så mange, der tænker på, at en temperaturstigning på én eller to grader kan have en altafgørende indflydelse på, om et insekt kan overleve og sætte næste generation i verden.

»Jeg tror, at man ofte undervurderer vigtigheden af insekter. Tre ud af fire af alle dyrearter er et insekt. Det gør, at de udfører en række funktioner i økosystemer, som vi ikke altid tænker på. For eksempel bestøvning af planter, som fødekilde for andre dyr eller som hjælp til at recirkulere næringsstoffer i jorden. Sådan nogle ting som gør, at det hele kører nogenlunde rundt,« forklarer Michael Ørsted og slutter:

»Rigtig mange af dem udfører opgaver eller services, som er svære at prissætte og svære at sætte et eller andet tal på, men som er ekstremt vigtige for, at det hele er i balance. Så ved at forstå, hvordan klimaet påvirker hvornår og hvorhenne insekter kan findes, tror jeg på, at vi bedre kan forudsige de samfundsmæssige konsekvenser ved, at de ikke længere findes.«