Cirkulær økonomi: Er det løsningen på vores affaldsproblemer

Mange vil sikkert genkende den undren, der kan ramme én, når endnu en skraldepose skal skaffes af vejen. For hvor kommer alt det affald egentlig fra?

FN forventer, at produktionen af affald i verdens byområder vil stige fra 2,1 milliarder ton i 2023 til 3,8 milliarder ton i 2050, hvis ikke der gøres noget. Det vil samtidig næsten fordoble udgifterne til at håndtere affaldet til 640,3 milliarder dollar eller godt 4,5 billioner danske kroner.

Tallene er så enorme, at de er meget svære at forholde sig til, og konsekvenserne svære at forudsige.

Et forskningsprojekt skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond gøre os klogere på, hvordan lokalsamfund såvel som det globale samfund rent praktisk håndterer udfordringen.

Genbrug spiller en fremtrædende rolle og er fundamentet i den cirkulære økonomi. Et begreb, som har fokus på at genbruge materialer mest muligt, inklusive de sociale og politiske dimensioner der kommer i spil.

»Vi har nogle drømme om fuldstændig cirkulære sløjfer, hvor vi bare bliver ved med at genbruge materialer. Men hvis vi kigger på data, er der ikke så meget, vi rent faktisk genbruger,« fortæller Charlotte Catherine Cator, videnskabelig assistent på Institut for Business Humaniora og Jura under Copenhagen Business School, som kommer til at udføre projektet.

Affald transporteres over store afstande

Charlotte Catherine Cator giver som eksempel, at hvis noget plastikaffald bliver eksporteret til udlandet som egnet til genbrug, optræder det i statistikkerne som genbrugt, selvom det måske slet ikke bliver genbrugt, fordi modtagerlandet ikke har de nødvendige faciliteter. Det, der tæller i statistikkerne er, at det har forladt landet med det formål.

»Så bare fordi det blev eksporteret som genbrugeligt, betyder det ikke, at affaldet er blevet genbrugt. Det, jeg prøver at gøre i dette projekt, er både at kigge på det lokale, men også på det globale. Fordi hvis vi snakker cirkulær økonomi og vil løse problemet med affald, så bliver vi nødt til at kigge på det globale. Især når vi ved, at der er så mange strømme af affald, der går hele verden rundt på skibe, heriblandt også farligt affald,« siger Charlotte Catherine Cator.

»Hvis cirkulær økonomi skal lykkes, skal det være en del af vores daglige liv. Men der er et kæmpe skel mellem policy, og hvad der rent faktisk sker. Så i første omgang vil jeg gerne kigge på affald i byen meget lokalt,« tilføjer hun.

Det lokale aspekt tager udgangspunkt i to byer, nemlig Glasgow i Scotland og Mexicos hovedstad, Mexico City, med henholdsvis cirka 600.000 og godt ni millioner indbyggere.

Her vil Charlotte Catherine Cator undersøge, hvordan affaldsstrømme bevæger sig gennem byen. Og hvordan forskellige aktører er involveret, både i form af affaldsvirksomheder og i form af lokalbefolkningens egne initiativer.

»Der er alle mulige gode idéer, som nogle gange virker, og andre gange ikke er særlig gode. Men jeg er meget interesseret i den der meget lokale måde at gentænke affald på,« fortæller hun og forudser, at hun vil møde en mere systematiseret affaldshåndtering i Glasgow, mens den vil være mere uformel i visse områder af Mexico City.

Charlotte Catherine Cator regner med at tilbringe et år i Glasgow og ni måneder i Mexico City, mens hun bor hos lokale forskere.

Cirkulær økonomi kan ikke løse alt

Cirkulær økonomi kan virke som et meget idealistisk begreb, og det har da også sine begrænsninger. For eksempel kan PET-plastik, der blandt andet benyttes til plastflasker, kun genbruges op til en håndfuld gange, og det er vel at mærke kun muligt, hvis genbrugssystemet og -processen fungerer perfekt.

»Jeg er meget kritisk over for den cirkulære økonomi som løsning på det hele, og så kan vi bare blive ved med at forbruge, som vi gør, fordi så har vi en teknisk løsning. Det tror jeg ikke på. Vi bør se det mere som et socialt og politisk fænomen, hvordan vi bruger ting og skaffer os af med ting,« fremhæver Charlotte Catherine Cator og fortsætter:

»Så jeg håber, at jeg kan informere både forskere og politikere

 om, hvordan affald fungerer i byer. Om hvordan forskellige mennesker i byen har at gøre med mængden af affald. Simpelthen for at bringe den politiske verden lidt tættere på den daglige verden, som vi alle sammen lever i, men på forskellige måder.«

Verden over er mange byer allerede i dag opmærksomme på at lægge strategier for cirkulær økonomi.

»Der er mange idéer til cirkulær økonomi, men de er så langt væk fra, hvad folk i byen oplever. Så jeg håber, at politikerne bliver mere opmærksomme på, at forskellige politikker påvirker forskellige folk på mange måder, og hvordan vi så kan komme frem til mere bæredygtige og retfærdige former for byliv. Det handler om koblingen mellem politik og udlevede erfaringer i det daglige liv,« slutter Charlotte Catherine Cator.