Større indsigt i immunforsvaret kan hjælpe patienter efter organtransplantation

I Danmark får cirka 450 mennesker årligt indopereret en ny nyre, lever, lunge, bugspytkirtel eller et hjerte.

Vores immunsystem er programmeret til at beskytte mod alt, der er fremmed. Så i forbindelse med en transplantation er lægerne nødt til at svække forsvaret for at undgå afstødning af det transplanterede organ. Det gør man med immundæmpende medicin.

»Problemet er, at man ikke kan målrette den immundæmpende medicin til den del af immunforsvaret, der vil angribe det nye organ. Derfor dæmper man hele immunforsvaret,« forklarer Susanne Dam Poulsen, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, og fortsætter:

»Det gør, at transplantationspatienten har risiko for at få komplikationer ved at være immundæmpet. Det er blandt andet infektioner og kræftsygdomme. Så man balancerer på en knivsæg, når man giver immundæmpende medicin. Giver man for lidt, bliver det nye organ angrebet af immunforsvaret, og giver man for meget, er der stor sandsynlighed for infektioner.«

Med støtte fra Danmark Frie Forskningsfond har Susanne Dam Poulsen ledet et forskningsprojekt, som i årene 2018 til 2023 har undersøgt muligheden for at blive bedre til at forudse, om og hvilke infektioner en patient vil få, når immunforsvaret dæmpes.

Meget svært at måle hvor effektivt et immunforsvar er

Ud over at man ikke kan målrette den immundæmpende medicin, er det også individuelt, hvor meget medicin den enkelte patient bør få. Lægerne har bare meget svært ved at måle funktionen af immunforsvaret og dermed at fastslå, hvad den rette mængde medicin er.
»Du kan godt måle, hvor mange immunceller du har. Men hvis dine immunceller så ikke fungerer særlig godt, er det ikke sikkert, at det heller er et særligt godt mål for det,« uddyber Dina Leth Møller, som var tilknyttet forskningsprojektet som ph.d.-studerende.

Nøglen til at måle immunfunktionen hos den enkelte patient har i projektet været et værktøj kaldet TruCulture, som i bund og grund er en målbar test af immunforsvarets effektivitet.

Her kunne forskerne udsætte patienternes blodprøver for en stimulans, som minder om enten bakterier eller virus. Efterfølgende kunne de måle responsen fra immunforsvaret og ud fra det forsøge at forudse, om en given patient ville afstøde et nyt organ eller få en infektion.

Forskerne fokuserede på to forskellige typer af infektioner. Dels herpesvirus-infektioner, som er relativt uskadelige, hvis du er rask, men som du kan blive meget syg af, hvis dit immunforsvar er dæmpet og er et stort problem hos transplanterede patienter. Dels en meget alvorlig infektion, hvor patienten har bakterier i blodet.

I alt deltog godt 200 patienter, som har fået transplanteret enten lever, lunger, nyre eller hjerte. De fik målt deres immunforsvar umiddelbart før transplantationen og igen tre måneder efter.

Dyr løsning kan måske gøres billigere

Blandt de patienter, som var i størst risiko vurderet ud fra deres immunfunktion og nogle andre risikofaktorer, var det flere end 70 procent, som enten fik en ny herpesvirusinfektion inden for det første år efter transplantationen, eller oplevede, at en herpesvirus, som allerede var i kroppen, blussede op på ny.

»Når vi brugte TruCulture, blev vi bedre til at forudsige, hvem det var, der fik den her infektion,« fortæller Susanne Dam Poulsen.
Men, understreger professoren, TruCulture er et avanceret og dyrt værktøj.

»Det vi tænker er, at hvis andre kan efterprøve det, vi viser, så kunne man forestille sig et scenarie, hvor man kunne finde en minimal løsning af TruCulture. Så det bliver både logistisk lettere og lidt billigere,« siger hun og fortsætter:

»Vi synes jo selv, at disse resultater er superspændende. Og at de giver et fingerpeg om, at selvfølgelig betyder immunfunktion noget for, om man får en infektion, og at det giver et bedre billede at have TruCulture med som en indikator.«

Susanne Dam Poulsen og Dina Leth Møller fremhæver, at det overordnede mål med forskningen var at finde en bedre metode til at måle effektiviteten af immunsystemet. 

Derfor er resultaterne ikke kun af interesse i forbindelse med transplantationer, men også i andre situationer, hvor immunforsvaret svækkes som en del af behandlingen. Det gælder for eksempel for visse kræftsygdomme, leddegigt eller sågar psoriasis.

»Hvis vi kan lære at forudse, hvilke patienter der bliver syge, ved vi, hvem vi skal give forebyggende behandling. Så er de færre, der bliver dårlige og skal indlægges, hvilket gør det væsentlig billigere for samfundet,« forklarer Dina Leth Møller og føjer til:

»Vi kan potentielt også redde liv, hvis vi på forhånd ved, hvem der kan forventes at få en infektion. Derudover kan vi nedbringe brugen af medicin, fordi vi kan målrette den bedre, hvilket også giver færre bivirkninger, som skyldes, at der bliver givet for meget medicin.«