Kan begejstring måles i klapsalver?

Slutter en koncert med en taktfast, langsom klapsalve, er det et godt tegn. Står publikum tilmed op, kan orkestret give sig selv et stort klap på skulderen. Eller er det stående bifald bare en høflig gestus?

Adjunkt Niels Chr. Hansen kommer de næste år til at dykke ned i det meget konkrete, men også temmelig ubeskrevne fænomen, klapsalven.

»Hvis publikums begejstring kan måles i klapsalver, kan de være nøglen til at skabe den perfekte koncertoplevelse,« siger forskeren og uddyber:

»Under klapsalven er der nogle sociale dynamikker, som er fascinerende at være en del af, men som vi ikke rigtig forstår. Hvad er på spil? Og hvordan kan musikerne bruge den adfærd til at connecte med sit publikum?«

Niels Chr. Hansen er adjunkt i kognitiv musikvidenskab ved Aarhus Universitet og underviser i musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har modtaget en Sapere Aude-bevilling på 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske i den gode publikumsoplevelse med afsæt i klapsalven.

Flere aktører som Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester og forskere fra Norge og Finland skal deltage i forskningsprojektet. Netop det at være forskningsleder er blandt kriterierne for at modtagere en Sapere Aude-bevilling.

Ikke set før: 80-90 koncerter bliver optaget

Hvordan studerer man klapsalver? Det gør forskeren ved at installere kameraer i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Over tre koncertsæsoner får han optagelser af, hvad der sker på scenen og blandt publikum. Samlet vil cirka 80-90 koncerter med Aarhus Symfoniorkester indgå i projektet.

»Vi får en uset stor datamængde og kan blandt andet se på, om der er nogle bestemte karakteristika i musikken, der gør, at man klapper mere eller mindre. Klapper man mere eller mindre, når der er en solist på scenen, end når der spilles en symfoni? Klapper man mere, når det er den lokale dirigent, eller når det er musik, man allerede kender? Der er en masse spørgsmål, vi kan få svar på med den her type data. Spørgsmål, vi ikke har kunnet besvare før,« siger Niels Chr. Hansen.

Forskeren bruger også spørgeskemaundersøgelser blandt udvalgte publikummer og musikere. De kan blandt andet afsløre, om musikere og publikum er enige om, hvorvidt en koncert er gået godt eller dårligt.

Projektet har en tværfaglig profil, fordi forskeren kobler metoder fra både psykologi, antropologi, sociologi og fra de tekniske videnskaber og kombinerer det med musikanalyser.

Musikkonservatorium lægger hus til såkaldte forskningskoncerter

Det sidste element i projektet er de såkaldte forskningskoncerter. Her arrangerer forskeren koncerter med det formål at teste konkrete effekter ved at »skrue på specifikke knapper«. For eksempel at præsentere publikum for det samme stykke musik, som bliver spillet henholdsvist hurtigt og langsomt. Måske har det en effekt på publikum og deres klapsalve.

Her samarbejder Niels Chr. Hansen med Det Jyske Musikkonservatorium, som allerede lægger hus til flere end 500 koncerter om året. Også to grundforskningscentre i Norge og Finland får en rolle i koncertforskningen.

Tester psykologisk teori om oplevelser

En hypotese, som Niels Chr. Hansen vil undersøge, er inspireret af studier fra psykologiens verden om den såkaldte peak-end-effect.

»Når mennesker skal beskrive, hvad de oplevede, bygger de det typisk på, hvad de lige har oplevet, eller da deres oplevelse peakede – snarere end at tage gennemsnittet af hele oplevelsen«, forklarer forskeren.

Oversat til koncertsammenhæng og den gode oplevelse vil slutningen på det sidste stykke musik eller dér, hvor koncerten er mest dramatisk, måske være det vigtigste.

Koncertoplevelser er sunde for befolkningen

Når Niels Chr. Hansen mener, at det er vigtigt at studere klapsalver, er det ikke kun for musikkens skyld, men også for den danske befolknings velbefindende.

»En masse forskning inden for kultur og sundhed viser, at det at gå til en koncert, og at få kulturoplevelser i det hele taget, potentielt har livsforlængende effekter. Koncerterne hjælper én med at reflektere over sit liv, og nogle får en lykkerus, som måske bliver siddende i kroppen. Og så er der jo en grund til at få endnu flere mennesker til at gå til livekoncerter og at gøre de koncerter endnu bedre,« siger forskeren.

Mange aktører kommer med god sandsynlighed til at stå på spring for at få Niels Chr. Hansens resultater. Konservatorierne kan bruge hans viden til at udvikle musikuddannelser for eksempel med viden om, hvordan man skal opføre sig på en scene for at komme i god kontakt med sit publikum.

Koncerthusene og musikerne kan potentielt forbedre koncertoplevelsen og tiltrække endnu flere publikummer.

Hvis alt går som forventet, vil projektets første resultater være klar i løbet af 2026.