Sådan ser politiarbejde ud online

Politiblikket. Evnen til at identificere, hvor der er brug for opmærksomhed, når du som betjent patruljerer gader og stræder.

Politiblikket udvikles gennem erfaring, analyse og professionel viden. Men hvad sker der med politiblikket, når kriminaliteten foregår online?

»Her har betjentene jo ikke samme grad af erfaring og heller ikke samme grad af mulighed for at bevæge sig rundt og lade blikket vandre mellem forskellige situationer, som de har, når de patruljerer i et fysisk rum. Og der er ekstremt mange digitale gader og stræder, man kan gå ned ad,« siger Kira Vrist Rønn, lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet (SDU).

Fra 2021 til begyndelsen af 2024 stod hun i spidsen for et forskningsprojekt, som med støtte fra Danmark Frie Forskningsfond skulle kortlægge forudsætningerne for politiarbejde online.

Forskningen blev inddelt i tre dele: patruljering online, efterforskning online og en teoretisk del, som kombinerede de første to til at beskrive, hvordan politiprofessionen bliver ændret af at få tilført digitale elementer.

Spiller Fortnite med de unge

Herhjemme blev Politiets Online Patrulje sat i værk fra april 2022, altså mens forskningsprojektet var i gang. Det er imidlertid i Norge, at man var først ude med at have politipatruljer på internettet, så Kira Vrist Rønn drog mod nord.

I Norge har alle politidistrikter en online-politipatrulje, som ofte er placeret under politidistriktets forebyggelsesafdeling.
Patruljerne bruger en del tid på at informere om kriminalitetstendenser online, såsom risikoen for svindel og bedrageri online, eller hvis der sker en stigning i antallet af for eksempel indbrud specifikke steder. Så bliver det nævnt på de sociale medier.

»Man forsøger også via forskellige online-kanaler at række ud til befolkningen for at skabe tillid. Det gør man for eksempel online ved at lave TikTok-dansevideoer eller andet mere show-agtigt, hvor man viser politiet fra en mere menneskelig og ofte ret selvironisk side. Og så gør man det ved at interagere med især unge mennesker ved forskellige online-spil. Ved at invitere unge mennesker til at spille Fortnite med politiet. Og ved samtidig at have en chat-funktion, hvor unge mennesker kan chatte med politiet,« uddyber Kira Vrist Rønn.

På den måde får onlinepatruljerne et større fokus på at gavne omdømmet.

Politiblikket, altså det skøn man foretager, i forhold til om det er en situation, man som betjent bør håndtere, ændrer sig også.

»Online-patruljerne er stadig ret nye. Derfor er de også lidt mere famlende i forhold til at afgøre, om noget er en politiopgave. Langt hen ad vejen, har det at gøre med, at de gerne vil gøre sig godt bemærket. Derfor er der flere ting, der bliver opfattet som politiopgaver, når de arbejder online. Altså i forhold til hvad betjentene kan tage sig af, og hvad de kan svare på af borgernes spørgsmål,« forklarer Kira Vrist Rønn.

Som led i projektet ansatte hun en postdoc, Mia Rosa Koss Hartmann, som netop kiggede på efterforskningsdelen af politiarbejde online.

Her er konklusionen, at den digitale udvikling foregår så hurtigt, at den enkelte efterforsker ikke har tid til at vente på, at der kommer et officielt kursus med de rette værktøjer.

I stedet skaffer efterforskerne selv kompetencerne løbende via alle mulige andre kanaler end den officielle. Det skaber nye arbejdsgange, og det kan give nogle potentielle udfordringer for politiet som organisation for at kunne følge med.

Tre aspekter præger politiets arbejde online

Som den sidste del af projektet blev erfaringerne fra de to første dele analyseret af gæsteforskere fra England, Liam Ralph, og Holland, Daniel Trottier, samt Adam Diderichsen, lektor på Forsvarsakademiet.

De ser især tre ting, som adskiller politiarbejde online fra traditionelt politiarbejde.

For det første er der ejerskabsforholdet. Når politiet afpatruljerer vejene i Danmark er de danske og ofte offentligt ejede. Men de digitale veje er som regel internationale og privatejede. Det gør, at politiet bliver underlagt nogle regler, som er udstukket af de internationale virksomheder.

For det andet er der et andet tempo i politiarbejdet. Ude i den fysiske verden skal politiet ofte handle nu og her, for eksempel hvis et slagsmål er under opsejling. På internettet er der mulighed for at gå ud at tage en kop kaffe eller tale situationen igennem med kollegerne, inden man handler, og dermed tages andre værktøjer til at løse konflikter i brug.

For det tredje kan eksponeringen via de sociale medier medføre, at de enkelte politifolk bliver en form for kendisser.

»Forskningen har afdækket, hvad det er for nogle risici og potentialer, der er forbundet med at iværksætte sådan nogle initiativer i forskellige versioner. Det hænger sammen med, hvilken forståelse man har af politiet. I dansk og norsk sammenhæng er der en høj grad af tillid til politiet online. Det er der ikke i for eksempel England, hvor man ikke har en forventning om og accept af, at politiet skal være til stede online på samme måde som i eksempelvis Danmark og Norge,« slutter Kira Vrist Rønn, som deler ud af sin indhentede viden og blandt andet har været tilbage i Norge for at fremhæve sin pointer over for det norske politi.