Hvad har Flora Danica haft af betydning for Danmark som nation?

Flora Danica. For de fleste danskere er disse to ord nok forbundet med det prestigefulde og ganske dyre stel fra Den Kongelige Porcelænsfabrik eller Royal Copenhagen, som det i dag kaldes.

Faktisk er stellet dog blevet til på baggrund af et bogværk, som også hedder Flora Danica, der blev til i årene 1761 til 1883 støttet af den danske stat.

»Værket bestod simpelthen bare af tegninger af planter, der blev trykt og håndkoloreret, og som så blev sendt ud både internt i Danmark i de forskellige sogne og stifter. Men også rundtomkring i Europa til forskellige folk, som man syntes, at det kunne tjene forskellige formål at sende Flora Danica til,« fortæller Christoffer Basse Eriksen, postdoc på Center for Videnskabsstudier under Aarhus Universitet.

Med en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond som støtte skal han nu i gang med at undersøge, hvilken rolle Flora Danica spillede i forhold til at hævde Danmarks suverænitet over rigets egne områder.

»Det primære, som projektet undersøger, er udgivelseshistorien. Hvad kan vi finde ud af om de videnskabelige processer, som skabte værket? Hvordan foregik det botaniske indsamlingsarbejde? Hvad var det for noget bogtryk og kunst, der lå i at tegne, gravere og trykke de her værker? Og hvordan forandrede det sig over de 120 år?,« uddyber Christoffer Basse Eriksen.

Derudover skal han og de to øvrige medlemmer af forskningsgruppen, en ph.d.-studerende og en postdoc, rundt at besøge forskellige nordeuropæiske biblioteker. Her vil de foretage en census. Det vil sige, at de undersøger bibliotekernes fysiske eksemplarer af bøgerne.

»Grunden til, at vi gerne vil foretage en census er, at vi vil prøve at finde nogle eksemplarer, hvor vi kan se nogle spor. Altså om vi kan se, hvem der har ejet de her bøger. Vi kan måske ved at kigge på noter på tavlerne se, hvordan de er blevet arbejdet med. Vi kan undersøge, om de er blevet koloreret i København og sendt ud, eller om de er blevet håndkoloreret senere. Så vi prøver at se på, hvad det er for nogle rum, som Flora Danica var i stand til at komme ind i, og hvad det er for nogle aktører, der har brugt dem, og til hvilke formål,« beskriver Christoffer Basse Eriksen.

Påbegyndt som et forsøg på at markedsføre København

Da arbejdet med at skabe Flora Danica begynder i 1750’erne, er Frederik V konge i Danmark. Han er en meget festglad konge, så reelt er det hans ministre med Adam Gottlob Moltke i spidsen, som træffer de fleste vigtige beslutninger i landet.

»Det, som er ret unikt ved Flora Danica er, at det blev igangsat som en del af et forsøg på at gøre København til en europæisk hovedstad. Altså at gøre den til en kulturel by, hvilket København ikke var på det tidspunkt,« siger Christoffer Basse Eriksen og fortsætter:

»Samtidig var det et forsøg fra kongen og hans rådgivere på at sige, at det var staten, der havde autoritet over videnspraksisser i Danmark og viden om naturen. Derfor var det også vigtigt at udgive Flora Danica som et pragtværk og vise, at kongen havde ressourcerne og den intellektuelle kapacitet til at fremstå som en oplyst monark.«

Med tiden kom der større fokus på videnskab

Flora Danica blev udarbejdet som en serie af hæfter, og med tiden skiftede arbejdet karakter. Christoffer Basse Eriksen deler derfor forskningen op i tre dele i form af den tidlige, den midterste og den afsluttende periode af Flora Danicas tilblivelse.

I den midterste periode var arbejdet inspireret af den svenske naturhistoriker Carl von Linné. Han er blandt andet kendt som manden, der tog initiativ til, at alle arter får et videnskabeligt navn, der består af et slægtsnavn efterfulgt af et artsnavn, for eksempel Homo sapiens.

Det vil sige, at der kom ekstra stort fokus på videnskaben i denne periode.

I begyndelsen af 1800-tallet var der ekstra store stridigheder i Europa. Napoleonskrigene førte til tabet af Norge, og måske var Flora Danica med til at fastholde dansk fodfæste i Island. I hvert fald kom der fokus på at få den islandske flora med. De første seks bind af Flora Danica blev sågar sendt til den engelske naturhistoriker og statsmand Joseph Banks.

»Men specielt efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864 bliver Flora Danica rammen om studier af en masse lokale floraer i Danmark, hvor formålet var at identificere de oversete danske arter. Her bliver Flora Danica indskrevet som en del af en botanisk nationalisme, hvor man forsøger at bestemme alle de indfødte arter i Danmark ud fra en idé om, at der er noget særligt dansk ved den danske natur,« forklarer Christoffer Basse Eriksen.

Fokus på hvordan Europas stater blev magtfulde

Selvom Flora Danica er velkendt herhjemme, er værket stadig mere eller mindre ukendt inden for den internationale videnskabshistoriske forskning. Det håber Christoffer Basse Eriksen, at det fire år lange projekt kan ændre på.

»At værket er resultatet af 120 års kontinuerligt botanisk arbejde er ret unikt. Og det, at det er statsstøttet, er også ret specielt i perioden,« fortæller han og fremhæver, at der fra samme periode blandt andet findes en Flora Svecica, en Flora Graeca og en Flora Batava til at beskrive planterne i henholdsvis Sverige, Grækenland og Holland.

Koblingen til nutiden er også klar.

»Tiden er moden til, at vi igen overvejer, hvor vigtige indre territorier har været i den europæiske historie og hvordan territorialkrav og politisk suverænitet er blevet til. De seneste mange år har videnskabshistorien beskæftiget sig med det globale, for eksempel hvordan planteviden er blevet til i kraft af koloniale og imperiale netværk. Jeg vil gerne bruge den viden til at undersøge, hvordan konsolideringen af de europæiske stater fandt sted,« siger Christoffer Basse Eriksen og føjer til:

»Her i Danmark er samtalen om, hvad dansk natur egentlig er, også enormt central. Vi taler igen om, hvad vil det sige at bruge arealet, og hvordan vi inddeler vores territorium. Dette projekt tager del i den samtale ved at undersøge det tidspunkt, hvor staten begyndte at være i stand til at forandre idéerne om landskabet og idéerne om territoriet gennem videnskaben. Flora Danica spiller ind i den fortælling.«